Grønlands bisperække

Grønlands bisperække begynder i 1993, da Grønland blev et selvstændigt stift med egen biskop.

Grønlands biskopper[redigér | rediger kildetekst]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende artikel: Nordboernes tid i Grønland

I nordbotiden var der en stribe biskopper over Grønland, men i lange perioder var der ingen bisp til stede.

Omkring 1100 udpegede paven en biskop^[2]
1121 En (unavngiven) biskop var draget til Vinland og havde ikke ladet høre fra sig igen
1124 Arnald blev bispeviet af den danske ærkebiskop Asser i Lund^[3]
1126 Arnald ankom til Grønland
1152 Arnald blev kaldt til Norge for at overtage det oprettede bispeembede i Hamar^[4].
1150-1186 Jon Knutr (herfra og frem udnævnt af bispen i Nidaros)
1189-1209 Jon Arnason
1212-1230 Thor Helgi
1234-1242 Nicholas
1242-1280 Olaf
1289-1309 Thor Bokki
1315-1347 Arne
1367-1377 Alf

Efter Alfs død kom der ingen ny biskop til Grønland. I 1492 udvalgtes benediktinermunken Mathias til biskop af Grønland, men der findes ingen meddelelser om Mathias' forberedelser, planer eller videre skæbne, så han kom næppe til Grønland.^[5]

I 1740 fik Hans Egede ærestitlen "Biskop over Grønland" – en titel, som hans søn Poul Egede også fik i 1779.

Fra 1905 til 1923 hørte Grønland under Sjællands Stift, og siden fra 1923 under Københavns Stift. I 1980 fik Grønland en vicebiskop i Nuuk.