Spring til indhold

Folkerepublikken Kinas statsråd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ziguangge-pavillonen i Zhongnanhai, hvor Statsrådet har sit domicil.

Folkerepublikken Kinas statsråd (forenklet kinesisk: 国务院; traditionelt kinesisk: 國務院; pinyin: Guówùyuàn), synonymt med folket i midtens regering (kinesisk: 中央人民政府) er det officielle navn for Folkerepublikken Kinas regering. Statsrådet udnævnes af Den Nationale Folkekongres og står til ansvar for Den Nationale Folkekongres stående komite når kongressen ikke er i session. Statsrådet ledes af statsministeren og består af lederne for statens ministerier og organer.[1]

Statsrådet har sit domicil i Zhongnanhai, som det deler med Kinas kommunistiske parti. Statsrådet består i alt af cirka 50 personer. Landets statsminister er var fra 2003 - 2013 Wen Jiabao.

Centrale medlemmer

[redigér | rediger kildetekst]
Stilling Navn Periode
Statsminister Wen Jiabao 2003–
Eksekutiv vicestatsminister (finans) Huang Ju
Li Keqiang
2003–2007
2008–
Vicestatsminister (udenrigs og handel) Wu Yi
Wang Qishan
2003–2008
2008–
Vicestatsminister (økonomi) Zeng Peiyan
Zhang Dejiang
2002–2008
2008–
Vicestatsminister (jordbrug) Hui Liangyu 2003–
Statsrådets generalsekretær Hua Jianmin
Ma Kai
2003–2008
2008–
Finansminister Jin Renqing
Xie Xuren
2003–2007
2007–
Udenrigsminister Li Zhaoxing
Yang Jiechi
2003–2007
2007–
Forsvarsminister Cao Gangchuan
Liang Guanglie
2003–2007
2007–
Undervisningsminister Zhou Ji
Yuan Guiren
2003–2009
2009–
Handelsminister Bo Xilai
Chen Deming
2004–2007
2007–
Sundhedsminister Zhang Wenkang
Wu Yi
Gao Qiang
Chen Zhu
1998–2003
2003–2005
2005–2007
2007-
Minister for kommissionen for national udvikling og reformer Ma Kai
Zhang Ping
2003–2008
2008–
Jernbaneminister Liu Zhijun 2003–
Minister for civile anliggender Li Xueju 2003–
Beskæftigelsesminister Tian Chengping 2005–
Guvernør for Kinas Folkebank Zhou Xiaochuan 2005–
  1. ^ Britta Kinnemark-Lander, Torbjörn Lodén, and Annika Söderman-Wirén. Stor oreda under himlen : politik, utbildning och kultur i Kina sedan kulturrevolutionen (Stockholm: Prisma, 1979), s. 16f.