Frasin
| Frasin Frasin  | |||
|---|---|---|---|
| |||
.jpg) | |||
| Overblik | |||
| Land |
 Rumænien | ||
| Borgmester |
Marinel Balan[1][2] | ||
| Rumæniens distrikter | Suceava | ||
| Grundlagt |
1785 | ||
| Demografi | |||
| Indbyggere | 5.817 (2021) | ||
| Andet | |||
| Tidszone |
UTC+2 (normaltid) UTC+3 (sommertid) | ||
| Højde m.o.h. |
503 m | ||
| Hjemmeside | www.primariaorasuluifrasin.ro | ||
| Oversigtskort | |||
 | |||
  Frasin Frasins beliggenhed i Rumænien 47°31′06″N 25°46′55″Ø / 47.5183°N 25.7819°ØKoordinater: 47°31′06″N 25°46′55″Ø / 47.5183°N 25.7819°Ø | |||
Frasin (tysk: Frassin eller Fraßin) er en by i distriktet Suceava, i det bjergrige nordøstlige Rumænien. Den er beliggende i den historiske region Bukovina. Frasin er den trettende største bymæssig bebyggelse i distriktet med et indbyggertal på 5.817 (2021). Den blev erklæret en by i 2004 sammen med syv andre lokaliteter i Suceava amt. Byen administrerer den tidligere landsby Bucșoaia (som blev et kvarter i 2004), Doroteia og Plutonița (med status af associerede landsbyer).
Geografi[redigér | rediger kildetekst]
Frasin er omgivet af Bukovinas højderygge i Obcinele Mari, på bredden af floden Moldova, mellem Câmpulung Moldovenesc og Gura Humorului, ved Europavej E58. Byen Gura Humorului ligger kun 7 km derfra. Frasin er tilsluttet det rumænske nationale jernbanesystem og har en jernbanestation på Suceava-Vatra Dornei-banen.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
I 1785 var Frasin kendt som en bygd. Et stort skridt i retning af en god udvikling for Frasin fandt sted i 1816, da der blev bygget en kaliumfabrik. Frasin blev erklæret for en by i 1850.
Indtil 1918 var Frasin en del af det Østrigske monarki (provinsen Bukovina forblev et østrigsk kronland (tysk: Kronland) efter Det østrig-ungarske kompromis af 1867), i Câmpulung distriktet, et af de 9 Bezirkshauptmannschaften i provinsen.[3]
Turisme[redigér | rediger kildetekst]
Frasin ligger i den historiske region Bukovina, hvor besøgende kan beundre en lang række malede middelalderkirker med status som verdensarv. En af de mest populære er Voroneț-klosteret, der blev bygget i 1488. Et andet aktiv i området er naturreservaterne som urskovene i Slătioara ("Codrul secular Slătioara") og skovene i Giumalău-bjergene.
Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Rezultatele alegerilor locale din 2020, Permanent Electoral Authority (fra Wikidata).
- ^ Die postalischen Abstempelungen auf den österreichischen Postwertzeichen-Ausgaben 1867, 1883 und 1890, Wilhelm Klein, 1967
