Fyrstendømmet Ratzeburg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fyrstendømmet Ratzeburg ses til venstre med gult.

Fyrstendømmet Ratzeburg eksisterede fra 1648 til 1918. Den tilhørte de rigsumiddelbare områder i det tidligere land Mecklenburg og var derved en del af det Hellige Romerske Rige af den tyske nation. Som følge af den tredje deling af staten Mecklenburg i 1701 blev Mecklenburg kløvet. Deaf opstod de (delvise) hertugdømmer Mecklenburg-Schwerin og Mecklenburg-Strelitz. Det (delvise) hertugdømme Mecklenburg-Strelitz blev dannet af Fyrstendømmet Ratzeburg og herskabet Stargard. I dag er området overvejende beliggende i det tidligere fyrstelige Mecklenburg-Vorpommern.

1648-1806[redigér | rediger kildetekst]

Fyrstendømmet opsod under Den Westfalske Fred (1648) ved sekularisering af Bispedømmet Ratzeburg. Det blev i 1648 knyttet til herredømmet under hertugerne af Mecklenburg som territorial kompensation for de til Sverige afståede områder Wismar, Neukloster og øen Poel.[1] Det regnes som tidligere Bispedømmet Ratzeburg til Den Nedersaksiske Kreds.

I modsætning til de øvrige delområder inden for området regeret af Mecklenburgs hertuger - der i henhold til bestemmelserne i Wienerkongressen i 1815 blev ophøjet til storhertuger - var der i Ratzeburgs land intet livegenskab og (bortset fra de tre allodialgodser Torisdorf, Horst og Dodow) ingen store jordejere, men kun frie bønder. I modsætning til Mecklenburgs adel havde biskop og domkapitlet ingen interesse i borgerlige anliggender og opførelsen af herregårde. Den uafhængige kultur i det tidligere fyrstelige Ratzeburg er nu dokumenteret i folklore museum i Schönberg.

Ved Hamburg-forliget fra 1701 havde "Hertug Friedrich Wilhelm til hertug Adolf Friedrich frit for gæld og afstået Fyrstendømmet Ratzeburg [...] [...] ved siden af herredømme Stargard i sine grænser med alle deri nål , byer og myndigheder [...]. "[2] Mellem Ratzeburg og den næsten 200 km derfra beliggende residens for hertugen Adolf Friedrich II i Strelitz lå det andet (delvise) Mecklenburg, hertugdømmet Mecklenburg-Schwerin. Da administrationen af Fyrstendømmet Strelitz fra lang afstand var ret vanskeligt, forblev Ratzeburg næsten helt selvadministrerede og var uafhængig af separate Strelitz-myndigheder. [1] Biskopråd og Domhof tilhørte territorialt til fyrstendømmet, byen Ratzeburg selv tilhørte Sachsen-Lauenburg. Fyrstendømmet var ikke en del af den oprettede stænderforsamling af 1755 og var ikke repræsenteret i parlamentet.

Under Den Store Nordiske Krig (1700-1721) blev fyrstendømmet ødelagt af danske tropper, der var fremrykkende mod det svenske Wismar. Det samme var tilfældet i Napoleonskrigene, da fyrstendømmet blev hærget i 1806-1814 af gennemtrækkende preussiske, franske og allierede tropper. I 1814 blev den administrative landsforvaltning opløst på Domhof og et landfogderi i Schönberg etableret i stedet.[1]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b "„Fürstentum Ratzeburg" bei „Personen – und Familienforschung in Lübeck und Umgebung"". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 24. februar 2017.
  2. ^ Harald Witzke: Zum dritten Mal geteilt - Mit dem Hamburger Vergleich von 1701 tritt das Herzogtum Mecklenburg-Strelitz in die Geschichte ein. Zitat aus dem Originaltext des Hamburger Vergleichs. In: Heimatkurier – Regionalbeilage des Nordkuriers [...], 6. März 2001. vgl. Reprographie des Hamburger Vergleichs (PDF)

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Gottlieb Matthias Carl Masch: Geschichte des Bisthums Ratzeburg. F. Aschenfeldt, Lübeck 1835 (Volltext Arkiveret 8. oktober 2019 hos Wayback Machine).
  • Gottlieb Matthias Carl Masch: Das Ratzeburgische Wappen. In: Jahrbücher des Vereins für Mecklenburgische Geschichte und Altertumskunde . Band 1, 1836, S. 143–151 (Digitalisat Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine).
  • Gottlieb Matthias Carl Masch: Gesetze, Verordnungen und Verfügungen, welche für das Fürstenthum Ratzeburg erlassen sind. L. Bicker, Schönberg 1851 (Digitalisat Arkiveret 8. oktober 2019 hos Wayback Machine).
  • Theodor Scharenberg: Gesetze, Verordnungen und Verfügungen, welche in Kirchen- und Schulsachen für das Fürstentum Ratzeburg erlassen sind. Fortsetzung der Gesetzsammlung von Masch, soweit die letztere Kirchen- und Schulsachen betrifft. Spalding, Neustrelitz 1893
  • Reno Stutz: Ratzeburger Land. Mecklenburgs ungewöhnlicher Landesteil zwischen Wismar und Lübeck. 2. Auflage. Neuer Hochschulschriften Verlag, Rostock 1997, ISBN 3-929544-37-7.