Spring til indhold

François Mansart

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
François Mansart
Personlig information
Født23. januar 1598 Rediger på Wikidata
Paris Rediger på Wikidata
Død23. september 1666 (68 år) Rediger på Wikidata
Paris Rediger på Wikidata
NationalitetFrankrig Fransk
Arbejde
BevægelseGrand Siècle Rediger på Wikidata
Kendte værkertemple protestant du Marais,
château de Berny,
château de Maisons,
église du Val-de-Grâce,
Château de Blois,
hôtel de Toulouse,
château de Balleroy Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
François Mansart. Udsnit af et dobbeltportræt af Mansart og Claude Perrault malet af Philippe de Champaigne

François Mansart (født 23. januar 1598 i Paris, død 23. september 1666 sammesteds) var en fransk arkitekt tilhørende klassicismen og barokken.

Han tilhører en oprindeligt italiensk kunstnerslægt, Mensarto. Han påvirkedes af Salomon de Brosse og fastholdt de ældre franske traditioner i sine klare og rolige, kun lidet barokt prægede bygninger. Hans mest berømte værk er lystslottet Château de Maisons (Lafitte) ved Seinen nær Saint-Germain, bygget 1642-51 for finansministeren René de Longueil. Da han under opførelsen ændrede sin plan og på egen hånd lod nogle af de allerede opførte mure nedrive, faldt han i unåde, og andre kom til at fuldføre kirken Val-de-Grâce (stiftet af dronning Anna som tak for Ludvig XIV's fødsel), men ganske beslægtede tanker gennemførte han i slotskapellet i Frênes. Som gammel mand nægtede han at overtage opførelsen af Louvres hovedfacade, da han ikke ville forpligte sig til nøjagtigt at følge sine egne planer. I stedet gik opgaven til Claude Perrault.

Mansardtaget er opkaldt efter ham, selvom han ikke var den første til at anvende dette.