Four Bears (hidatsa høvding)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Four Bears (født 1810 eller 1811[1]:31 – død 1861) var en populær anden-høvding eller krigs-høvding i hidatsa stammen på et turbulent tidspunkt i den lille nations historie. Han overlevede en koppe-epidemi, var med til at grundlægge den sidste hidatsa by af jordhytter i North Dakota, og hans folk valgte ham som stammens beskytter, til en sioux dræbte ham i 1861.

(Four Bears må ikke forveksles med høvding Four Bears i mandan stammen).[2]:86

Four Bears tidlige år[redigér | rediger kildetekst]

Four Bears Casino and Lodge. Der findes vist intet billede af Four Bears, der sammen med mandanen Four Bears bliver æret med kasinoet i Fort Berthold reservatet

Four Bears var søn af hidatsaen Two Tails ifølge antropologen Alfred W. Bowers, der lavede feltarbejde blandt hidatsaerne i 1930erne.[3]:37 En pelsopkøber blandt hidatsaerne sidst i 1850erne fik den opfattelse, at Four Bears var en tilfangetaget assiniboine opvokset i stammen.[4]:58

Der vides ikke meget om Four Bears tidlige liv i byen Sakakawea ved Knife River, der var beboet af awatixa hidatsaer.[3]:38 Han lader til at have haft en broder.[5]:102

Efter at siouxer havde brændt Sakakawea i foråret 1834, rykkede de fleste awatixaer tilsyneladende ind i hidatsaernes hovedby ved Knife River, Big Hidatsa.[6]:133

Four Bears’ familie[redigér | rediger kildetekst]

Four Bears’ far eller adoptivfar fastede tit og opbyggede et ry som en effektiv leder af krigsgrupper.[3]:155 Two Tails’ succes skyldtes delvis, at han ejede to hellige Wolf stammebundter, der især bragte held i krig.[3]:393 Begge bundter blev overtaget på traditionel vis af Four Bears som voksen og banede også vejen frem for ham i livet.[3]:257

Høvding Four Bears havde mindst to koner.[3]:157 Kunstneren Kurz, der på fransk omtalte høvdingen som Quatre Ours, beskrev en af dem som billedskøn.[5]:96 Som yngre fandt Four Bears sammen med Not Mink, mens høvdingen var noget oppe i årene, da han og den unge Eagle indgik ægteskab.[3]:417

Four Bears og Not Mink fik sønnen Black Owl. En anden høvdingesøn, uvist med hvilken kone, var William Bell.[3]:417 Four Bears havde mindst én søn sammen med sin unge kone, som han jaloux vogtede over og afstraffede, da hun engang forlod både sønnen og hjemmet for en mandan.[3]:157

Four Bears bad missionær De Smet om at døbe sine to små sønner og også andre familiemedlemmer i 1851, da jesuitten besøgte Like-a-Fishhook Village på vej til et traktatmøde ved Fort Laramie.[7]:651

En af Four Bears koner døde af sygdom i oktober 1858, og høvdingen skar sit hår kort i sorg.[8]:285

Four Bears som leder[redigér | rediger kildetekst]

Four Bears overlevede en koppe-epidemi i 1837. Efter et angreb på en chanceløs gruppe assiniboiner kort tid efter måtte Four Bears behandles for et skudsår. Formålet med kampen var at tage kvinderne og børnene i gruppen til fange som en erstatning for stammens egne kvinder og børn, der var døde under epidemien.[3]:256

Næste år[1]:30 anførte Four Bears sin første krigsgruppe, der dræbte seks assiniboiner og erobrede en hvid hest.[3]:254

Omkring 1844-1845 opgav hidatsaerne at leve ved Knife River mere, og sammen med flere mandaner flyttede de op ad Missouri River. På en kendt plads ved floden anlagde de deres sidste by af jordhytter, Like-a-Fishhook Village. Four Bears afmærkede byens omkreds. Han fik til opgave fysisk at beskytte byen,[3]:38 da ingen målte sig med ham som kriger.[3]:37 I byens første år organiserede han forsvaret af bebyggelsen mod siouxer og assiniboiner, og han var anerkendt som Like-a-Fishhook Villages redningsmand.[3]:40

Som han allerede før havde gjort med held, stod høvdingen i spidsen for en krigsgruppe omkring 1849.[1]:33 I 1851 havde han vundet i alt 14 hædersbevisninger.[5]:95 Fjenderne var assiniboiner og siouxer, deriblandt to kvinder.[3]:255 Høvdingen trak sig engang ud af en kamp med en berdache fra sioux stammen iklædt kvindetøj og bevæbnet med en gravestok; han blev rost i stammen for sin dømmekraft ved ikke at udfordre en så hellig og næsten uovervindelig karakter.[3]:256

Four Bears fulgtes med bl.a. De Smet og flere hidatsaer, crower og assiniboiner gennem Montana og Wyoming til Fort Laramie i 1851.[7]:653 Høvdingen satte sit kryds på Fort Laramie traktaten (1851) på vegne af hidatsaerne.[9]:594-596

Da en mandan på et tidspunkt lokkede Four Bears’ unge kone med til en jagtlejr ude på prærien, opfordrede den jaloux høvding hidatsaerne til at gribe til våben mod deres gamle allierede i mandan stammen. Selv blandt sine nærmeste støtter mistede Four Bears anseelse ved at prøve at misbruge høvdinge-embedet på den måde.[3]:157

Under vinteren 1859-1860 fungerede Four Bears som leder af awatixa hidatsaernes vinterby.[1]:36

Four Bears blev overrasket af en sioux krigsgruppe og dræbt i sommeren 1861.[2]:108

Four Bears Bridge og Four Bears Casino[redigér | rediger kildetekst]

En bro over Lake Sakakawea i Fort Berthold reservatet hedder Four Bears Bridge efter høvdingene i hidatsa – og mandan stammen.

Four Bears Casino and Lodge er ligeledes navngivet efter de to ledere som en tribut til dem.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d Howard, James H.: ”Butterfly’s Mandan Winter Count: 1833-1876.” Ethnohistory. Vol. 7 (Winter 1960). Pp. 28-43.
  2. ^ a b Meyer, Roy W.: The Village Indians of the Upper Missouri. Lincoln and London.1977.
  3. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q Bowers, Alfred W.: Hidatsa Social and Ceremonial Organization. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 194. Washington, 1965.
  4. ^ Boller, Henry A.: Among the Indians. Four Years on the Upper Missouri, 1858-1864. Lincoln, 1972.
  5. ^ a b c Kurz, Rudolph F.: Journal of Rudolph Friederich Kurz. An Account of His Experiences Among Fur Traders and American Indians on the Mississippi and the Upper Missouri Rivers During the Years 1846 to 1852. Smithsonian Institution. Bureau of American Ethnology. Bulletin 115. Washington, 1937.
  6. ^ Thiessen, Thomas D.: The Phase I Archeological Research Program for the Knife River Indian Villages National Historic Site, Part II: Ethnohistorical Studies. Midwest Archeological Center. Occasional Studies in Anthropology, No. 27. Lincoln, 2000 (second printing).
  7. ^ a b De Smet, Father Pierre-Jean: Life, Letters and Travels of Father Pierre-Jean De Smet, S. J., 1801-1873. Four Volumes. Vol. II. New York, 1905.
  8. ^ Boller, Henry A.: ”Journal of a Trip to, and Residence in, the Indian Country.” North Dakota History. Vol. 33 (1966). Pp. 260-315.
  9. ^ Kappler, Charles J.: Indian Affairs. Laws and Treaties. Vol. 2. Washington, 1904.