Malaysia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Malaysia
马来西亚
மலேசியா
Flag
MottoBersekutu Bertambah Mutu
(Malajisk: Enhed giver styrke)
NationalmelodiNegara Ku
Hovedstad Kuala Lumpur1
3°8′N 101°42′E / 3.133°N 101.700°Ø / 3.133; 101.700
Største Kuala Lumpur
Officielle sprog Malajisk
Regeringsform Konstitutionelt monarki
 -  Statsoverhoved Abdul Halim af Kedah
 -  Premierminister Najib Razak
Uafhængighed
 -   • Anerkendt Fra Storbritannien
31. august 1957 
Areal
 -  Total 329.750 km2 (nr. 65)
 -  Vand (%) 0,3
Indbyggertal
 -  Anslået 2005 23.953.136 (nr. 46)
 -  Tæthed 72,6/km2 (nr. 97)
BNP (nominelt) Anslået 2004
 -  Total 127,94 mia. USD (nr. 37)
 -  Pr. indbygger 9.700 USD (nr. 60)
Valuta Ringgit (MYR)
Tidszone (UTC+8)
 -  Sommer (DST)  (UTC+8)
Kendings-
bogstaver (bil)
MAL
Luftfartøjs-
registreringskode
9M
Internetdomæne .my
Telefonkode +60
1Regeringssædet er beliggende i byen Putrajaya.
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Malaysia er et land, der ligger i Sydøstasien. Mod nordøst grænser det mod Filippinerne, omkranser landet Brunei, mod nord grænser det mod Thailand, mod syd mod Singapore og Indonesien. Malaysia omfatter den væsentligste del af Malayahalvøen og den nordlige del af Borneo. Denne del kan igen underinddeles i de malaysiske stater (Sabah) og (Sarawak). Malaysia er medlem af ASEAN.

Malaysia er en forholdsvis ung stat. Sin endelige udstrækning fik den først i 1965 efter, at Singapore trak sig ud. Staten blev grundlagt ved en sammenslutning af flere tidligere britiske besiddelser, foreløbigt i 1957 og endeligt i 1963. Formelt er Malaysia et monarki sammensat af 13 delstater, der er baserede på historiske, malaysiske kongedømmer. Kongemagten indehaves af de ledende fyrstefamilier efter et rotationsprincip.

Befolkningen er meget sammensat og består af både hjemmehørende folkeslag og indvandrere, især fra Kina og Indien. Kulturen præges af befolkningens etniske og religiøse sammensætning. Den malaysiske grundlov giver indbyggerne religionsfrihed, men islam er statsreligion og præger fx officielle højtider, men de etniske mindretal fejrer egne højtider.

Malaysia består af to hoveddele: den malaysiske halvø og den nordlige del af øen Borneo. Topografien i de to dele af Malaysia er forholdsvis ensartet, med kystsletter og landskaber som i indlandet stiger op til bakker og bjerge. Store dele af landet er skovdækket. Regnskoven er hjem for et rigt plante- og dyreliv og mange endemiske arter. Skønnet 20 % af verdens kendte dyrearter, deriblandt ca. 210 pattedyrarter, findes i Malaysia, over 620 fuglearter er blevet registreret på Malayahalvøen, 250 reptilarter og tusinder af insektarter er registrerede i landet. Farvandet omkring Sipadan er blandt verdens rigeste på koral- og fiskearter.

Malaysia præges af den kraftige industrialisering, som satte ind i 1980-erne. Malaysia har et godt udbygget elektricitetsnet. Landet er rigt på naturressourcer som tin, gummi, olie, naturgas og kemikalier. Produktion af råvarer som ris spiller fortsat en stor rolle og har sammen med råvarer og industrielle produkter ligeledes en stor betydning i eksporten. To af godshavnene i landet, Port Klang i Selangor og Tanjung Pelepas i Johor, var blandt de 20 travleste i verden i 2013.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

"Malaysia" brugt som navn på Malayarkipelaget i et atlas fra 1914.

Malaysia blev antaget som nyt navn på forbundsstaten i 1963, da Malaya-føderationen gik sammen med Singapore samt Sarawak og SabahBorneo. Navnet Malaysia tager udgangspunkt i Malaya, navnet på landet som fik uafhængighed i 1957, med tillæg af endelsen sia. Malaya antages at komme fra dravidisk og derfra til sanskrit for "bjerg". På tamilsk betyder malai også "bjerg". Endelsen sia er forklaret som henvisning til landets beliggenhed i Asien.[1]

Oldtidens indiske handelsmænd refererede til den malaysiske halvø som Malayadvipa.[2] Før den europæiske kolonisering blev halvøen omtalt som Tanah Melayu af de indfødte.[3]

Fra 1800-tallet blev Malaysia benyttet som geografisk betegnelse på hele øverdenen i Sydøstasien, modsvarende Ostindien eller de østindiske øer. Navnet blev foreslået af Jules Dumont d'Urville, som i et foredrag i Société de Géographie i Paris i 1831 foreslog at dele Oceanien ind i fire dele: Polynesien, Mikronesien, Melanesien og Malaysia, det vil sige øerne vest for Ny-Guinea.[4][5] Fra dette udviklede forståelsen af Malaysia sig til at omfatte Sundaøerne, med De store Sundaøer Java, Borneo, Sumatra og Sulawesi, De små Sundaøer fra Bali til Timor, samt Molukkerne og Filippinerne.[6][7][8] Med udgangspunkt i udbredelsen af det malajiske sprog kunne Malaysia også omfatte Malayahalvøen på fastlandet.[9]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Strande og tropisk vegetation på Redang i Det Sydkinesiske Hav.
Malaysias topografi.
Malaysias topografi (Borneo).
Banjaran Crocker på Borneo, den højeste bjergkæde i Malaysia.
Foto: Uwe Aranas/CEphoto.

Med et landareal på 329.847 km² er Malaysia verdens 67. største land. På fastlandet grænser landet til Thailand i nord og bystaten Singapore via en landforbindelse over Johorestrædet i syd.[10] På Borneo grænser Malaysia til Brunei i nord og Indonesien i syd. Malaysia har også søgrænser til Vietnam og Filippinerne.[11] Landegrænserne er i stor grad definerede af topografiske barrièrer, som floderne Golok og Perlis, som adskiller Malaysia fra Thailand. Nogen af søgrænserne i Det Sydkinesiske Hav er derimod omstridte.[12] Sultanatet Brunei er en enklave omsluttet af den malaysiske delstat Sarawak, som også deler sultanatet i to dele. Malaysia er det eneste land med territorium både på det asiatiske fastland og i den sydøstasiatiske øverdenen.[13] Tanjung Piai på Malayahalvøen er det sydligste punkt på det asiatiske fastland.[14] Malayahalvøen skilles fra Sumatra af Malakkastrædet.

Topografien i de to dele af Malaysia er forholdsvis ensartet, med kystsletter og landskaber som stiger op til bakker og bjerge. To tredjedele af landet er skovklædt, for en stor del af tropisk regnskov og mangrovesumpe, men i højlandet egetræer, kastanjer og rododendron.[10][13] Malayahalvøen, som udgør 40 % af Malaysias landareal, strækker sig 740 km fra nord til syd, og er på det bredeste 322 km bred.[10] Bjergkæden Titiwangsa midt på halvøen strækker sig fra nord til syd.[15] Det højeste bjerg i Titiwangsa er Korbu (2.183 moh.), som ligger i et skovklædt bjergområde, overvejende bestående af granit og andre magmatiske bjergarter. Erosion har efterladt store karstlandskaber.[13] Bjergkæden er kilden til vandløb som den 459 km lange Pahang. Kystsletterne på halvøen er på det meste 50 km brede, og kystlinjen er 1.931 km lang, men havne findes kun på vestkysten.[10]

De malaysiske delstater på Borneo har en kystlinje på 2.607 km. Mens størstedelen af det malaysiske Borneo ligger ved Det Sydkinesiske Hav, har delstaten Sabah også kyst mod Suluhavet og Celebeshavet. Landskabet præges af kystsletter, højder og lavninger og et bjergfyldt indland. Bjergkæden Crocker strækker sig nord over fra Sarawak og deler Sabah i to.[13] Det højeste bjerg i området er Kinabalu (4.095 moh.), som også er det højeste i Malaysia. Kinabalu er beskyttet som en del af Kinabalu nationalpark, som står på UNESCOs Verdensarvsliste. I Sarawak ligger Gunung Mulu nationalpark, som omfatter det største naturlige hulesystem i verden.[13] Nord for Borneo ligger en række øer, hvoraf den største er den 440,7 km² store Banggi.

Flora og fauna[redigér | redigér wikikode]

Kollage med nogen vilde dyr i Malaysia. Med klokken: Næsehornsfugle, en havskildpadde af arten Karetteskildpadde, næseabe og malaysisk tiger.

Regnskoven er hjem for et rigt plante- og dyreliv og mange endemiske arter. Skønnet 20 % af verdens kendte dyrearter, deriblandt ca. 210 pattedyrarter, findes i Malaysia.[16] Over 620 fuglearter er blevet registreret på Malayahalvøen, der mange arter i bjergområderne er endemiske.[17] 250 reptilarter og tusinder af insektsarter er registrerede i landet.[16] Farvandet omkring Sipadan er blandt verdens rigeste på koral- og fiskearter.[17] Marine økosystemer er truede af overfiskeri, forurenende udslip og fiskeri med dynamit.[18]

Meget af regnskoven er blevet udnyttet til tømmerhugst og der efter ryddet til plantager for oliepalmer.[19][20] Størstedelen af den tilbageværende regnskov er værnet som nationalparker.[13][16] Faunaen er truet af den kraftige afskovning, som ødelægger deres oprindelige habitat.[19] Dette gælder specielt arter som også er udsatte for jagt, som næsehorn, elefanter og tigre.[21]

Klima[redigér | redigér wikikode]

Landet har et tropisk regnskovsklima, som ændrer sig lidt gennem året. Temperaturerne holder sig stort set ved 30–32°C midt på dagen og 22–25°C om natten, men temperaturen bliver reduceret med ca. 6°C for hver 1.000 m i højden.[22]

Nedbøren er stort set jævnt fordelt gennem året, men med en lille stigning i overgangsperioderne til monsunen i april–maj og oktober–november. I det store og hele kommer der en regn- eller tordenbyge omtrent hver anden dag. Undtagelserne er de områder, som møder vintermonsunen front mod front, som nordøstkysten af den malaysiske halvø samt de nordlige og østlige dele af Borneo. Her kan der forekomme store nedbørsmængder (over 600 mm om måneden) fra november til tidligt på foråret, og den årlige nedbørsnormal er omkring 2.000–3.000 mm. Luftfugtigheden vokser fra lav- til højlandet.[22][23]

Landet er sårbart overfor klimaændringer i den grad de medfører hævet havniveau, nedbørsmængder og oversvømmelsesfare.[22]

Vejr for Kuala Lumpur, Malaysia
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks 32.0 °C 32.8 °C 33.1 °C 33.1 °C 33.0 °C 32.8 °C 32.8 °C 32.3 °C 32.1 °C 32.0 °C 31.7 °C 31.5 °C 32.4 °C
Gennemsnitstemperatur 27.7 °C 28.2 °C 28.6 °C 28.7 °C 28.8 °C 28.6 °C 28.1 °C 28.1 °C 28.0 °C 28.0 °C 27.8 °C 27.6 °C 28.2 °C
Gennemsnitlig min 23.3 °C 23.6 °C 24.0 °C 24.3 °C 24.6 °C 24.3 °C 23.8 °C 23.9 °C 23.8 °C 24.0 °C 23.8 °C 23.6 °C 23.9 °C
Gennemsnitlig nedbør 193 mm 198 mm 257 mm 290 mm 197 mm 131 mm 148 mm 162 mm 214 mm 265 mm 321 mm 252 mm 2.628 mm
Kilde: Pogodaiklimat.ru[24] (Russisk)

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Repræsentanter for forskellige etniske grupper ved en modtagelse i Sabah.
Foto: Uwe Aranas
Befolkningen fordelt på aldersgrupper og køn i 2014.
Befolkningstæthed 2010.
Bumiputera og malaysiske kinesere som andel af befolkningen i 2008.

Ved folketællingen i 2010 havde Malaysia 28.334.135 indbyggere,[25] hvilket gjorde det til verdens 42. mest folkerige land. Befolkningen er koncentreret på den malaysiske halvø. 70 % af befolkningen bor i urbaniserede områder. Spædbørnsdødeligheden i 2012 var 7 døde per 1.000 fødsler, mens den forventede levealder ved fødslen var 74,8 år.[26]

Befolkningen er meget sammensat. I 2010 bestod 91,8 % af befolkningen af malaysiske statsborgere, hvoraf 67,4 % var bumiputera.[27] Bumiputera er ikke entydig defineret, men de fleste er etniske malayer.[28] Etniske malayer er defineret som muslimer som praktiserer islam, regelmæssig taler malajisk og holder sig til malaysiske skikke.[29]

Omtalt som bumiputera bliver også visse ikke-malaysiske urfolk, som etniske thaier, khmer og cham samt indfødte i Sabah og Sarawak på Borneo. Ikke-malaysiske bumiputera udgør mere end halvdelen af Sarawaks befolkning og mere end to tredjedele af Sabahs befolkning.[30] En samlebetegnelse for mindre stammer af urfolk på den malaysiske halvø er orang asli, "oprindelige mennesker".[31]

Etniske minoriteter, som aldrig omtales som bumiputera, udgør en stor andel af befolkningen: 24,6 % af befolkningen er malaysiske kinesere, mens 7,3 % af befolkningen er af indisk eller tamilsk oprindelse.[27] Kineserne udgør et flertal i befolkningen i Penang. Indere, flertallet af dem tamiler, begyndte at udvandre til Malaysia tidligt i 1800-tallet.[32]

Malaysisk statsborgerskab bliver ikke bevilget for alle, som bliver født i Malaysia, men bliver givet til alle børn født af to malaysiske statsborgere uden for Malaysia. Dobbelt statsborgerskab er ikke tilladt.[33] Delstaterne Sabah og Sarawak har egne og mere restriktive kriterier for tildeling af statsborgerskab.[34][35] Alle malaysiske statsborgere over 12 år skal bære et legitimationskort.

De skønnet 3 millioner fremmedarbejderne, nærmere 10 % af befolkningen, som opholder sig i Malaysia, er knyttede til væksten i arbejdsintensive næringer. Mange af dem er ulovlige indvandrere.[36][37] Sabah kan have så mange som 2 millioner ulovlige indvandrere. Malaysia husede pr 2009 omkring 171.500 flygtninge og asylanter, hvoraf de fleste var fra Burma (79.000), Filippinerne (72.400) og Indonesien (17.700).[38] Både statstjenestemænd og en paramilitær gruppe som er engageret af myndighederne for at bistå med grænsekontrol, har forgrebet sig på flygtninge og fremmedarbejdere.[38][39]

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Udbredelse af sprogfamilier.      Malajisk      Borneofilippinsk      Borneofilippinsk (barito)      Borneofilippinsk (bidayuh)      Asliansk      Filippinsk      Kreolsprog      Flersprogede områder

Det officielle sprog i Malaysia er malajisk, en national standard for det malajiske sprog, som er meget lig indonesisk, som er en tilsvarende national standard i Indonesien. Myndighederne omtaler sproget som Bahasa Malaysia, "malaysisk sprog".[40] Tidligere var administrationssproget i praksis engelsk, men malajisk blev enerådende efter raceoptøjerne i 1969. Sproglovgivningen af 1967 fastslår, at malajisk skal skrives med det latinske alfabet, men åbner samtidig for brug af jawi, et arabisk alfabet som benyttes for flere sydøstasiatiske sprog.[41] Nogen låneord fra malajisk i dansk er "amok", "batik" og "orangutang".

Engelsk benyttes aktivt som andetsprog af størstedelen af befolkningen og er tilladt brugt i nogen officielle sammenhænge. Malaysisk-engelsk er en national standard baseret på britisk engelsk, og bliver meget brugt i forretningslivet. Desuden findes kreolsproget manglish, et engelsk talesprog med stor påvirkning fra malajisk, kinesisk og tamilsk.[42]

138 levende sprog bliver talt i Malaysia, og mange af disse er små, austronesiske sprog i slægt med malajisk.[43][44] Malaysiske kinesere taler overvejende kinesiske dialekter fra de sydlige provinser i Kina, som mandarin, kantonesisk, hokkien, hakka, hainanesisk eller fuzhouhua. I lighed med Folkerepublikken Kina og Singapore skriver den kinesisksprogede befolkning i Malaysia forenklet kinesisk. De fleste malaysiske indere er tamiler, som taler tamilsk. En stor gruppe malaysiere snakker thai. Et lille antal malaysiere har kaukasisk oprindelse og taler kreolsprog, for eksempel baseret på portugisisk og spansk.[45][46]

Religion[redigér | redigér wikikode]

Religiøse bygninger i Kuala Lumpur. Med klokken: Det buddhistiske Thean Hou-tempel, det hinduistiske Sri Mahamariamman-tempel, den katolske Johannes-katedral samt Masjid Negara-moskeen.

Den malaysiske grundlov giver indbyggerne religionsfrihed, men islam er statsreligion. Myndighederne diskriminerer ikke-muslimer.[47][48] Lovgivningen i landet er derimod sekulær, ikke baseret på sharia.

Ved folketællingen i 2010 var ca. 61,3 % af befolkningen muslimer, 19,8 % buddhister, 9,2 % kristne og 6,3 % hinduer, mens 1,3 % praktiserede traditionel kinesisk religion som konfucianisme og taoisme. 0,7 % anså sig selv som ikke-religiøse, mens de resterende 1,4 % af befolkningen praktiserede andre religioner eller undlod at oplyse om sin religiøsitet.[25] Sunniislam med lovtraditionen shafi'i er den dominerende retning blandt muslimer i Malaysia.[49]

Religiøs tilhørighed følger i stor grad etniske skillelinjer. Myndighedernes definition af etniske malayer forudsætter sunniislam som trosretning, brug af malajisk sprog, praktisering af malaysiske skikke og slægt fra Malaysia, Brunei eller Singapore.[13] Ved folketællingen i 2010 identificerede 83,6 % af de malaysiske kineserne sig som buddhister, med betydelige taoistiske og kristne minoriteter. 86,2 % af de malaysiske indere identificerede sig som hinduer, med betydelige kristne og muslimske minoriteter. Ikke-malaysiske bumiputera fordelte sig stort set mellem kristendom (46,5 %) og islam (40,4 %).[25]

En mængde kristne trosretninger er repræsenterede i landet, hvoraf de største er anglikanske, metodistiske eller katolske. De fleste kristne findes på Borneo.[25] Myndighederne har indført restriktioner på bygning af nye kirker, og censurerede bibler og andre kristne tekster som bruger gudsnavnet Allah.[50][51] Kristne symboler i det offentlige rum er blevet problematiserede.[52]

Shariadomstolenes jurisdiktion er begrænset til muslimer i sager som arv, ægteskab, skilsmisse og frafald fra religionen.[49]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Hulemalerier fra neolitisk tid i Gua Tambun i Perak.

Moderne menneskelig bosættelse på Borneo kan spores omkring 40.000 år tilbage. Etniske grupper, som regnes til negritoerne, er den ældste påviselige gruppe af jægere og samlere i Malaysia. Ekspansionen af austronesisk talende jordbrugere fra Borneo til den malaysiske halvø skete 1.600–1.000 f.Kr., og fortrængte i stor grad urfolkene.[53]

Malakkastrædet har i århundreder været den vigtigste handelsvej mellem Kina og Indien. Kinesiske og indiske handelsfolk etablerede havne og bosættelser på den malaysiske halvø i 100- og 200-tallet, og spredte hinduismen og buddhismen.[54] Den nordlige del af den malaysiske halvø udgjorde kongedømmet Langkasuka mellem 100- og 1400-tallet.[55] Den sydlige del var styret af det hinduistiske Shrivijaya mellem 600- og 1200-tallet. Efter, at Shrivijaya faldt, var det meste af nutidens Malaysia under kontrol af kongedømmet Majapahit.[56] Malaysia kom under islamisk indflydelse fra 1300-tallet. Tidlig i 1400-tallet blev det muslimske kongedømme Malakka etableret af en tidligere fyrste i Shrivijaya. Malakka regnes som den første uafhængige statsdannelsen på den malaysiske halvø.

Kolonitiden[redigér | redigér wikikode]

A Famosa, en portugisisk fæstning i Malakka, bygget i 1511.

Malakka blev erobret af portugiserne i 1511 og nederlændingene i 1641. Briterne kom til stede fra 1786, da sultanen af Kedah udlejede Penang til Det britiske Ostindiske kompagni. Briterne tog kontrol over Singapore i 1819 og Malakka i 1824 som følge af en aftale med nederlændingene. I 1867 blev de britiske besiddelser samlede til en kronkoloni. De malayiske kongedømmer kom gradvis under britisk kontrol og blev gjort til protektorater. I 1895 blev en del af dem samlet i De føderale malaystater. Johor på Malayahalvøens sydlige del stod uden for, og i 1909 overtog briterne overhøjheden over malaystater i nord fra Siam. Staterne gik under samlebetegnelsen ikke-føderale malaystater. Britisk Nordborneo var territorier overtaget fra sultanerne i Brunei og Sulu i 1877/1878. Sarawak blev i 1842 overdraget fra sultanen i Brunei til den britiske Brooke-familie, som styrede det uafhængige rajadømme frem til 1946, da Sarawak blev en britisk kronkoloni.

Under den japanske okkupationen af Britisk Malaya under 2. verdenskrig mellem 1942 og 1945 blev der en voksende stemning for uafhængighed.[57] Briternes planer i efterkrigstiden om at forene hele Malaya som én kronkoloni strandede på modstand fra de etniske malayere mod at afsætte de lokale ledere og at give statsborgerskab til den kinesiske minoritet.[58] Den malayiske union blev grundlagt i 1946 og bestod af alle britiske områder i Malaya med undtagelse af Singapore, men unionen blev opløst allerede i 1948 og erstattet af Malaya-føderationen.

I 1948 startede en guerillakrig, igangsat af kommunister i den daværende britiske koloni Malaya, og kampene holdt på i omtrent ti år. Britiske tropper formåede der for første gang i moderne tid at besejre en guerillabevægelse fuldstændigt militært. En medvirkende årsag til dette var, at man tvangsforflyttede næsten en halv million mennesker fra den kinesiske minoritet i landet. Føderationen af Melayus lande, ofte kaldet Malaya-føderationen, blev en uafhængig stat i 1957, og gik sammen med Singapore samt staterne Sarawak og SabahBorneo om at danne føderationen Malaysia i 1963. I 1965 forlod bystaten Singapore føderationen, og siden har forholdet mellem de to stater været anstrengt. Siden 1957 har Malaya/Malaysia været en af medlemsstaterne i Commonwealth.

Efter kolonitiden[redigér | redigér wikikode]

I 1981 blev Mahathir Mohamad statsminister, og han holdt posten i 22 år frem til 2003, da Abdullah Ahmad Badawi overtog. Mohamad holdt landet i et jerngreb. Hans efterfølger har styret landet på en mere diplomatisk måde, og internationale kommentatorer har hyldet hans modernisering af landets næringsliv. Dog er der fortsat eksempelvis meget begrænset pressefrihed i landet.[59]

Politik[redigér | redigér wikikode]

Statsministeriet i Putrajaya.

Malaysia er et føderalt, konstitutionelt valgmonarki. Parlamentarismen i tråd med Westminster-modellen er en arv efter det britiske kolonistyre. Statsoverhovedet tituleres på malajisk som Yang di-Pertuan Agong, almindeligvis oversat til "konge". 9 af 11 delstater på den malaysiske halvø har stadig egne monarker. Blandt sig vælger monarkerne en konge for fem år.[60] En uformel overenskomst gør, at positionen roterer mellem de ni. De fire delstater, som har guvernører i stedet for monarker som overhveoder, deltager ikke i udvælgelsen. Efter grundlovsændringer i 1994 er kongens rolle mest ceremoniel, men han udpeger formelt ministre og senatorer. Abdul Halim Mu'adzam Shah, sultan af Kedah, er Malaysias konge fra 2011.

Den lovgivende magt er delt mellem det føderale parlament og delstatsparlamenterne. Det føderale parlament har et tokammersystem med et underhus, Repræsentanternes hus, og et overhus, Senatet. Repræsentanternes hus har 222 repræsentanter valgt for fem år ved flertalsvalg i enkeltmandskredse.[60][61] Senatet har 70 senatorer udnævnt for tre år, der 26 er valgt af de 13 delstatsparlamenter, mens 44 er udnævnt af kongen efter forslag fra statsministeren. Det føderale parlament har et flerpartisystem domineret af partialliancen Barisan Nasional, som har regeret siden 1957.[61] Najib Tun Razak er statsminister fra 2009.

Udenrigs- og sikkerhedspolitik[redigér | redigér wikikode]

Ovenfra og ned: KD "Lekiu"; KD "Marikh"; 1505 KD "Sri Inderapura"; KD "Perantau" og KD "Jebat" går gennem Malakkastrædet på en øvelse.

Den malaysiske forsvarsmagt hedder Angkatan Tentera Malaysia og er fordelt i tre våbengrene: Den malaysiske hær (Tentera Darat Malaysia), Den kongelige malaysiske marine (Tentera Laut Diraja Malaysia) og Det kongelige malaysiske luftvåben (Tentera Udara Diraja Malaysia). Det er frivillig militærtjeneste for alle over 18 år.

Den malysiske hær kan spores tilbage til Malay States Volunteer Rifles som eksisterede fra 1915-1936. I 1933 blev Det malaysiske regiment oprettet. I 1950-erne blev hæren udbygget, og den skiftede til sit nuværende navn i 1963.

Den kongelige malaysiske marine stammer fra en britisk-oprettet styrke kaldet Straits Settlement Volunteer Reserve Force, stiftet i 1934. Denne blev udvidet under 2. verdenskrig, men nedlagt i 1947. Den blev genoprettet allerede i 1948, og i 1963 blev den omdøbt til det nuværende navn.

Det kongelige malaysiske luftvåben blev oprindeligt oprettet som Malayan Auxiliary Air Force i 1936, og nedlagt efter 2. verdenskrig. I 1950 blev det genoprettet og omdøbt til det nuværende navn i 1963.

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Malaysia er en føderation og består af 13 delstater (Negeri) og tre føderale territorier (Wilayah Persekutuan). 11 af delstaterne og to af de føderale territorier ligger på Malakkahalvøen og de resterende to delstater og et føderalt territorium på øen Borneo.

Malaysias delstater.
Malaysias føderale territorier.

Malakkahalvøen[redigér | redigér wikikode]

I parentes delstatens hovedstad

Borneo[redigér | redigér wikikode]

I parentes delstatens hovedstad

Kuala Lumpur, Putrajaya og Labuan er føderale territorier.

De 13 delstater er baserede på historiske, malaysiske kongedømmer, og 9 af 11 delstater på den malaysiske halvø har stadig egne monarker: De syv sultanater Johor, Kedah, Kelantan, Pahang, Perak, Selangor og Terengganu, rajadømmet Perlis samt valgmonarkiet Negeri Sembilan. Overhovederne i de fire resterende delstater, Sabah, Sarawak, Penang og Malakka, er guvernører udpegede af kongen i samråd med førsteministeren i de respektive delstater.[60] De tre føderale territorier er Kuala Lumpur, det nye regeringssæde Putrajaya og øen Labuan.

Opgaverne i delstaterne er fordelt mellem de føderale og de lokale myndigheder, og de føderale myndigheder styrer de føderale territorier direkte. Hver delstat har et parlament, en regering og sin egen grundlov.[60] Sabah og Sarawak har betydelig mer autonomi end de andre delstater, i første række mere restriktive kriterier for opholdstilladelse og statsborgerskab.[34][35] Hver delstat er inddelt i distrikter, som atter er inddelte i kommuner. I delstater Sabah og Sarawak er distrikterne inddelte i divisioner. Den enkelte delstat bestemmer den videre delegering af opgaver til eksempelvis bystyrer, distriktsstyrer og kommunestyrer. Der findes 11 bystyrer, 33 kommunestyrer og 97 distriktsstyrer.[62] Det hænder, at føderale myndigheder griber ind i de lokale myndigheders anliggender.[63]

Samfund[redigér | redigér wikikode]

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Næsten hele den voksne befolkning er læse- og skrivekyndig.[30] Skolevæsenet består af en frivillig førskole, efterfulgt af en seksårig, obligatorisk grundskole og en femårig, frivillig videregående skole. Grundskolen er delt i nationale grundskoler, som underviser på malajisk, og minoritetssprogede skoler, som underviser på kinesisk eller tamilsk.[64] Mellem 2003 og 2012 blev engelsk benyttet som undervisningssprog i matematik og naturfag i alle offentlige skoler.[65]

Efter afgangseksamen fra den videregående skole kan man tage en etårig, universitetsforberedende uddannelse. 90 % af studiepladserne ved den universitetsforberedende uddannelse er forbeholdt bumiputera.[66] I 2013 fandtes det 20 offentlige universiteter, 37 private universiteter, 20 private universitetskollegier, 7 campus tilknyttede udenlandske universiteter og 414 private højskoler i Malaysia.[67]

Sundhed[redigér | redigér wikikode]

Malaysia har et offentlig sundhedsvæsen med gratis lægekonsultation for befolkningen. Der findes også et privat sundhedsvæsen. For at gøre Malaysia mere attraktivt for såkaldt sundhedsturisme, hvor udlændinge besøger landet for at modtage medicinsk behandling, investerer myndighederne store ressourcer i sundhedsvæsenet. De fleste udenlandske patienter kommer fra Indonesien, Singapore, Japan og Mellemøsten.[68]

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

  • Urbanisering: 54 % (1998)
  • BNP: 127,94 mia. US-Dollar (2005)
  • BNP per indbygger: 9.700 US-Dollar (2004)
  • Beskæftigelse: Industri (44 %), tjenester (43 %), landbrug (13 %)
Proton er det eneste egendesignede bilmærke, som bliver produceret i Sydøstasien.
Foto: Paul Tan
Kuala Lumpur er landets økonomiske centrum. Petronas Towers, midt i billedet, er de højeste tvillingtårne i verden.
Plantager har fortrængt meget af regnskoven. I 2012 var Malaysia verdens næst største producent af palmeolie, efter Indonesien.[69]

Malaysia er et nylig industrialiseret land med en åben markedsøkonomi.[70][71] Statens betydning i økonomien er aftagende.[70] Malaysia er den 3. største økonomi i Sydøstasien efter de mere folkerige Indonesien og Thailand, og den 29. største i verden, målt i estimeret købekraftsparitet for 2014.[72] I perioden 2000–2014 voksede Malaysias BNP i gennemsnit med 4,7 % årlig.[73] I perioden 1998–2014 lå arbejdsløsheden i gennemsnit på 3,3 %.[74]

I 1970-erne begyndte en ændring fra en minedrifts- og jordbrugsbaseret økonomi til en mere alsidig næringsstruktur. Mens Japan begyndte sin industrialisering lige efter 2. verdenskrig, skete den samme udvikling i Hongkong, Singapore, Taiwan og Sydkorea fra midten af 1960-erne. Fra midten 1980-erne skete en hurtig, eksportdrevet industrialisering i Indonesien, Malaysia og Thailand, kaldet anden generations tigerøkonomier.[75][76]

Siden midten af 1980'erne er der sket en stærk industriel udvikling. Som følge er landet rykket op i rækken af de såkaldte »Tærskellande« eller asiatiske »Tigerstater«. Malaysia anses for at være et af de økonomisk og politisk mest stabile lande i Sydøstasien. Der føres en såkaldt konvergens af tradition og modernitet samt islam og kapitalisme. Gennem denne nyorientering oplevede landet en fundamental forandring fra en tidligere agrarstat til en teknologisk og kapitalintensiv industriplacering. Fra begyndelsen af 1980-erne til midten af 1990-erne voksede Malaysias BNP med nærmere 8 % årlig. Asienkrisen ramte Sydøstasien hårdt, men genoprettelsen gik hurtigere i Malaysia end i nabolandene. Malaysia afslog hjælp fra IMF, men efterlignede fondets tiltag i nabolandene,[77] og blev hjulpet af den internationale konjunkturudvikling.[75] Vigtige betingelser for Malaysias vækst har været stor vækst i arbejdsstyrken, høje sparerater, høje investeringsrater, god tilgang på udenlandske markeder og kapital, høj efterspørgsel efter industriprodukter samt mobilisering af økonomisk vækst. Malaysia har ført en økonomisk politik med sigte på overskud eller balance på offentlige budgetter, stabile realrenter og lav inflation.[75]

Malaysia er rig på naturressourcer (tin, gummi, palmeolie). Råolie, naturgas og kemikalier er vigtige eksportvarer. Produktion af råvarer som ris, gummi, palmeolie og tin har fortsat stor betydning.[30] Malaysia har et godt udbygget elektricitetsnet. Størstedelen af energiforsyningen er baseret på olie og gas, i mindre grad vandkraft.[78] Næsten hele befolkningen har adgang til rent drikkevand.[30]

Økonomiske nøgletal

[79] [80] [81]

2006  % af BNP 2009  % af BNP 2012  % af BNP 2015  % af BNP Kilder
BNP mia MYR 593,0 712,9 941,2 1.156,0 IMF
BNP mia US$ [82] 162,7 202,3 304,9 359,0 IMF, Verdensbanken
BNP/indb US$ [83] 6.194,7 7.312,0 10.507,8 IMF, Verdensbanken
BNP realvækst [84] 5,6 -1,5 5,6 4,8 IMF, Verdensbanken
Konsumpriser, ændring 3,6 0,6 1,7 3,2 IMF
Renter, 3 mnd 3,7 2,2 3,2 3,9 IMF
Investering [85] 36,9 22,7 36,1 17,8 79,1 25,9 27,6 IMF, Verdensbanken
Arbeidsløshed, % (ILO) [86] 3,3 3,7 3,0 3,0 IMF, Verdensbanken
Eksport mia US$ [87] 182,6 112,2 186,4 91,4 265,5 85,3 270,0 IMF, Verdensbanken
Import mia US$ [88] 160,3 90,4 160,2 71,1 254,7 73,7 275,0 IMF, Verdensbanken
Handelsbalance mia US$ [89] 35,5 21,8 41,0 20,3 35,3 11,6 15,0 4,2 IMF, Verdensbanken
Betalingsbalance mia US$ [90] 26,2 16,1 31,8 15,7 18,6 6,1 10,4 2,9 IMF, Verdensbanken
Budgetbalance, primær -1,2 -4,7 -3,1 -1,0 IMF

For at tiltrække udenlandske direkte investeringer, har Malaysia 11 frihandelszoner, 2 frihavne og 4 specielle økonomiske zoner.[91] Telekommunikationen i Malaysia er den næst bedst udbyggede i Sydøstasien, efter Singapore.[30] Malaysia har verdens største islamiske bank- og finansvæsen og det største antal af kvinder, som arbejder i branchen.[92] Der findes omkring 200 industriparker, og Malaysia er blandt verdens største eksportører af elektroniske komponenter, solceller og informationsteknologi.[30] Landet har også en voksende forsvarsindustri.[93] Malaysia påbegyndte sit eget rumfartsprogram i 2002.

Det er økonomiske forskelle mellem etniske grupper. Malaysiske kinesere udgør 30 % af befolkningen, men besidder cirka 70 % af markedsværdierne i landet.[94] Mange kinesere er en del af det såkaldte bambusnetværk i Sydøstasien, et uformelt forretningsnetværk funderet på princippet om guanxi.[95] Samtidig har Malaysia også et betydelig indslag af banker, som tilbyder såkaldt Islamic Banking i tråd med Koranens rentelære.

Malysia indførte fra 2015 merværdisystemet (moms), før dette havde landet kun en salgsskat (GST) på hvert salgsled. Dermed blev Malysia i 2015 et af de sidste industrialiserede lande i verden til at indføre merværdiafgift.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Motorvejen på vestkysten af Malayahalvøen.
Fra terminalen ved Kuala Lumpur internationale lufthavn.
Port Klang i Selangor, landets travleste havn.

Malaysia har et af Asias bedst udbyggede vejnettet med en samlet længde på 144.403 km.[30] Det føderale vejnet har en samlet længde på 49.935 km, hvoraf størstedelen er belagt med oliegrus, undtaget nogen strækninger med beton eller asfalt. Størstedelen af vejnettet har to kørebaner. Malaysia har over 1.798 km med motorvej, og strækningen langs vestkysten af Malayahalvøen forbinder storbyer som Kuala Lumpur, Penang og Johor Bahru. Motorvejen er en del af det asiatiske motorvejsnet og fører videre til Thailand og Singapore. Vejnettet på Borneo er dårligere udbygget end på Malayahalvøen.[96] Malaysia har praktiseret venstrekørsel siden det blev indført af det britiske kolonistyre i 1903.

Jernbanenettet er statsdrevet og har en samlet længde på 1.833 km, hvoraf 767 km er dobbeltsporet og elektrificeret.[30] Jernbanenettet dækker størstedelen af Malayahalvøen, og er forbundet med Thailand. På Borneo findes jernbane kun i delstaten Sabah. Nogen byer, deriblandt Kuala Lumpur, har et letbanenet for at aflaste vejtrafikken.[97]

Malaysia har 114 lufthavne per 2013, hvoraf 39 med fast belægning.[30] Det statslige flyselskab er Malaysia Airlines. Den største og travleste lufthavn i Malaysia er Kuala Lumpur International Airport i Sepang med over 48,9 millioner passagerer i 2014, hvoraf over 25,4 millioner internationale. Blandt andre store lufthavne er Kota Kinabalu International Airport og Penang International Airport med henholdsvis 6,9 og 5,4 millioner passagerer i 2013.

Malakkastrædet er en af de vigtigste skibsruter i verden. To af godshavnene i landet, Port Klang i Selangor og Tanjung Pelepas i Johor, var blandt de 20 travleste i verden i 2013 med 10,3 og 7,6 millioner containerenheder. Havnene er de travleste i Sydøstasien efter havnen i Singapore.[98]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Malaysia er et multietnisk, multikulturelt og flersproget samfund. Den oprindelige kultur i området stammede fra indfødte stammer, der beboede det, sammen med malajer, der senere flyttede dertil. Betydelig indflydelse eksisterer fra kinesisk og indisk kultur, der går tilbage til, da udenrigshandel begyndte. Andre kulturelle påvirkninger omfatter den persiske, arabiske, og britiske kulturer. På grund af strukturen i regeringen, kombineret med den sociale kontraktteori, har der været minimal kulturel assimilation af etniske minoriteter.[99]

I 1971 udformede regeringen en "National Kultur Politik", der definerer malaysiske kultur. Det erklærede, at malaysiske kultur skal være baseret på kulturen hos de oprindelige folk i Malaysia, at den kan inkorporere egnede elementer fra andre kulturer, og at islam skal spille en rolle i den.[100] Den fremmer også malajisk sprog frem for andre. [240] Dette regeringsindgreb i kulturen har skabte vrede blandt ikke-malajer, som føler deres kulturelle frihed blev mindsket. Både kinesiske og indiske foreninger har afgivet memoranda til regeringen, hvori de beskylder den for at formulere en udemokratisk kultur politik.[100]

Der eksisterer nogle kulturelle konflikter mellem Malaysia og nabolandene, navnlig Indonesien. De to lande har en lighedspræget kulturarv, deler mange traditioner og elementer. Imidlertid er tvister opstået over tingene lige fra kulinariske retter til Malaysia nationalsang. Stærke følelser eksisterer i Indonesien om at beskytte deres nationale arv.[101] Den malaysiske regering og den indonesiske regering har mødtes for at afdramatisere nogle af de spændinger som følge af de overlapninger i kultur.[102] Følelserne er ikke så stærke i Malaysia, hvor de fleste anerkender, at mange kulturelle værdier deles.[101]

Materiel kunst[redigér | redigér wikikode]

Batik-mager i arbejde. Malaysisk batik er normalt dekoreret med blomstermotiver.

Traditionel malaysisk kunst var primært centreret om områderne udskæring, vævning, og sølvsmedekunst.[103] Traditionel kunst spænder fra håndvævede kurve i landdistrikterne til sølvarbejder ved de malaysiske domstole. Fælles kunstværker inkluderer ornamental kris (dolk), betelnøddesæt, og vævet batik og Songket-tekstiler. Oprindelige østmalaysiere er kendt for deres træmasker.[104] Hver etnisk gruppe har forskellige scenekunst, med lidt overlap mellem dem. Malajisk kunst udviser nogen nordindisk indflydelse på grund af den historiske indflydelse fra Indien.[105]

Musik[redigér | redigér wikikode]

Traditionel malaysisk musik og scenekunst synes at have sin oprindelse i Kelantan-Pattani regionen med påvirkninger fra Indien, Kina, Thailand og Indonesien. Musikken er bygget op omkring slagtøjsinstrumenter,[105] det vigtigste af dem er gendang (en tromme). Der er mindst 14 typer af traditionelle trommer.[106] Trommer og andre traditionelle slagtøjsinstrumenter er ofte lavet af naturlige materialer.[106] Musik er traditionelt anvendt til historiefortælling, fejrer livscyklus begivenheder og lejligheder såsom en høst.[105] Det blev engang brugt som en form for langdistance-kommunikation.[106] I Østmalaysia, gong-baserede musikalske ensembler som agung og kulintang er almindeligt anvendt i ceremonier såsom begravelser og bryllupper.[107] Disse ensembler er også almindelig i naboregionerne som i Mindanao i Filippinerne, Kalimantan i Indonesien, og Brunei.[107]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Malaysia har en stærk mundtlig tradition, der har eksisteret siden før skrivekunstens ankomst og fortsætter i dag. Hver af Malaysias sultanater har skabt deres egen litterære tradition, påvirket af allerede eksisterende orale historier og af de historier, der fulgte med islam.[108] Den første malajiske litteratur var i den arabiske skrift. De tidligste kendte malajiske skrift findes på Terengganu-stenen, lavet i 1303.[104] Kinesisk og indisk litteratur blev almindeligt i takt med at antallet af talere steg i Malaysia, og lokalt producerede værker baseret på sprog fra de områder, begyndte at blive produceret i det 19. århundrede.[108] Engelsk er også blevet et fælles litterært sprog.[104] I 1971 tog regeringen skridt til at definere litteratur på forskellige sprog. Litteratur skrevet på malajisk blev kaldt "den nationale litteratur Malaysia", litteratur på andre bumiputera-sprog blev kaldt "regional litteratur", mens litteratur på andre sprog blev kaldt "sektionsopdelt litteratur".[109] Malajisk poesi er højt udviklet, og bruger mange formularer. Hikayat-formen er populær, og pantun har spredt sig fra malaysisk til andre sprog.[108]

Køkken[redigér | redigér wikikode]

Nasi Lemak er en malajisk risret.

Malaysias køkken afspejler den multietniske sammensætning af befolkningen.[110] Mange kulturer fra landet og fra de omkringliggende regioner har stor indflydelse på køkkenet. Meget af indflydelsen kommer fra malajisk, kinesisk, indisk, thai, javanesisk og Sumatra kulturer,[104] i høj grad skyldes det at landet har været en del af den gamle krydderirute.[111] Køkkenet er meget lig det i Singapore og Brunei,[112] og har også lighed med filippinske køkken.[104] De forskellige stater har varierede retter,[112] og ofte er maden i Malaysia forskellig fra de originale retter.[113]

Sommetider er mad, som ikke findes i sin oprindelige kultur, assimileret ind i en anden; for eksempel kinesiske restauranter i Malaysia ofte tjener malaysisk retter.[114] Mad fra én kultur er undertiden også kogte ved hjælp stilarter taget fra en anden kultur,[112] For eksempel, sambal belacan (rejepasta) er almindeligt anvendt som ingredienser ved kinesiske restauranter at skabe røre stegt vand spinat (kangkung belacan).[115] Dette betyder, at selv om meget af malaysiske fødevarer kan spores tilbage til en bestemt kultur, de har deres egen identitet.[111] Ris er populær i mange retter. Chili er almindeligt forekommende i lokale køkken, selv om dette ikke nødvendigvis gør dem krydret.[110]

Medier[redigér | redigér wikikode]

Malaysias vigtigste aviser er ejet af regeringen og de politiske partier i regeringskoalitionen [116][117], selv om nogle store oppositionspartier har også deres egen presse, som bliver åbent solgt ved siden af de offentlige aviser. Der er en kløft mellem medierne i de to halvdele af landet. Halvø-baserede medier giver lav prioritet til nyheder fra Østen, og behandler ofte de østlige stater som kolonier af halvøen.[118] Medierne har fået skylden for stigende spændinger mellem Indonesien og Malaysia, og for at give malaysiere et dårligt billede af indonesere.[119] landet har malaysisk, engelsk, kinesisk, og tamilske dagblade.[118]

Pressefrihed er begrænset, med mange restriktioner på udgivelsesrettigheder og informationsformidling.[120] Regeringen har tidligere forsøgt at slå ned på oppositionens papirer inden valget.[117] I 2007 udstedte et statsligt organ et direktiv til alle private tv- og radiostationer om at afstå fra at udsende taler foretaget af oppositionsledere,[121] et træk fordømt af politikere fra oppositionen, Demokratisk aktion parti.[122] Sabah, hvor al presse med en enkelt undtagelse er uafhængig af regeringens kontrol, har den frieste pressesituation i Malaysia.[118] Love såsom Printing Presses og Publikationer Act er også blevet nævnt som indskrænkende for ytringsfriheden. [123]

Højtider og festdage[redigér | redigér wikikode]

Sydøstasiens største buddhisttempelKek Lok Si i Penang— oplyst i forbindelse med det kinesiske nytår.

Malaysiere observere en række helligdage og festligheder i løbet af året. Nogle er føderalt gazetted helligdage og nogle er observeret af de enkelte stater. Andre festivaler er observeret af bestemte etniske eller religion grupper, og den vigtigste ferie i hver større gruppe er blevet erklæret en helligdag. Den mest observerede national helligdag er Hari Merdeka (Independence Day) den 31. august, til minde om uafhængighed Federation of Malaya i 1957.[104] Malaysia Dag den 16. september fejrer føderation i 1963.[124] Andre bemærkelsesværdige nationale helligdage er Labour Day (1 af maj) og kongens fødselsdag (første uge af juni).[104]

Muslimske helligdage er fremtrædende som islam er statsreligion; Hari Raya Puasa (også kaldet Hari Raya Aidilfitri, malaysisk for Eid al-Fitr), Hari Raya Haji (også kaldet Hari Raya Aidiladha, Malay for Eid ul-Adha), Maulidur Rasul (fødselsdag af profeten), og andre overholdes.[104] malaysiske kinesisk fejrer festivaler såsom kinesisk nytår og andre, der vedrører traditionelle kinesiske overbevisninger. Hinduer i Malaysia fejrer Deepavali, lysfestivalen,[125] mens Thaipusam er en religiøs ritual, der ser pilgrimme fra hele landet mødes ved Batugrotterne.[126] Malaysias kristne samfund fejrer de fleste af de observerede af kristne andre steder helligdage, især jul og påske. Æstmalaysiere fejrer også en høstfest kendt som Gawai,[127] og en anden kendt som Kaamatan.[128] På trods af de fleste festivaler er identificeret med en bestemt etnisk eller religiøs gruppe, fester er universelle. I en brugerdefineret kendt som "åbent hus" malaysiere deltager i fejringen af ​​andre, ofte besøger huse af dem, der identificerer sig med festivalen.[129]

Sport[redigér | redigér wikikode]

Traditionelle kampsportsformer så som Silat Melayu praktiseres ved siden af moderne sportsgrene.

Populære sportsgrene i Malaysia omfatter fodbold, badminton, hockey, bowls, tennis, squash, kampsport, ridning, sejlsport, og skateboarding.[129] Fodbold er den mest populære sport i Malaysia, og landet er ved at undersøge muligheden for byde som et fælles vært for 2034 FIFA World Cup.[130][131] Badmintonkampe tiltrækker tusindvis af tilskuere, og siden 1948 Malaysia har været en af ​​fire lande til at vinde Thomas Cup, verdens holdmesterskabet trofæ for mænds badminton.[132] Den malaysiske Lawn Bowls Federation blev registreret i 1997.[133] Squash blev bragt til landet af medlemmer af den britiske hær, med den første konkurrence bliver afholdt i 1939.[134] Squash Ketcher Association of Malaysia blev oprettet den 25. juni 1972.[135] Malaysia har foreslået en sydøstasiatiske fodboldliga.[136] Mændenes nationale hockey hold rangeret som nr 13 i verden i december 2015.[137] Den 3. Hockey World Cup blev afholdt på Merdeka Stadium i Kuala Lumpur, samt den 10. cup.[138] Landet har også sin egen Formula One track-Sepang International Circuit. Det er på 310.408 km, og holdt sit første Grand Prix i 1999.[139] Traditionelle sportsgrene omfatter Silat Melayu, den mest almindelige form for kampsport praktiseres af etniske malajer i Malaysia, Brunei, og Singapore.[140]

Sammenslutningen ​​Malaya Olympiske Råd blev dannet i 1953, og blev anerkendt af IOC i 1954. Det deltog først i 1956 Melbourne Olympiske Lege. Rådet blev omdøbt til Det olympiske Råd Malaysia i 1964, og har deltaget i alle bortset fra én Olympiske Lege siden sin fremkomst. Det største antal sportsfolk nogensinde sendt til OL var 57 til 1972 München OL.[141] Malaysiske atleter har vundet i alt seks olympiske medaljer, fem i Badminton, en i Platform dykning.[142] Landet har konkurreret i Commonwealth Games siden 1950 som Malaya, og 1966 som Malaysia, og spillene var vært i Kuala Lumpur i 1998.[143][144] De mest almindelige kampsportsgrene er Silat Melayu og kickboksning eller tomoi.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Everett-Heath, John (2010). The Concise Dictionary of World Place-Names (på engelsk).
  2. ^ Govind Chandra Pande (2005). India's Interaction with Southeast Asia: History of Science, Philosophy and Culture in Indian Civilization, Vol. 1, Part 3. ISBN 978-81-87586-24-1.
  3. ^ Reid, Anthony (2010). Imperial alchemy: Nationalism and political identity in Southeast Asia (på engelsk). ISBN 978-0-521-87237-9.
  4. ^ Lansdown, Richard (red.) (2006). Strangers in the South Seas. The Idea of the Pacific in Western Thought (på engelsk).
  5. ^ d'Urville, Jules Dumont ({{{udgivelsesår }}}) "On the Islands of the Great Ocean" – The Journal of Pacific History , bind 38, nr. 2, s. 163–174.
  6. ^ Geelmuyden, I. (1851). Lærebog i Geografien til Skolebrug (på norsk).
  7. ^ Geelmuyden, I. (1856). Geografi for Begyndere (på norsk).
  8. ^ Daa, Ludvig Kr. (1875). Udtog af Geografien (på norsk).
  9. ^ (1950) Familieboka (på norsk). bind: 4.
  10. ^ a b c d Saw Swee-hock (2007). The population of Peninsular Malaysia (på engelsk). ISBN 978-981-230-730-9.
  11. ^ Prescott, John Robert Victor og Schofield, Clive H. (2001). Undelimited maritime boundaries of the Asian Rim in the Pacific Ocean (på engelsk). ISBN 1-897643-43-8.
  12. ^ Philippines and Indonesia resolve 20-year border dispute (engelsk). BBC. Besøgt 21. oktober 2014.
  13. ^ a b c d e f g (2008) World and Its Peoples: Malaysia, Philippines, Singapore, and Brunei (på engelsk). ISBN 978-0-7614-7642-9.
  14. ^ Leow Cheah Wei. Travel Times (engelsk). Besøgt 21. oktober 2014.
  15. ^ Stevens, Alan M. (2004). Kamus Lengkap Indonesia Inggris (på engelsk). ISBN 979-433-387-5.
  16. ^ a b c Richmond, Simon (2010). Malaysia, Singapore and Brunei (på engelsk). ISBN 1-74104-887-7.
  17. ^ a b James Alexander: Malaysia, Brunei & Singapore; New Holland Publishers; ISBN 1-86011-309-5; s. 46–50 (Engelsk)
  18. ^ Chong, Ving Ching m.fl. (2010) "Diversity, extinction risk and conservation of Malaysian fishes" – Journal of Fish Biology , bind 76, s. 2009–2066.
  19. ^ a b Sodhi, Navjot S. m.fl. (2004) "Southeast Asian biodiversity: an impending disaster" – Trends in Ecology & Evolution , bind 19, nr. 12, s. 654–660.
  20. ^ Wicke, Birka m.fl. (2011) "Exploring land use changes and the role of palm oil production in Indonesia and Malaysia" – Land Use Policy , bind 28, nr. 1, s. 193–206.
  21. ^ Clements, Reuben m.fl. (2010) "Trio under threat: can we secure the future of rhinos, elephants and tigers in Malaysia?" – Biodiversity and Conservation , bind 19, nr. 4, s. 1115–1136.
  22. ^ a b c (2008) World and Its Peoples: Malaysia, Philippines, Singapore, and Brunei (på engelsk). ISBN 978-0-7614-7642-9.
  23. ^ Fejl på skabelon:kilde www: Parametrene arkivurl og arkivdato must be both specified or both omittedGeneral climate information (engelsk). Malaysia Meteorological Department. Arkiveret fra originalen d. 20. marts 2008.
  24. ^ Climate of Kuala lumpur. 
  25. ^ a b c d (2010) Population Distribution and Basic Demographic Characteristics (på engelsk).
  26. ^ Malaysia. Statistics (engelsk). UNICEF. Besøgt 28. august 2014.
  27. ^ a b Population Distribution and Basic Demographic Characteristic Report 2010 (Ethnic composition) (engelsk). Department of Statistics, Malaysia. Besøgt 28. august 2014.
  28. ^ Jack Wong: "PM asked to clarify mixed-race bumiputra status" (The Star, 4. november 2009 (Engelsk)
  29. ^ Jf. § 160 i Constitution of Malaysia 1957, CommonLII: «"Malay" means a person who professes the religion of Islam, habitually speaks the Malay language, conforms to Malay custom …[…]».
  30. ^ a b c d e f g h i Malaysia (engelsk). CIA World Factbook. Besøgt 22. januar 2015.
  31. ^ Gomes, Alberto G. (2007). Modernity and Malaysia: settling the Menraq forest nomads (på engelsk). ISBN 0-203-96075-0.
  32. ^ West, Barbara A. (2009). Encyclopedia of the Peoples of Asia and Oceania (på engelsk). ISBN 0-8160-7109-8. bind: 2.
  33. ^ Malaysia: Citizenship laws, including methods by which a person may obtain citizenship; whether dual citizenship is recognized and if so, how it is acquired; process for renouncing citizenship and related documentation; grounds for revoking citizenship (engelsk). Immigration and Refugee Board of Canada. Besøgt 28. august 2014.
  34. ^ a b Sadiq, Kamal (2005) "When States Prefer Non-Citizens over Citizens: Conflict over Illegal Immigration into Malaysia" – International Studies Quarterly , bind 49, nr. 1, s. 101–122.
  35. ^ a b Sadiq, Kamal (2009) "When Being "Native" Is Not Enough: Citizens as Foreigners in Malaysia" – Asian Perspective , bind 33, nr. 1, s. 5–32.
  36. ^ Kent, Jonathan. Illegal workers leave Malaysia (engelsk). Besøgt 28. august 2014.
  37. ^ Permatasari, Soraya. As Malaysia deports illegal workers, employers run short (engelsk). Besøgt 28. august 2014.
  38. ^ a b World Refugee Survey 2009. Malaysia (engelsk). United States Committee for Refugees and Immigrants. Besøgt 28. august 2014.
  39. ^ 2014 Trafficking in Persons Report. Malaysia (engelsk). United States Departement of State. Besøgt 28. august 2014.
  40. ^ Mahathir regrets govt focussing too much on Bahasa (engelsk). Besøgt 29. august 2014.
  41. ^ Andaya, Barbara Watson og Andaya, Leonard Y. (1982). A History of Malaysia (på engelsk). ISBN 0-333-27672-8.
  42. ^ Zimmer, Benjamin. Language Log. Malaysia cracks down on "salad language" (engelsk). University of Pennsylvania. Besøgt 29. august 2014.
  43. ^ Malaysia (engelsk). Ethnologue.
  44. ^ Adelaar, Alexander og Himmelmann, Nikolaus P. (2005). The Austronesian languages of Asia and Madagascar (på engelsk). ISBN 0-7007-1286-0.
  45. ^ Hancock, I.F. (1975) "Malaysian Creole Portuguese: Asian, African or European?" – Anthropological Linguistics , bind 17, nr. 5, s. 211–236.
  46. ^ Michaelis, Susanne (2008). Roots of Creole structures (på engelsk). ISBN 978-90-272-5255-5.
  47. ^ Abdul Hamed Shah m.fl. (2011). Breaking the Silence. Human Rights in Southeast Asia (på engelsk). ISBN 978-974-11-1567-9. bind: 1.
  48. ^ Dian Abdul Hamed Shah og Mohd Azizuddin Mohd Sani (2011) "Freedom of Religion in Malaysia: A Tangled Web of Legal, Political, and Social Issues" – North Carolina Journal of International Law and Commercial Regulation , bind 36, nr. 3, s. 647–687.
  49. ^ a b Peletz, Michael G. (2002). Islamic Modern: Religious Courts and Cultural Politics in Malaysia (på engelsk). ISBN 0-691-09508-6.
  50. ^ Waltersa, Albert Sundararaj (2007) "Issues in Christian–Muslim Relations: A Malaysian Christian Perspective" – Islam and Christian–Muslim Relations , bind 18, nr. 1, s. 67–83.
  51. ^ Campbell, Charlie. Allah Means God, Unless You’re a Christian in Malaysia (engelsk). Besøgt 8. september 2014.
  52. ^ Andaya, Barbara Watson (2011). Farhadian, Charles E. Introducing World Christianity (på engelsk). ISBN 978-1444344547.
  53. ^ Diamond, Jared (2012). Våben, pest og stål. Menneskehedens historie gennem 13.000 år (på norsk). ISBN 978-82-430-0676-8.
  54. ^ Wurm, Stephen m.fl. (red.) (1996). Atlas of Languages of Intercultural Communication in the Pacific, Asia, and the Americas (på engelsk). ISBN 978-3-11-013417-9. bind: 2.
  55. ^ Suárez, Thomas (1999). Early Mapping of Southeast Asia (på engelsk). ISBN 978-962-593-470-9.
  56. ^ Suporno, S. (1979). Reid, Anthony og Marr, David Perceptions of the Past in Southeast Asia (på engelsk).
  57. ^ Mahathir Mohamad. Our Region, Ourselves. Time Asia. 31. maj 1999.
  58. ^ Time Magazine. Token Citizenship. May 19 1953.
  59. ^ Ranket som nr 147 af 180 lande i 2014 World Press Freedom Index
  60. ^ a b c d Lim Hong Hai (2002). Electoral Politics in Southeast and East Asia (på engelsk). Friedrich-Ebert-Stiftung. ISBN 981-04-6020-1.
  61. ^ a b U.S. Relations With Malaysia (engelsk). United States Departement of State. Besøgt 4. juni 2015.
  62. ^ Fejl på skabelon:kilde www: Parametrene arkivurl og arkivdato must be both specified or both omittedThe Local Government System in Malaysia (engelsk). Commonwealth Local Government Forum. Arkiveret fra originalen d. 26. februar 2014.
  63. ^ Nooi, Phang Siew (2008) "Decentralisation or recentralisation? Trends in local government in Malaysia" – Commonwealth Journal of Local Governance , nr. 1, s. 126–132.
  64. ^ Nozawa, Miki m.fl. (2011). Secondary Education Regional Information Base: Country Profile – Malaysia. ISBN 978-92-9223-374-7.
  65. ^ Gooch, Liz. Malaysia Ends Use of English in Science and Math Teaching (engelsk). Besøgt 29. august 2014.
  66. ^ Lee Hock Guan (2006). Saw Swee-hock og Kesavapany, K. Malaysia: Recent Trends and Challenges (på engelsk). ISBN 981-230-339-1.
  67. ^ Kulasagaran, Priya. Two-year moratorium on new private tertiary institutions (engelsk).
  68. ^ Wong Kee Mun og Ghazali Musa (2012). Hall, C. Michael Medical Tourism: The Ethics, Regulation, and Marketing of Health Mobility (på engelsk). ISBN 978-0-415-66575-9.
  69. ^ Choo Yuen May. Malaysia: economic transformation advances oil palm industry (engelsk). The American Oil Chemists’ Society. Besøgt 22. oktober 2015.
  70. ^ a b (2013) OECD Investment Policy Reviews: Malaysia 2013 (på engelsk). ISBN 978-9264194571.
  71. ^ Bożyk, Paweł (2006). Globalization and the Transformation of Foreign Economic Policy (på engelsk). ISBN 0-7546-4638-6.
  72. ^ World Economic Outlook Database (engelsk). International Monentary Fund. Besøgt 28. oktober 2014.
  73. ^ Malaysia GDP Annual Growth Rate 2000-2014 (engelsk). Trading Economics. Besøgt 28. oktober 2014.
  74. ^ Malaysia Unemployment Rate 1998-2014 (engelsk). Trading Economics. Besøgt 28. oktober 2014.
  75. ^ a b c Tenold, Stig (2002). Asia-krisen – fem år senere (på norsk).
  76. ^ Radelet, Steven og Sachs, Jeffrey D. ({{{udgivelsesår }}}) "The East Asian Financial Crisis: Diagnosis, Remedies, Prospects" – {{{publikation}}} , bind 29, nr. 1, s. 11–17.
  77. ^ Unhammer, Asle (2005). Asia-krisen – krisehåndtering og politikkdebatt (på norsk).
  78. ^ Salahudin, Shahrul Nizam m.fl. (2013) "Emissions: Sources, Policies and Development in Malaysia" – International Journal of Education and Research , bind 1, nr. 7.
  79. ^ IMF Ch IV Report 2014-2015
  80. ^ IMF Ch IV Report 2013
  81. ^ IMF Ch IV Report 2010
  82. ^ Verdensbanken - Data, BNP i løbende dollar
  83. ^ Verdensbanken - Data, BNP per indbygger i løbende priser
  84. ^ Verdensbanken - Data, BNP realvækst målt i faste 2005-dollar.
  85. ^ Bruttoinvesteringer i % af BNP, og i US dollar - Verdensbanken. Besøgt november 2015.
  86. ^ Arbejdsløshed, % - Verdensbanken, ILO-metoden. Besøgt november 2015.
  87. ^ Eksport i % af BNP, og i US dollar - Data, Verdensbanken.
  88. ^ Import i % af BNP, og i US dollar - Data, Verdensbanken.
  89. ^ Handelsbalance i % af BNP, og i US dollar - Verdensbanken. Besøgt november 2015.
  90. ^ Betalingsbalance i % af BNP, og i US dollar - Verdensbanken. Besøgt november 2015.
  91. ^ Alam, Mahmudul m.fl. (2014) "Malaysia’s Proactive Economic Zone Regime as a Model to Emulate for Success of Bangladesh Economic Zone Scheme" – Journal of Developing Areas , bind 48, nr. 2, s. 399–407.
  92. ^ Gooch, Liz. A Path to Financial Equality in Malaysia (engelsk).
  93. ^ Bitzinger, Richard A. ({{{udgivelsesår }}}) "Revisiting armaments production in Southeast Asia: new dreams, same challenges" – Contemporary Southeast Asia , bind 35, nr. 3, s. 369–394.
  94. ^ Chua, Amy (2003). World on Fire. How Exporting Free Market Democracy Breeds Ethnic Hatred and Global Instability (på engelsk). ISBN 978-0-385-72186-8.
  95. ^ Weidenbaum, Murray L. (1996). The Bamboo Network. How Expatriate Chinese Entrepreneurs are Creating a New Economic Superpower in Asia. ISBN 978-0-684-82289-1.
  96. ^ Naidu, G. og Lee, Cassey (1997). Mody, Ashoka Infrastructure Strategies in East Asia. The Untold Story. Verdensbanken. ISBN 0-8213-4027-1.
  97. ^ Richmond, Simon (2010). Malaysia, Singapore and Brunei (på engelsk). ISBN 1-74104-887-7.
  98. ^ Brett, Damian (red.) (2014). One Hundred Ports. The World's Busiest Container Terminals (på engelsk).
  99. ^ Raghavan, R. (1977). "Ethno-racial marginality in West Malaysia: The case of the Peranakan Hindu Melaka or Malaccan Chitty community". Bijdragen tot de Taal-, Land- en Volkenkunde (Royal Netherlands Institute of Southeast Asian and Caribbean Studies) 133 (4): 438–458. doi:10.1163/22134379-90002605. Hentet 7 October 2010. 
  100. ^ a b Cultural Tourism Promotion and policy in Malaysia. School of Housing, Building and Planning. 22 October 1992. Hentet 6 November 2010. 
  101. ^ a b Schonhardt, Sara (3 October 2009). "Indonesia cut from a different cloth". Asia Times. Hentet 6 November 2010. 
  102. ^ "Indonesia, Malaysia agree to cool tension on cultural heritage dispute". People Daily. 17 September 2009. Hentet 6 November 2010. 
  103. ^ Dunford, George (2006). Southeast Asia on a Shoestring. Lonely Planet. pp. 419–. ISBN 978-1-74104-444-7. 
  104. ^ a b c d e f g h World and Its Peoples: Malaysia, Philippines, Singapore, and Brunei. Marshall Cavendish Corporation. 2008. pp. 1160, 1166–1192, 1218–1222. ISBN 978-0-7614-7642-9. (Engelsk)
  105. ^ a b c Miller, Terry E.; Williams, Sean (2008). The Garland handbook of Southeast Asian music. Taylor and Francis Group. pp. 223–224. ISBN 0-203-93144-0. 
  106. ^ a b c Gateway to Malay culture. Asiapac Books Ptd Ltd. 2003. s. 110. ISBN 981-229-326-4. 
  107. ^ a b Matusky, Patricia Ann; Tan, Sooi Beng (2004). The Music of Malaysia: The Classical, Folk, and Syncretic Traditions. Ashgate Publishing Ltd. pp. 177–187. ISBN 978-0-7546-0831-8. 
  108. ^ a b c Osman, Mohd Taib. Languages and Literature. The Encyclopedia of Malaysia. Arkiveret fra originalen 6 January 2011. Hentet 3 November 2010.  Arkiveret 6 January 2011.
  109. ^ Van der Heide, William (2002). Malaysian cinema, Asian film: border crossings and national cultures. Amsterdam University Press. pp. 98–99. ISBN 90-5356-580-9. 
  110. ^ a b Eckhardt, Robyn (1 June 2008). Kuala Lumpur Melaka & Penang. Lonely Planet. s. 42. ISBN 978-1-74104-485-0. 
  111. ^ a b Jarvis, Alice-Azania (13 October 2010). "Far Eastern cuisine: Fancy a Malaysian? – Features, Food & Drink". The Independent. Hentet 3 November 2010. 
  112. ^ a b c Richmond, Simon (2010). Malaysia, Singapore & Brunei. Lonely Planet. pp. 78–82 and 366. ISBN 978-1-74104-887-2. 
  113. ^ West, Barbara A. (2009). Encyclopedia of the Peoples of Asia and Oceania, Volume 1. Facts on File inc. s. 486. ISBN 0-8160-7109-8. 
  114. ^ Wu, David Y. H.; Tan, Chee Beng (2001). Changing Chinese foodways in Asia. The Chinese University of Hong Kong. s. 128. ISBN 962-201-914-5. 
  115. ^ Yulia Sapthiani (30 January 2011) (på indonesian). Menikmati Kuliner Peranakan. Kompas. Arkiveret fra originalen 24 June 2016. Hentet 24 June 2016.  Arkiveret 24 June 2016.
  116. ^ Ahmad, Razak (5 February 2010). Malaysian media shapes battleground in Anwar trial. Reuters. Hentet 3 November 2010. 
  117. ^ a b Malaysian opposition media banned. BBC News. 23 March 2009. Hentet 3 November 2010. 
  118. ^ a b c "The East-West divide of Malaysian media". Malaysian Mirror. 9 September 2010. Arkiveret fra originalen 22 July 2011. Hentet 3 November 2010. 
  119. ^ "Comment: Anwar blames Malaysian media". The Jakarta Post. 28 September 2010. Hentet 3 November 2010. 
  120. ^ "Malaysia". Freedom House. 2013. Hentet 30 March 2014. 
  121. ^ "Opposition muzzled – here's black and white proof". Malaysiakini. 29 June 2007. 
  122. ^ Vikneswary, G (28 June 2007). "TV station denies censoring opposition news". Malaysiakini. 
  123. ^ McAdams, Mindy. How Press Censorship Works. Mindy McAdams. Hentet 25 May 2011. 
  124. ^ Chun, Yeng Ai (19 October 2009). Malaysia Day now a public holiday, says PM. Arkiveret fra originalen 2 July 2014. Hentet 7 May 2011. 
  125. ^ Malaysia – Religion. Asian Studies Center – Michigan State University. Hentet 13 July 2011. 
  126. ^ Batu Caves, Selangor. Tourism Malaysia. Hentet 15 October 2013. 
  127. ^ Hutton, Wendy (1997). East Malaysia and Brunei. Periplus Editions (HK) Ltd. s. 169. ISBN 962-593-180-5. 
  128. ^ "PM: Kaamatan, Gawai celebrations, time for people to feel thankful for achievements". Bernama (The Borneo Post). 28 May 2016. Arkiveret fra originalen 24 June 2016. Hentet 24 June 2016.  Arkiveret 24 June 2016.
  129. ^ a b Guidebook on Expatriate Living in Malaysia. Malaysia Industrial Development Authority. May 2009. pp. 8–9, 69. 
  130. ^ Assunta, Mary (2006). "BAT flouts tobacco-free World Cup policy". University of Sydney, New South Wales, Australia (Tobacco Control). doi:10.1136/tc.11.3.277. Hentet 3 October 2014. 
  131. ^ "Asean to bid for 2034 FIFA World Cup". The Brunei Times. 16 May 2013. Arkiveret fra originalen 2 July 2014. Hentet 15 October 2013.  Arkiveret 2 July 2014.
  132. ^ History of Badminton. SportsKnowHow.com. Hentet 11 June 2011. 
  133. ^ Malaysia Lawn Bowls Federation. 88DB.com. Arkiveret fra originalen 7 July 2011. Hentet 1 October 2010.  Arkiveret 7 July 2011.
  134. ^ Nauright, John; Parrish, Charles (2012). Sports Around the World: History, Culture, and Practice. ABC-CLIO. pp. 250–. ISBN 978-1-59884-300-2. 
  135. ^ History of SRAM. Squash Racquets Association of Malaysia. Arkiveret fra originalen 15 October 2013. Hentet 15 October 2013.  Arkiveret 15 October 2013.
  136. ^ "Malaysia, Indonesia propose Southeast Asia football league". The Malaysian Insider. 31 July 2010. Hentet 27 September 2010. 
  137. ^ (PDF)FIH Men's World Rankings – 7 December 2015. International Hockey Federation. 7 December 2015. Hentet 20 January 2016. 
  138. ^ "History of Hockey World Cup". The Times of India. 27 February 2010. Hentet 1 November 2010. 
  139. ^ Novikov, Andrew. Formula One Grand Prix Circuits. All Formula One Info. Hentet 27 September 2010. 
  140. ^ Minahan, James B. (30 August 2012). Ethnic Groups of South Asia and the Pacific: An Encyclopedia: An Encyclopedia. ABC-CLIO. pp. 76–. ISBN 978-1-59884-660-7. 
  141. ^ Olympic Games – History. The Olympic Council of Malaysia. Arkiveret fra originalen 2013-08-07. Hentet 27 September 2010.  Arkiveret 2013-08-07.
  142. ^ Previous Olympic Games Medal Tally. Olympic Council of Malaysia. Arkiveret fra originalen 2013-08-07. Hentet 17 October 2013.  Arkiveret 2013-08-07.
  143. ^ Dudley, Rueben (13 September 2010). "Doing Malaysia proud". The Sun. Hentet 15 October 2013. 
  144. ^ Commonwealth Games Federation, History and Tradition of Commonwealth Games, Edinburgh, Bendigo, Pune. Commonwealth Youth Games 2008. 14 August 2000. Hentet 27 September 2010. 

Koordinater: 2°19′00″N 111°33′00″Ø / 2.31667°N 111.55°Ø / 2.31667; 111.55