Grundstigningsskyld

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Grundstigningsskyld var en dansk ejendomsskat, der i perioden 1926-65 blev opkrævet af grundværdistigninger over en vis grænse. I første halvdel af 1960'erne udgjorde den op til en tiendedel af de samlede ejendomsskatter.[1] Tanken bag grundstigningsskylden var, at samfundsskabte værdistigninger på jorden ikke bør tilfalde den enkelte jordejer, men tilfalde hele samfundet.

Grundstigningsskylden var oprindelig kommunal, men med Kanslergadeforliget i 1933 blev den til en statslig afgift. Under trekantregeringen 1957-60 blev den forhøjet, men da Retsforbundet, der var den største fortaler for jordskatter i dansk politik, gled ud af Folketinget i 1960, fik den atter mindre betydning.[2] Et af argumenterne for afgiftens afskaffelse i 1965 var, at den var administrativt besværlig.

Kilder[redigér | redigér wikikode]