Gametofyt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 2. jan. 2014, 23:14 af Weblars (diskussion | bidrag) Weblars (diskussion | bidrag) (prøver at komme udenom en formulering, der kan diskuteres)
Haploid gametofyt af Druebregne; et enkelt lille, diploidt løvblad er på vej

En gametofyt er den haploide flercellede struktur eller fase i sporeplanter og alger, der har skiftende generationer.

Gametofytten producerer hanlige og/eller hunlige gameter. Sammensmeltningen af hanlige og hunlige gameter resulterer i en diploid zygot, som udvikler sig ved yderligere mitosisk celledeling til en flercellet sporofyt. Eftersom sporofytten er resultatet af sammensmeltningen mellem to haploide gameter, er dens celler diploide, dvs. indeholder to sæt kromosomer. Den modne sporofyt producerer sporer ved en proces kaldet meiose, hvor kromosom-parrene igen separeres. Sporerne er derfor igen haploide og kan udvikle sig til en haploid gametofyt.

Hos Mosser, Levermosser og Hornblade er gametofytten den almindeligt kendte fase af planten, dvs. selve den grønne mospude. Her sidder sporofytterne, sporehusene i spinkle strukturer, ofte kaldet kapsler, som rejser sig på en tynd stilk over mospuden.

Hos andre sporeproducerende landplanter ("Karsporeplanter") er gametofytten meget lille, typisk blot en lille grøn "klat" på 2-10 mm, og hos Frøplanter er den yderligere reduceret, sådan at pollen udgør den hanlige (mikro)gametofyt og de hunlige frugtanlæg den hunlige (mega)gametofyt.

Se også