Gallisk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Gallisk er det keltiske sprog, der blev talt i Gallien, Schweiz, det østlige Belgien og Vesttyskland, før det gradvist blev erstattet af vulgærlatin, hollandsk og tysk fra omkring det 6. århundrede.

Historie[redigér | redigér wikikode]

De tidligste kontinentale keltiske nedskrivninger, der kan dateres til så tidligt som den 6. århundrede f.Kr., er lepontiske. De blev fundet i det Cisalpine Gallien, og er skrevet med det etruskiske alfabet. Inskriptioner i det græske alfabet er dateret til at være fra den 3. århundrede f.Kr. Disse blev fundet i nærheden udmundingerne Rhône. Senere nedskrivninger har generelt været skrevet med det latinske alfabet.

Gregor af Tours skrev i det 6. århundrede, at der var nogle folk fra hans region, der stadig talte gallisk.

Ordforråd[redigér | redigér wikikode]

Talord[redigér | redigér wikikode]

Tal Gallisk Walisisk Bretonsk Gammelirsk Irsk keltiberisk Latin
1 cintus, cintuxos cynt «før», cyntaf «først» kent «foran» céta céad «først» prīmus
2 allos ail eil aile «andre» eile secundus
3 tritios trydydd trede treide treas tertius
4 petuarios pedwerydd pevare cethramad quārtus
5 pinpetos pumed pempet cóiced quīntus
6 suexos chweched c'hwec'hved seissed sextus
7 sextametos saithfed seizhved sechtmad septimus
8 oxtumetos wythfed eizhved ochtma octāvus
9 nametos nawfed naved nómad nōnus
10 decametos, decometos degfed degvet dechmad dekametam decimus