Glagolitiske alfabet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Det ældste slaviske alfabet er det glagolitiske alfabet, der blev anvendt fra omkring år 800 til år 1200 e.kr. Det blev brugt sideløbende med det kyrilliske alfabet.

Det glagolitiske og det kyrilliske alfabet kommer begge fra ældre kirke-slavisk, hvor alfabetet består af 44 tegn.

Ejendommeligt nok menes det at være Sankt Kyrillos, der lavede det glagolitiske alfabet, mens en af hans elever lavede det kyrilliske alfabet og derefter opkaldte det efter sin læremester.

Navnet kommer af ordet glagol, der betyder "ord".

Bogstav Kyrillisk Udtale Oldkirkeslavisk navn Kirkeslavisk navn Betydning
Azu А /ɑ/ Azъ Az Jeg
Bouky Б /b/ Buky Buky Bogstav
Vede В /ʋ/ Vědě Vedi Viden
Glagolu Г /ɡ/ Glagoli Glagoli Verbum
Dobro Д /d/ Dobro Dobro God
Jestu Є, Е, Э /ɛ/ Estъ, jestъ, yestъ Jest Er/har
Zhivete Ж /ʒ/ Živěte Zhivete Levende/liv
Dzelo Ѕ /dz/ Dzělo Dzelo Grøn
Zemlja З /z/ Zemlja Zemlja Jorden
Ⰹ, Ⰺ I, Izhe И, Й /i, j/ Iže Izhe
I І, Ї /i, j/ I I Og
Gjerv Ћ, Ђ /dʑ/ Djervь, ǵervь Træ
Kako К /k/ Kako Kako Hvordan
Ljudie Л /l, ʎ/ Ljudie Ljudi Folk
Myslite М /m/ Myslite Mislete Tro
Nashi Н /n, ɲ/ Našь Nash Vores
Onu О /ɔ/ Onъ On Han
Pokoi П /p/ Pokoi Pokoj Fred
Rici Р /r/ Rьci, rьtsi Rtsi Hænder
Slovo С /s/ Slovo Slovo Ord/sætning
Tvrido Т /t/ Tvrьdo Tverdo Hård
Uku У, Оу /u/ Ukъ Uk Velinformeret
Fritu Ф /f/ Frьtъ Fert
Heru Х /x/ Xěrъ, Khěrъ Kher
Otu Ѡ /ɔ/ Otъ Oht, Omega
Shta Щ /tʲ, ʃt/ Šta Shta Hvad
Ci Ц /ts/ Ci, tsi Tsi
Chrivi Ч /tʃ/ Črьvъ Cherv Varm
Sha Ш /ʃ/ Ša Sha
Jeru Ъ /ɯ/ Erъ, jerъ, yerъ Yer
ⰟⰉ Jery Ы /ɨ/ Ery, jery, yery Yery
Jeri Ь /ə/ Erь, jerь, yerь Yerj
Jati Ѣ /æ, jɑ/ Jatь, Yatь Yat
GlagolitsaJo.gif Ё */jo/ Ukendt: Hypotetisk del af jonsь nedenfor; /jo/ var ikke mulig på det tidspunkt
Jou Ю /ju/ Ju, yu Yu
Ensu (lille jousu) Ѧ, Я /ɛ̃/ [Ensь] Ya, Lille yus
Jensu (lille jousu) Ѩ /jɛ̃/ [Jensь, Yensь] [Lille jota-yus]
Onsu (big jousu) Ѫ /ɔ̃/ [Onsь] [Stor yus]
Jonsu (big jousu) Ѭ /jɔ̃/ [Jonsь, Yonsь] [Stor jota-yus]
Thita Ѳ /θ/ [Thita] Fita
Yzhica Ѵ /ʏ, i/ Ižica, Izhitsa Izhitsa

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Fucic, Branko: Glagoljski natpisi. (In: Djela Jugoslavenske Akademije Znanosti i Umjetnosti, knjiga 57.) Zagreb, 1982. 420 p.
  • Fullerton, Sharon Golke: Paleographic Methods Used in Dating Cyrillic and Glagolitic Slavic Manuscripts. (In: Slavic Papers No. 1.) Ohio, 1975. 93 p.
  • Gosev, Ivan: Rilszki glagolicseszki lisztove. Szofia, 1956. 130 p.
  • V. Jagic Glagolitica. Würdigung neuentdeckter Fragmente, Wien, 1890.
  • H. Miklas (Hrsg.) Glagolitica: zum Ursprung der slavischen Schriftkultur, Wien, 2000.
  • Steller, Lea-Katharina: A glagolita írás In: B.Virághalmy, Lea: Paleográfiai kalandozások. Szentendre, 1995. ISBN 963-450-922-3
  • Vais, Joseph: Abecedarivm Palaeoslovenicvm in usum glagolitarum. Veglae, [Krk], 1917. XXXVI, 74 p.
  • Vajs, Josef: Rukovet hlaholske paleografie. Uvedení do knizního písma hlaholskeho. V Praze, 1932. 178 p, LIV. tab.

Denne artikel stammer oprindelig fra Lexopen. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af en anden tekst, bedes skabelonen venligst fjernet.