Eremit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om billearten eremit, men ordet kan også henvise til eneboer eller eremitkrebs
  Eremit ?
Eremit - hun
Eremit - hun
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Klasse: Insecta (Insekter)
Orden: Coleoptera (Biller)
Familie: Scarabaeidae (Torbister)
Slægt: Osmoderma
Art: O. eremita
Videnskabeligt artsnavn
Osmoderma eremita
Scopoli, 1763

Eremit (Osmoderma eremita) er en billeart i familien torbister og en af de større blandt de danske biller. Arten er stærkt knyttet til meget gamle træer, idet larverne lever i træsmulderet i bunden af store hulheder i disse. Det levested er på grund af den intensive skovdrift blevet så sjældent, at eremitten er beskyttet af EUs Habitatdirektiv, hvor den end forekommer.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Eremitten er en stor brunsort bille, 24 til 32 mm lang, med kobberglans. Vingedækkerne har fortil en fremspringende bule. Forbrystet er forsynet med en midterfure og fortil på hver side af denne findes en lille knude. Den har en ruslæderagtig lugt.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Eremitten er helt afhængig af hule, gamle træer. Det er især ege, men der kendes også yngletræer af andre arter, fx lind og bøg. Larverne kravler rundt i ”lommeulden” af træsmulder i bunden af hulhederne i tre år før de forvandler sig til voksne biller. De voksne biller lever blot omtrent en måned, som de skal bruge til at parre sig i og – for hunnernes vedkommende – at finde hen til et nyt hult træ. De voksne dyr kan ses flyve fra midsommer til september. Yngletræerne er som regel ’veterantræer’ – store, flere hundrede år gamle træer. Mikroklimaet har stor betydning for levestedets kvalitet – yngletræerne er ofte fritstående, fx i lysninger, hvor stammen kan få direkte sol. Hulhederne som billen yngler i kan findes ganske højt oppe i stammen eller i store grene i 10-20 meters højde.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Eremitten forekommer sparsomt over et ganske stort udbredelsesområde i Europa, men den lader til at være aftaget i hyppighed i alle Europas lande. Relativt høje tætheder af arten finder man i Centraleuropa (nordlige Italien, Østrig, Tjekkiet, sydlige Polen og østlige Tyskland), visse dele af Nordeuropa (sydøstlige Sverige, Letland) og Frankrig. I nogle områder af det nordvestlige Europa er arten uddød eller findes blot enkelte steder (Norge, Danmark, Nederlandene, Belgien, nordøstlige Frankrig). Få data findes fra det sydøstlige Europa.[1] Eremitten er gået tilbage i hyppighed overalt indenfor sit udbredelsesområde. Eremitten er derfor opført på Bilag II til EUs Habitatdirektiv, endog som særligt prioriteret. På IUCN internationale rødliste er arten anført som ’’sårbar’’[2].

Forekomst i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Eremitten har tidligere været udbredt fra Østjylland til Falster på ganske mange lokaliteter. I dag findes bestande på 10 lokaliteter – 9 i private skove og én i statsskov. Nogle af bestandene er meget små. Der er totalt set kun ca. 60 træer beboet af eremitter i Danmark, hvilket ikke anses som tilstrækkeligt til at sikre artens langsigtede overlevelse i Danmark[3].

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Ranius, Thomas et al. (2005) Osmoderma eremita (Coleoptera, Scarabaeidae, Cetoniinae) in Europe. Animal Biodiversity and Conservation 28 (1): 1-44. Fuldtekst med udbredelseskort.
  2. World Conservation Monitoring Centre (1996) Osmoderma eremita. In: IUCN (2009) [www.iucnredlist.org IUCN Red List of Threatened Species. Version 2009-2]. Downloaded on 12 December 2009.
  3. Bruun, Hans Henrik: Gamle ege, eremitter og EU. Jyllands-Posten 11.03.2007: side 10

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: