Euthyphros dilemma

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:

Euthyphros dilemma er en problemstilling, der bliver fremlagt af Sokrates til Euthyphro i Platons dialog Euthyphro. "Er, hvad der er moralsk godt, befalet af guderne, fordi det er moralsk godt, eller er det moralsk godt, fordi det er befalet af guderne?

Dilemmaet skal især ses i kontekst med, at dialogen mellem Euthyphro og Sokrates om forståelsen af moral, og at Sokrates står anklaget for umoralsk adfærd.

Mens Plantons formål med dialogen var at rette en anklage imod Athen for at dømme Sokrates til døden for noget, der ikke lod sig definere, blev dialogen fortolket anderledes af senere kulturer. Dilemmaet kom til at handle om, hvorvidt noget bliver godt af at blive befalet af Gud; er det f.eks. forkert at slå ihjel, hvis Gud befaler det.

Oversættelse[redigér | redigér wikikode]

I dialogen anvender Platon det græske ord ὅσιος, som betyder, hvad der er helligt/fromt/moralsk/det rigtige at gøre for mennesker, bestemt af guderne. Dansk har ikke et ord, der ordenligt matcher det græske, så det kan være meget besværligt at oversætte til dansk, og det er ikke usædvanligt at se forskellige versioner af dilemmaet, alt efter kontekst. Den umoralsk adfærd, som Sokrates var anklaget for, har rod i samme ord og oversættes nogle gange som blasfemi.

Dilemmaet[redigér | redigér wikikode]

Baggrunden for dilemmaet er, at Euthyphro vil anklage sin far for et mord. Men i dagtidens Athens kultur var troskab mod ens far en af samfundets vigtigste dyder. Sokrates udtrykker sin overraskelse over Euthyphros` drastiske skridt (loven tillod på dette tidspunkt pårørende til et mordoffer at fremsætte den slags anklage), men Euthyphro svarer, at det er det moralske rigtige at gøre.

Enhver i den periode ville have set, hvad Sokrates ser er, at Euthyphro er ved at udføre en meget umoralsk handling (illoyalitet over for sin far), og Sokrates' følgende forsøg på at tale Euthyphro fra sit forehavende vil fremstå som det eneste rigtige at gøre for samtidens mennesker.

Sokrates spørger, om han må stille Euthyphro nogle spørgsmål om moral. Da Sokrates selv står anklaget for umoralsk adfærd, kunne det være ham til gavn at lære om moral. Det ender dog med, at de ikke kan nå til en forståelse af, hvad moral er, så Euthyphro fortsætter sit forehavende, og Sokrates står uden hjælp i sit eget forsvar.

Euthyphros definitioner[redigér | redigér wikikode]

I dialogen med Sokrates kommer Euthyphro med en række forsøg på definitioner af, hvad god moral er:

Første definition
Som sin første definition af, hvad god moral er, nævner Euthyphro sit forhavende med at anklage sin far for mord. Men Sokrates afviser dette, fordi det er ikke en definition, men et eksempel.
Anden definition
Euthyphro siger så, at god moral er, hvad der behager guderne. Det svar kan Sokrates straks bedre lide, fordi det udtrykker moral i en mere generel form, men påpeger, at guderne ikke er enige om, hvad der behager dem. Hvilket betyder, at et menneskes givme handling, hvor guderne er uenige, ville være både moralsk rigtigt og forkert på samme tid. Euthyphro tager igen udgangspunkt i sin eget forhavende og påpeger, at ingen af guderne er uenige om, at det er forkert at dræbe uden "god grund". Sokrates påpeger så, at uenigheden blandt guderne ville være, hvad der ville kunne accepteres som "god grund".
Tredje definition
Euthyphro prøver så at rette op på sin definition ved at sige, at "Det der behager alle guderne er moralsk, og det, der mishager alle guderne, er umoralsk". Og det er her Sokrates kommer med sin problemstilling : "Er, hvad der er moralsk godt, befalet af guderne, fordi det er moralsk godt, eller er det moralsk godt, fordi det er befalet af guderne?
Sokrates's pointe at, hvis man kan lide noget, er der en årsag til, at man kan lide det. Man kan ikke lide noget, fordi man kan lide det (årsagen kan ikke være årsag til årsagen). Så hvad alle guderne kan lide, må altså have den moralske egenskab på forhånd.
Fjerde definition
Sokrates foreslår så selv, at den gode moral er en del af retfærdighed, men påpeger så, at denne definition ikke er nok, for hvis den gode moral er en del af retfærdighed, hvad så med handlinger som ikke hører under retfærdighed, men alligevel forstås som god moral, som f.eks. bekymring for andres ve og vel.
Euthyphros svar
Euthyphro foreslår, at god moral blot er at tage sig af guderne, Sokrates spørger ind til hvad Euthyphro mener med at "tage sig af", og Euthyphro svarer, at det er ligesom at tage sig af heste eller okser, hvilket Sokrates mener, er et eksempel på hybris, hvilket guderne ikke vil bryde sig om. Euthyphro siger så at "tage sig af" betyder at "servicere", men han er ikke i stand til at forklare, hvordan det ender ud i god moral.
Sidste definition
Euthyphro prøver så til sidst med, at god moral er en form for ofring eller tilbedelse af guderne, men igen falder argumentet, fordi det igen kan lede til hybris. Euthyphro giver op og falder tilbage til definition 3: "Det, der behager alle guderne, er moralsk, og det, der mishager alle guderne er umoralsk", en definition der stadig ikke forklarede, hvad moral var.