Floatglas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Floatglas (dansk: flydende glas) er en fremstillings process af planglas af kalk-soda-silikatglas.[1] Udviklet af [2] Pilkington Brothers i 1959.[3] men bliver også brugt som en beskrivelse af glas lavet med denne process.

Floatglas kan hærdes og lamineres. Glasset kan også påføres metalbelægninger eller andet, der f.eks. kan have solafskærmende virkning.[1]

I dag produceres ca 90% af den vestlige verdens planglas i floatglasanlæg.[2]

Process[redigér | redigér wikikode]

Glasmassen (ca. 1500 °C) flyder ud over et bad af flydende tin (ca. 1100 °C). Glasset opnår derved en ensartet tykkelse, blank overflade og fremstår fri for optiske forvrængninger. Glasmassen tilsættes forskellige metaloxider, når der fremstilles gennemfarvet glas.[1] Afkølingen fortsætter i en lang “kølekanal” under nøje kontrollerede forhold, så der ikke opstår uønskede spændinger i glasset. Glasset skæres herefter i passende størrelser.

Kilder[redigér | redigér wikikode]