Pinyin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Zhongwen.svg Denne side indeholder kinesiske skrifttegn.
Uden den rigtige font-understøttelse vil teksten vises som spørgsmålstegn eller bokse i browseren.
(Engelsk) Font-understøttelse af kinesisk

Pinyin (formelt Hànyǔ Pīnyīn) er det mest brugte romaniseringssystem til standard mandarin. Hanyu kan oversættes som hanfolkets sprog, og pinyin betyder fonetisk skrift. [1] Pinyin er en metode til at transkribere den kinesiske skrift . Denne metode blev formelt anerkendt i Folkerepublikken Kina 11. februar 1958 . [2] I 1982 blev pinyin en international standard . [3] Endelig har Taiwan anerkendt pinyin, gældende fra januar 2009 . [4] Pinyin har primært været brugt som et redskab i sprogundervisningen . Dette gælder både for den offentlige undervisning i Kina, og for indlæringen af kinesisk som fremmedsprog, f.eks. når vi lærer kinesisk her i Danmark . [5] I dag er det sandsynligvis gennem computer-brug at pinyin mest flittigt bliver benyttet . [6]

Et eksempel på transkription
1)你说大路在哪儿. 2)你说大陆在哪儿.
Begge sætninger skrives i pinyin som, nǐ shuō dà lù zài nǎ ér ?
Oversættelsen er 1)Hvor siger du hovedvejen ligger? og 2)Hvor siger du kontinentet ligger? .

Lydgengivelsen af den kinesiske skrift er således ikke entydig, og det gælder selvfølgelig både for når man transkriberer fra kinesisk skrift til pinyin, og for når man taler kinesisk ! Så vidt vides findes der dog ikke bøger skrevet i pinyin, selvom det umiddelbart skulle være lige så let at forstå en sådan bog, som det ville være at forstå en samtale, eller et lydbånd . Lidt højtideligt kan man sige, at det kinesiske sprog i sandhed udfordrer vores sprogforståelse .
Et ofte citeret, og ofte diskuteret, eksempel på lydgengivelse af kinesisk, er en lille tekst af Zhào Yuánrèn : 'Den løve-spisende poet i stenhulen' . I pinyin er titelen 'Shī Shì shí shī shǐ', og den korte tekst, på omkring 92 tegn, er skrevet udelukkende med tegn hvis udtale er én af de 4 shī shí shǐ shì .

Toner[redigér | redigér wikikode]

De fire toners niveau i forhold til hinanden

I pinyin bruges accenttegn over vokaler til at angive de fire toner i standard kinesisk.

  1. Den første tone angives ved at skrive en macron (ˉ) over vokalen:

    ā (ɑ̄) ē ī ō ū ǖ Ā Ē Ī Ō Ū Ǖ
  2. Den anden tone angives ved at skrive en accent aigu (ˊ) over vokalen:

    á (ɑ́) é í ó ú ǘ Á É Í Ó Ú Ǘ
  3. Den tredje tone angives ved at skrive en háček (ˇ). Det er ikke den runde breve (˘), men breve bruges nogle gange hvis fonten ikke har háček.

    ǎ (ɑ̌) ě ǐ ǒ ǔ ǚ Ǎ Ě Ǐ Ǒ Ǔ Ǚ
  4. Den fjerde tone angives ved at skrive en accent grave (ˋ):

    à (ɑ̀) è ì ò ù ǜ À È Ì Ò Ù Ǜ
  5. Den sidste og neutrale tone angives ved ikke at skrive noget accenttegn:

    a (ɑ) e i o u ü A E I O U Ü

Man skriver kun pinyin med accenttegn i lærebøger og lignende hvor det er vigtigt at angive den korrekte udtale. Det klassiske eksempel hvor eneste forskel på udtalen af fem forskellige ord er betoningen:

Gnome-speakernotes.svg
mā má mǎ mà
Et lydklip med de fire betoninger af ma

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (Engelsk)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Den korrekte oversættelse af hanyu er 'kinesisk' .
  2. Ved den første partikongres' 4. samling.
  3. Se evt. ISO . Den gældende ISO for 'Romanisering af det kinesiske sprog':(Engelsk) postvisning .
  4. (Engelsk) Taipei Times. 2008-09-18
  5. EMU's undervisningsforslag til sprogfaget kinesisk
  6. (Engelsk)Where the PC Is Mightier Than the Pen . New York Times, 1. februar 2001 . Lee, Jennifer .