Gehejmekonseil

Gehejmekonseillet, fra 1772 benævnt Gehejmestatsrådet, var under enevælden kongens centrale råd- og beslutningsorgan og fungerede som det forum, hvor kongen sammen med sine nærmeste rådgivere og ledende embedsmænd traf afgørelser i statens vigtigste sager. Det blev indført i 1660'erne efter fransk forbillede i tilknytning til enevældens etablering og bestod af kongen, formændene for kollegierne, senere gehejmeministrene, samt i perioder tronfølgeren, udvalgte prinser og andre personer fra kongens nærmeste kreds.^[1] Rådet havde oprindelig en uformel stilling under Frederik 3., men blev formelt oprettet den 21. april 1670 som Gehejmekonseillet. I visse perioder fik det så stor indflydelse på regeringsførelsen, at der er talt om et embedsmandsstyre. Den 10. december 1770 blev rådet opløst af Johann Friedrich Struensee, der som geheimekabinetsminister reelt ledede regeringen, men det blev genoprettet ved forordning af 13. februar 1772 under navnet Gehejmestatsrådet. Det skiftede navn til Statsrådet 22. marts 1848.

Frem til 1848 fungerede Gehejmestatsrådet som det organ, hvor de sager, der var forberedt i kollegierne, blev forelagt kongen til endelig beslutning. Med enevældens ophør og indførelsen af det konstitutionelle styre i 1848 blev ministrene politisk ansvarlige, men de forblev formelt kongens ministre, og de vigtigste sager blev fortsat behandlet i statsrådet med kongens deltagelse. Gehejmestatsrådet blev ikke formelt ophævet i 1848, men ophørte midlertidigt med at fungere, indtil det i 1852 blev genoptaget som øverste regeringsorgan for kongerigets og hertugdømmernes fælles anliggender. Med Helstatsforfatningen af 1855 kom det til at bestå af kongen, tronfølgeren, ministrene for monarkiets fælles anliggender samt ministrene for hertugdømmerne, mens rent danske sager fortsat blev forelagt i statsrådet. Efter tabet af hertugdømmerne i krigen 1864 bortfaldt grundlaget for Gehejmestatsrådets særlige stilling, og med grundlovsrevisionen i 1866 blev det endeligt afskaffet. Statsrådet, som navnet blev ændret til den 22. marts 1848, bestod herefter som det formelle forum for kongens medvirken i statsanliggender, mens den reelle regeringsførelse overgik til ministermøder uden kongens deltagelse.^[1]^[2]

Se også

Gehejmestatsrådets medlemmer (1772-1848)

Referencer

1 2 Skou, Kaare R. (2007). "Gehejmestatsrådet". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 298. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.
↑ Skou, Kaare R. (2007). "Konseil". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 413-414. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.

Eksterne henvisninger

Statens Arkiver om gehejmekonseillet Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine
Statens Arkiver om gehejmestatsrådet Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine
Statens Arkiver om statsrådet Arkiveret 9. juni 2007 hos Wayback Machine
Statministeriet om statsrådet i dag

[:02-1] 1 2 Skou, Kaare R. (2007). "Gehejmestatsrådet". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 298. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.

[2] Skou, Kaare R. (2007). "Konseil". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 413-414. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.

[1]

[2]