Spring til indhold

Horne Land

Koordinater: 55°6′N 10°9′Ø / 55.100°N 10.150°Ø / 55.100; 10.150
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Horneland)
Sildig eftermiddag i efterhøsten. Motiv fra Horneland i nærheden af Faaborg malet af Vilhelm Kyhn, Loeb Danish Art Collection.
En sommerdag. Motiv fra Horneland ved Fåborg, 1869, malet af Vilhelm Kyhn, Statens Museum for Kunst.

Horne Land eller Horneland er en ca. 35 km² stor halvø der vest for Fåborg på det sydvestlige Fyn i Faaborg-Midtfyn Kommune stikker ud i Lillebælt. Mod nord og nordvest ligger Helnæs Bugt og Sønderfjord går mod øst ind til bunden i Horne Krog. Mod øst ligger Fåborg Fjord og mod syd Lyø Krog. Det er et bakket morænelandskab, der fra den centrale del af halvøen, med det højeste punkt Mormis Høj (60 moh.), skråner ud mod kysterne, der flere steder er præget af et ubevokset marint forland og oddedannelser, der har dannet de tre nor, Alne Nor mod nord, Bøjden Nor mod vest og Noret ved Dyreborg mod syd. På halvøen ligger landsbyerne Bjerne, Bøjden og Horne samt hovedgården Hvedholm Slot. Fra Bøjden er der færgeforbindelse til FynshavAls, med en overfartstid på 50 minutter [1]

Eksterne kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Bøjden-Fynshav". Arkiveret fra originalen 10. maj 2016. Hentet 11. maj 2016.

55°6′N 10°9′Ø / 55.100°N 10.150°Ø / 55.100; 10.150