Farnesol
Farnesol med formlen (2E,6E)-3,7,11-trimethyldodeca-2,6,10-trien-1-ol, er en naturligt forekommende sesquiterpen, der normalt optræder som en farveløs væske. Stoffet kan ikke opløses i vand, men det blandes let med olier. Det er grundelementet i de fleste, og muligvis alle, acykliske sesquiterpenoider, og det er ligeledes et udgangspunkt for syntesen af mange organiske stoffer.
Anvendelser
[redigér | rediger kildetekst]Farnesol indgår i mange æteriske olier som f.eks. citronella, neroli, cyclamen, citrongræs, rose, musk, balsam og tolu. Det bruges i parfumeindustrien til at understrege duften af sødlige, blomsterparfumer. Dets anvendelighed som fremhæver af dufte ligger i, at det kan bruges som et opløsningsmiddel, der regulerer duftenes flygtighed. Det bruges allermest i parfumer med syrenduft.
Farnesol er et naturligt pesticid mod mider, og det virker som et feromon overfor adskillige insekter.
I en rapport fra 1994, som blev offentliggjort af fem af de største cigaretfirmaer, var farnesol med på listen over de 599 tilsætningsstoffer i cigaretter[1], hvor det virker som en smagsforstærker.
Historien bag navnet
[redigér | rediger kildetekst]Farnesol finds i et blomsterekstrakt, som længe har været brugt i parfumefremstillingen. Endelsen ’’–ol’’ skyldes, at stoffet kemisk set hører til blandt alkoholerne, hvis navne mærkes med netop denne endelse. Det rene farnesol blev I årene mellem 1900 og 1905 opkaldt efter træet Vachellia farnesiana, en art af Akacie, som på sin side blev opkaldt efter den kardinal Odoardo Farnese (1573-1626), som havde én af de første, private botaniske haver i Europa.[2] Planten blev overført til Farnese-haven fra Karibien og Mellemamerika, hvor den stammer fra.
Sundhedsvirkninger
[redigér | rediger kildetekst]Farnesol formodes at virke som forbyggende og helbredende overfor svulster.[3] Farnesol bruges som deodorant i kosmetiske produkter på grund af dets bakteriehæmmende virkning.[4] Farnesol bør undgås af folk med parfumeallergi.[5]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Terry Martin: Cigarette Additives Arkiveret 23. maj 2006 hos Wayback Machine – En liste over tilsætningsstoffer i cigaretter, (engelsk)
- ^ Dictionary.com: Farnesol Arkiveret 24. oktober 2012 hos Wayback Machine (engelsk)
- ^ J.H. Joo og A.M. Jetten: Molecular mechanisms involved in farnesol-induced apoptosis i Cancer Letters, 2009, 287, #2, side 123–35
- ^ L. Kromidas, E. Perrier, J. Flanagan, R. Rivero og I. Bonnet: Release of antimicrobial actives from microcapsules by the action of axillary bacteria i International Journal of Cosmetic Science, 2006, 28, #2 side 103–108
- ^ Chemeuropa: Farnesol Arkiveret 15. marts 2016 hos Wayback Machine – kort fremstilling af stoffets egenskaber (engelsk)