Føderationen Malaya
Føderationen Malaya var en sammenslutning af 11 områder på den sydlige del af Malaccahalvøen.
Føderationen bestod af de ni malaj stater (Negeri Sembilan, Selangor, Perlis, Terengganu, Kedah, Kedah, Pahang, Johor og Perak samt af de britiske kronkolonier Penang og Melaka.
Selvstændigt kongerige fra 1957
Føderationen blev oprettet som et britisk protektorat den 31. januar 1948. Landet blev et selvstændigt kongerige den 31. august 1957. Siden da har embedet som Yang di-Pertuan Agong (konge) gået på omgang mellem sultanerne af de ni malajstater. En sultan kan højst vare konge i fem år.
Malaysia oprettet i 1963
Den 16. september 1963 gik Føderationen Malaya sammen med Sabah (det tidligere Britisk Nordborneo), Sarawak og Singapore for at danne den nye stat Malaysia. Singapore erklærede sig dog selvstændigt allerede i 1965.