Galalit

Galalit (også kaldet kaseinplast eller mælkeplast) er en tidlig halvsyntetisk plast fremstillet ved at lade kasein (mælkeprotein) reagere med formaldehyd. Navnet stammer fra oldgræsk: gala (γάλα, mælk) og lithos (λίθος, sten) — altså mælkesten.

Opfindelsen

Galalit blev opfundet i 1897 af de tyske kemikere Adolf Spitteler ^(de) og Wilhelm Krische ^(de) i Hannover. De opdagede, at kasein fra komælk, behandlet med formaldehyd, hærdner til et sejt, hornagtig materiale. Det tyske firma Vereinigte Gummiwarenfabriken Harburg-Wien registrerede Galalit som varemærke og begyndte industriel fremstilling fra ca. 1900.^[1]

I begyndelsen af det 20. århundrede spredte produktionen sig hurtigt til Frankrig, Belgien, Storbritannien og USA.

Fremstilling

Produktionen foregår i to trin:

Kaseinudvinding: Skummetmælk syrnes, kasein fældes ud og tørres til pulver.
Hærdning: Kaseinmassen presses til plader eller stænger og nedsænkes i en formaldehydopløsning i op til flere uger. Under denne proces dannes tværbindinger i proteinets polymerkæder, hvilket giver materialet dets karakteristiske hårdhed.^[1]

Resultatet er et termohærdende materiale: det kan ikke gøres blødt igen ved opvarmning.^[2]

Egenskaber

Galalit ligner horn eller ben og er hvidligt i sin naturlige form, men kan let indfarves i alle nuancer. Det er letbearbejdeligt (kan saves, bores, drejes og poleres), men tåler fugt og opvarmning dårligt. Det er biologisk nedbrydeligt og fremstillet af en fornybar ressource.

Anvendelse

Fra ca. 1900 til 1950'erne var galalit et af de mest udbredte kunststoffer i verden til:

Knapper, kamme og hårnåle
Paraplyhåndtag og penneholdere
Smykker og spænder
Bestikshåndtag og legetøj

Batima-forbindelsen

I 1923 anvendte den belgiske ingeniør Louis Cousin galalitplader som udgangsmateriale til sit konstruktionslegetøj, som han kaldte Batima (belgisk patent BE 311029).^[3] Batima-klodserne var de tidligst dokumenterede knoppe-og-hul-klodser i legetøjshistorien — en forgænger til Kiddicraft (1939) og senere LEGO (1949).

Tilbagegang

Fra 1930'erne og frem blev galalit gradvist erstattet af billigere og mere vandbestandige syntetiske plaster som Bakelit og polyethylen. I dag fremstilles galalit kun i begrænset omfang, primært til knapper, brætspilbrikker og musikinstrumenttilbehør (f.eks. plektre) samt til kunsthåndværk.^[2]

Referencer

1 2 Krätz, Otto (2004). "Stein aus Milch: Galalit — der erste Kunststoff aus nachwachsenden Rohstoffen". Chemie in unserer Zeit. 38 (2): 104-111. doi:10.1002/ciuz.200400273.
1 2 "Casein". The Plastics Historical Society. Hentet 2026-08-01.
↑ "100 Jahre alte Bausteine aus Milch". Der Spielwaren Investor. 2022-04-04. Hentet 2026-07-24.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Galalit
Histoire de Constantinople, vol. 1 (1685) — Internet Archive
Galalit — Bibliothèque nationale de France

[kraetz2004-1] 1 2 Krätz, Otto (2004). "Stein aus Milch: Galalit — der erste Kunststoff aus nachwachsenden Rohstoffen". Chemie in unserer Zeit. 38 (2): 104-111. doi:10.1002/ciuz.200400273.

[phs-2] 1 2 "Casein". The Plastics Historical Society. Hentet 2026-08-01.

[spielwaren2022-3] "100 Jahre alte Bausteine aus Milch". Der Spielwaren Investor. 2022-04-04. Hentet 2026-07-24.

[1]

[2]

[3]