Spring til indhold

Floatglas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Floatglas (dansk: flydende glas) er en fremstillingsproces af planglas af kalk-soda-silikatglas.[1] Udviklet af [2] Pilkington Brothers i 1959.[3] men bliver også brugt som en beskrivelse af glas lavet med denne process.

Floatglas kan hærdes og lamineres. Glasset kan også påføres metalbelægninger eller andet, der f.eks. kan have solafskærmende virkning.[1]

I dag produceres ca 90% af den vestlige verdens planglas i floatglasanlæg.[2]

Glasmassen (ca. 1500 °C) flyder ud over et bad af flydende tin (ca. 1100 °C). Glasset opnår derved en ensartet tykkelse, blank overflade og fremstår fri for optiske forvrængninger. Glasmassen tilsættes forskellige metaloxider, når der fremstilles gennemfarvet glas.[1] Afkølingen fortsætter i en lang “kølekanal” under nøje kontrollerede forhold, så der ikke opstår uønskede spændinger i glasset. Glasset skæres herefter i passende størrelser.

  1. ^ a b c "Danskglas". Arkiveret fra originalen 22. januar 2015. Hentet 22. januar 2015.
  2. ^ a b "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 23. juli 2014. Hentet 22. januar 2015.
  3. ^ "floatglas | Gyldendal - Den Store Danske". Arkiveret fra originalen 4. marts 2015. Hentet 22. januar 2015.