Eriks Sjællandske Lov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Eriks Sjællandske Lov er en dansk lovbog, der blev nedskrevet i midten af 1200-tallet, men med adskillige tilføjelser i de følgende årtier. Loven dækker samme område som Valdemars Sjællandske Lov, dvs. Sjælland, og fra 1284 også Møn og Lolland-Falster.

Eriks Sjællandske Lov er mere omfangsrig Valdemars Sjællandske Lov. Den blev trykt i 1505 og den blev brugt frem til 1683, da Danske Lov blev udskrevet af Christian 5.

Sammen med Valdemars Sjællandske Lov og Sjællandske Kirkelov betegnes disse tre som Sjællandske Lov.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]