Spring til indhold

Philippe de Champaigne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Philippe de Champaigne
Philippe de Champaigne
Selvportræt, 1625-50
Personlig information
FødtPhilippe de Champaigne
26. maj 1602
Bryssel
Død12. august 1674
Paris
ÆgtefælleCharlotte Duchesne Rediger på Wikidata
BarnCatherine de Sainte-Suzanne Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
FeltMaleri
Elev afJacques Fouquières Rediger på Wikidata
Medlem afAcadémie de peinture et de sculpture Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, teknisk designer, billedkunstner Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst Rediger på Wikidata
PeriodeBarokken
ArbejdsstedBruxelles, Paris Rediger på Wikidata
EleverNicolas de Plattemontagne Rediger på Wikidata
Kendte værkerPortræt af kardinal Richelieu, Vanitas, Moderen Catherine-Agnès Arnault og søsteren Catherine de Sainte Suzanne de Champaigne Rediger på Wikidata
GenreGenrekunst, portræt, religiøs kunst, Vanitas, historiemaleri Rediger på Wikidata
BevægelseKlassicismen, barokmaleri Rediger på Wikidata
Andet
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Philippe de Champaigne (Champagne) (født 26. maj 1602 i Bryssel, død 12. august 1674 i Paris) var en nederlandsk-fransk maler.

Champaigne blev oplært i sin fødeby bl.a. af Fouquière (en). Han ankom til Paris i 1621, hvor han først arbejdede under Jean-Baptiste Lallemand (en). Her stiftede han bekendtskab med Nicolas Poussin, som kom til at påvirke Champaignes udvikling mærkbart. Han arbejdede også under Nicolas Duchesnes (en) vejledning på Palais du Luxembourg. Marie af Medicis (en) blev opmærksom på ham, og efter Duchesnes død blev han udnævnt til enkedronningens første hofmaler. I 1648 blev han medlem af akademiet, derpå professor og rektor ved samme.

Som hofmaler arbejdede han for kirken (bl.a. en suite til Karmeliterkirken i Faubourg St Jacques), og han malede Ludvig XIII's løfte samt arbejdede for Richelieu, hvis portræt han udførte gentagne gange, og hvis slotte han udsmykkede.

Senere blev han alvorligere, og jansenismen blev en del af hans udtryk. Hans datter, Catharina, der var nonne, blev alvorligt syg og blev helbredt på mystisk vis. Det inspirerede ham til det berømte billede De to nonner, Marie Angélique Arnauld (en) og Catherine de Sainte-Suzanne, i bøn.[1] Hans sidste arbejde, portrættet af præsident Guillaume de Lamoignon, er fra 1671.

Hans nevø og medarbejder Jean Baptiste de Champaigne (en) fra Bruxelles blev professor ved akademiet der.

  1. 1 2 Om maleriet : Ex-Voto de 1662 (engelsk) --- Ex voto: 'ifølge løfte'
  2. Til baggrunden for billedet af de to nonner se evt. Ex-Voto de 1662 (engelsk) - Ex-Voto : 'ifølge løfte'
  3. Guillaume de Lamoignon (engelsk) marquis de Basville, premier président au parlement de Paris (1617-1677)
  • Augustin Gazier, Filippe et Jean-Baptiste Champaigne, Paris, 1893

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]