Hermann Marggraff
| Hermann Marggraff | |
|---|---|
_b_213.jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | 14. september 1809  Sulechów, Polen |
| Død | 11. februar 1864 (54 år) Leipzig, Sachsen, Tyskland |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Prosaist, litteraturhistoriker, journalist, dramatiker, forfatter, litteraturkritiker, digter, biografiforfatter, redaktør |
| Fagområde | Journalistik, litteraturkritik, prosa |
| Arbejdssted | Leipzig, Berlin |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Hermann Marggraff (14. september 1809 i Züllichau – 11. februar 1864 i Leipzig) var en tysk forfatter.
Han var i en række år virksom ved forskellige blade, bland andre "Augsburger allgemeine Zeitung" og "Hamburger Korrespondent", sidst ved "Blätter für litterarische Unterhaltung" i Leipzig. Af hans skrifter må i første række nævnes: de interessante afhandlinger Bücher und Menschen, Deutschlands jüngste Litteratur- und Kulturepoche, tragedierne Heinrich IV, Christiern II og Das Täubchen von Amsterdam, de humoristiske romaner Justus und Chrysostomus, Gebrüder Pech, Johannes Mackel og Fritz Beutel samt Gedichte og Balladenchronik. I litteraturhistorisk retning har han udgivet: Ernst Schulze, nach seinen Tagebüchern und Briefen (1855), Schillers und Körners Freundschaftsbund (1859) og Hausschatz der deutschen Humoristik (2 bind, 1860). Som kritiker bevarede Marggraff sit navn in i 20. århundrede, især i "Det unge Tysklands" annaler indtog han med rette en fremskudt plads.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Marggraff, Hermann i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)