Spring til indhold

Ripple

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Filter-ripple)
Kurven for et halvbølgeensrettet enfaset kredsløb. Rippel er lige så stor som spidsspændingen, da spændingen varierer mellem nul og dens spidsværdi.
En trefaset halvbølgeensrettet sinusbølge. Rippel er mindre end på billedet ovenfor, da spændingen (den røde linje) ikke falder til nul.
Kurven af ​​en trefaset helbølgeensrettet sinusbølge. Rippel er blevet yderligere reduceret - og der er skabt en rimelig jævn jævnstrøm.

Indenfor elektronik er ripple (ripple er engelsk og betyder bølgekrusning) - specifikt rippelspænding - den uønskede resterende (typisk periodiske) pulseren, fluktuation eller variation af DC-spændingen af en strømforsynings output-spænding, når strømforsyningens input er en vekselspændingskilde (AC).[1][2] Denne pulseren skyldes ufuldstændig undertrykkelse af den vekslende bølgeform efter ensretning.[1] Ripple-spændingen stammer fra output fra ensretning af vekselspænding[1] - eller ensretning af kommuteret jævnstrøm.

Ripple (specifikt rippelstrøm eller pulsstrøm) kan også referere til det pulserede strømforbrug af ikke-lineære enheder som kondensator-input ensrettere.

Ripple kan reduceres med et lavpasfilter og elimineres af en lineær spændingsregulator.

Uønskede ripple-virkninger[redigér | rediger kildetekst]

Ripple er spildt energi og har mange uønskede virkninger i et jævnstrømskredsløb: Det opvarmer komponenter, forårsager støj og forvrængning og kan få digitale kredsløb til at fungere forkert.[3]

Filter-ripple[redigér | rediger kildetekst]

Ud over disse tidsvarierende fænomener er der et frekvensdomæne-rippel også kaldet filter-ripple eller filterrippel, der opstår i nogle klasser af analoge filternetværk og digitale signalbehandlingsfilternetværk. I disse tilfælde er filter-ripple den flukterende variation i indsættelsestabet af filteret som funktion af frekvensen.[4] Variationen er muligvis ikke strengt lineært periodisk. Også i denne betydning er pulseren normalt at betragte som en tilfældig effekt, idet dens eksistens er et kompromis mellem mængden af ​​pulseren og andre designparametre.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c yourdictionary.com: ripple voltage, backup Citat: "...a small, regular variation in a direct current voltage that remains after rectification and filtering of an alternating current voltage..."
  2. ^ sciencedirect.com: ripple voltage, backup Citat: "...The output voltage Vout can be considered to be made up of two components: VDC which is pure DC and Vripple which is the superimposed AC ripple voltage..."
  3. ^ teslamanhv.com: Introduction to Ripple Voltage in High-voltage Power Supplies and Its Importance, backup Citat: "...The presence of ripple voltage can lead to the following problems: - Increased power consumption: Due to the presence of ripple voltage, the current waveform in the circuit no longer fully conforms to the shape of a sinusoidal wave, thereby increasing power loss; - Impact on accuracy: For high-precision applications, such as laboratory instruments, ripple voltage may cause inaccurate measurement results; - System instability: Excessive ripple voltage can cause system oscillation or even collapse...."
  4. ^ J. Mech. Elect. Intel. Syst., Vol.3, No.2, 2020, jmeis.e-jikei.org: Mathematical Model and Analysis of 4-Stage Passive RC Polyphase Filter for Low-IF Receiver, backup Citat: "...The gain ripple of the pass-band is measured from the local maximum value to the local minimum value...The gain ripple of the rejection-band is measured from the local maximum value to the local minimum value..."