Gaffeltruck

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
gaffeltruck

En gaffeltruck er et motorredskab til at løfte, stable og transportere godspaller. De fleste mindre gaffeltrucks har 4 hjul, men på grund af den manglende affjedring er bagakslen ophængt på midten, hvilket gør at trucken virker som 3-hjulet, når man skal beregne fare for væltning.

En gaffeltruck er oftest enten el- eller gas-drevet. De mindre gerne elektrisk, medens de større som regel er gas-drevne.

Der findes forskellige typer gaffeltrucks: Den mindste – gaffelstableren – er uden sæde, men ofte med en plade til at stå på under kørsel. En rækketruck er specielt beregnet til at køre i smalle reolgange med. Den sidder man sidelæns i. De traditionelle gaffeltrucks findes i mange størrelser – fra de små, der lige kan tage en palle øl, til store trucks, der kan klare en 40-fods ISO-container. Desuden ses en del såkaldte medbringertrucks, der kan monteres bag på en lastbil, når de ikke bruges. De tages med rundt til lagre eller byggepladser, hvor der ikke altid er en truck, man kan låne til aflæsning.

Desuden fås der mange typer ekstraudstyr, der kan monteres på eller i stedet for gaflerne, bl.a. tæppespyd, klemmegafler, sneskraber, skovl eller løfteåg.

Der skal truckcertifikat og kørekort til at køre gaffelstabler (A-cert.), når den kan løfte over 1.80 m.

For at køre gaffeltruck skal man have B-certifikat. Med det må man også køre teleskoplæsser

De mindste palleløftere med og uden motor må køres uden, hvis de overholder nogle maksimummål.


Galleri

Eksterne henvisninger