Friskytte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Friskytter)
Spring til navigation Spring til søgning
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Den generelle betegnelse friskytte og den specifikke skandinaviske betegnelse snaphane er to benævnelser på danske våbenføre mænd som 1563-1680 frivilligt bekæmpede den svenske krigsmagt, respektive spredt terror bland såvel svenskere som danskere. De kæmpede især i Skånelandene, men også i det vestensundske Danmark og i Norge. Ordet "snaphaner" er i svensk historieskrivning ofte synonymt med banditter og mordere. Men det store flertal var friskytter, som indrulleredes i tusinder og inddeltes i militære enheder, friskyttekompagnier, og burde være behandlet som regulære enheder. Men svenskerne betragtede dem som fredløse og henrettede dem på de mest bestialiske måder ved spidning på pæle eller radbrækning.

Den væbnede civile modstand mod svenskerne fødtes under Den Nordiske Syvårskrig 1563-70 og fortsatte under Horns krig 1644-45 og kulminerede i den store folkerejsning i Skånske Krig 1675-79.

For at få en anelse om, hvor stor modstanden mod svenskerne var i Skånelandene, kan man sammenligne med modstandsbevægelsen i Danmark under anden verdenskrig. Den engagerede 2 % af befolkningen, og i Skånelandene var under Skånske Krig 1676-79 hele 6 % af en befolkning på ca. 300.000 involveret i modstandskampen mod de ubudne gæster.

Sthen Jacobsen beretter i Den Nordiske Kriigs Krønicke om de bestialske straffe, som ramte fange snaphaner eller andre, som satte sig op i mod det svenske herredømme. "Når svenskerne i denne vinter (1678-79) fik fat i nogle snaphaner, plagede de disse på en frygtelig måde. Først brændte man deres fodsåler med glødende jern. Derefter stødte man en spiddet pæl så langt op i endetarmen på dem, at den kom ud ved næsen. Derefter sømmede man dem fast til et træ og lod dem hænge der, til de døde."

Berømte friskytter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]