Statens Museum for Kunst

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Statens Museum for Kunst
SMK Entrance.jpg
Statens Museum for Kunst, 2014
Etableret 1827
Adresse Sølvgade 48 - 50, 1307 København K
Type Kunstmuseum
Besøgstal 400.000 (2014)
Direktør Mikkel Bogh
Offentlig transport Buslinjer: 6A, 14, 26, 40, 42, 43, 184, 185, 150S, 173 E

Tog: S-tog og regionaltog til Østerport og Nørreport Station

Metro: Nørreport Station
Hjemmeside smk.dk

SMK – Statens Museum for Kunst (tidligere Den Kongelige Malerisamling[1]) er Danmarks nationalgalleri og landets hovedmuseum for billedkunst. Det ligger i Sølvgade i Indre By, København ud til Østre Anlæg.

De faste udstillinger er gratis at besøge og fortæller om 700 års kunst og kunsthistorie. Museet afholder omkring fem særudstillinger om året, og der tilbydes gratis omvisninger hver søndag for både børn og voksne. Udover museet i Sølvgade råder SMK over Den Kongelige Afstøbningssamling, der har til huse i Vestindisk Pakhus (opført 1797) på Toldbodgade 40 i København og rummer cirka 2.500 gipsafstøbninger af skulpturer fra 2.500 f.Kr. til omkring år 1600.[2]

Statens Museum for Kunst er en del af Parkmuseerne.

Samlingerne[redigér | redigér wikikode]

Statens Museum for Kunst råder over ca. 9.500 malerier og skulpturer, 240.000 tegninger og grafiske blade (Den kongelige Kobberstiksamling) samt mere end 2.600 gipsafstøbninger. Samlingerne er museets kerne og udgangspunktet for alt museets arbejde. Samlingerne fortæller om 700 års kunst og kunsthistorie, alt lige fra den tidligste renæssance til kunsten af i morgen. Samlingerne kan opleves i nye præsentationer på museet, der byder på kronologisk overblik, temaer til at fordybe sig i og aktuelle vinkler, der sætter kunsten i perspektiv. Udvalgte værker fra samlingen præsenteres i fire faste udstillinger på Sølvgade.

Se et udvalg af Værker på Statens Museum for Kunst.

Faste udstillinger[redigér | redigér wikikode]

SMK's faste udstillinger giver et overblik over 700 års kunst med værker af Mantegna, Cranach, Tizian, Rubens og Rembrandt. Statens Museum for Kunst er del af en international bevægelse blandt kulturarvsinstitutioner til at frigive digitaliserede samlinger til fri brug og genanvendelse. Bevægelsen går under betegnelsen OpenGLAM.

De dele af museets samlinger, som er fri af ophavsret, er overdraget til det offentlige domæne og kan frit downloades og bruges til alle formål. 

Europæisk Kunst 1300-1800[redigér | redigér wikikode]

Andrea Mantegna, Tiziano Vecellio, Lucas Cranach den Ældre, Peter Paul Rubens og Rembrandt van Rijn. Kunsthistoriens absolutte sværvægtere er samlet i udstillingen Europæisk Kunst 1300-1800, der tager dig med på en vandring fra middelalderen til oplysningstiden. Udstillingen giver et overblik over 500 års kunst og er et rum for fordybelse i kunst og fortællinger om Europa. Også geografisk spreder udstillingen sig med højdepunkter inden for hollandsk, flamsk, italiensk, fransk, spansk og tysk kunst.[3] Udstillingen byder på såvel malerier som skulpturer, miniaturer, tegninger og grafiske værker fra museets samling af ældre europæisk kunst. Samlingen er den ældste kunstsamling i Danmark og har rødder tilbage til kongernes private samlinger.

Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900[redigér | redigér wikikode]

Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900 viser skandinavisk kunst fra dansk guldalder til modernismens fødsel. Udstillingen er fordelt på 24 sale med i alt 400 værker af Nicolai Abildgaard, C.W. Eckersberg, Jens Juel, L.A. Ring, Anna Ancher, P.S. Krøyer, Christen Købke og Vilhelm Hammershøi. [4]

Fransk Kunst 1900–1930[redigér | redigér wikikode]

I sommeren 1905 kastede blandt andre Henri Matisse, Pablo Picasso og André Derain sig ud i maleriske eksperimenter med vilde farver og nye former. Det blev indledningen på en hæsblæsende og revolutionerende periode i kunsthistorien. SMK har en helt unik samling af fransk kunst, hvilket blandt andet skyldes, at politikeren Johannes Rump i 1928 donerede sin store samling af tidlige franske modernistiske malerier til museet. Rumps samling omfatter værker af André Derain, Georges Braque og Henri Matisse af exceptionel kvalitet og med verdensry. Donationen blev fulgt op af yderligere indkøb af malerier og skulpturer af franske kunstnere såsom Matisse, Picasso, Derain og Braque, samt kunstnere der levede og virkede i Paris, fx Modigliani.[5] Rump tilbød SMK sin samling allerede i 1923, men den daværende direktør Karl Madsen syntes ikke at samlingens kvalitet var højt nok.[6]

Dansk og International Kunst efter 1900[redigér | redigér wikikode]

I museets nyere bygning fra 1993 forbindes fortid med nutid gennem værker af blandt andre Edvard Weie, Harald Giersing, Emil Nolde, Per Kirkeby, Kirsten Justesen, Jytte Rex, Bjørn Nørgaard, John Davidsen, Ursula Reuter Christiansen, Wilhelm Freddie, Robert Smithson og Tal R. Den lange gang gennem bygningen fungerer som en slags tidslinje. Når man bevæger sig gennem huset i de store udstillingsrum ud mod Østre Anlæg, bevæger man sig samtidig i et kronologisk forløb gennem kunsten fra det tidlige 1900-tal op til i dag, mens de små gallerier viser specifikke kunstnere eller temaer.[7] 500 værker over to etager byder på alt fra feminisme og surrealisme til politisk virkelighed og ekspressionisme.


Den Kongelige Kobberstiksamling[redigér | redigér wikikode]

Den Kongelige Kobberstiksamling indeholder mere end 240.000 værker: kobberstik, tegninger, raderinger, akvareller, litografiske værker og andre former for kunst på papir fra 1500-tallet til i dag. Grundstenen til Den Kongelige Kobberstiksamling blev lagt, da den tyske maler Albrecht Dürer forærede et antal træsnit til den danske Kong Christian 2. i 1521 Dengang noterede Dürer i sin dagbog at han gav kongen "de bedste eksemplarer af alle mine værker". [8] Samlingen indeholder bl.a. to versioner af et af verdens største kobberstik, den 3,5 x 3m store Æresport som Dürer skabte på bestilling af kejser Maximilian i 1515. [9]

I 1843 blev de forskellige værker, som hidtil havde været i Kongens private samling,vist for offentligheden. De blev derefter flyttet til Statens Museum for Kunst, hvis første bygning blev afsluttet i 1896, sammen med Den Kongelige Malerisamling og Den Kongelige Afstøbningssamling.

Vestindisk Pakhus.

 

Historie[redigér | redigér wikikode]

Samlingerne på Statens Museum for Kunst har deres oprindelse i de danske kongers Kunstkammer, der går tilbage til Christian II.

I 1721 overtog samlingen ved overtagelsen af de gottorpske samlinger nogle værdifulde værker. Samlingen blev i den forbindelse særdeles godt forsynet med særligt flamsk og hollandsk kunst. Blandt de gottorpske værker var også mange værker af Lucas Cranach den ældre, hvorfor Statens Museum for Kunst i dag har den største samling af Cranach-værker uden for Tyskland.

Christiansborgs første brand[redigér | redigér wikikode]

Ved Christiansborgs brand 1794 gik en del af samlingen tabt, men det meste blev reddet takket være Johan Conrad Spenglers snarrådighed, idet Spengler fik de vagthavende gardere til at evakuere malerierne både på slottet og i Kunstkammeret. Blandt de brændte værker var Nicolai Abildgaards serie af danske kongeportrætter samt et rytterportræt af Christian IV (1642-43) af Karel van Mander III.

Carl Bloch, Fra et romersk osteria, 1866, Statens Museum for Kunst

Guldalderperioden[redigér | redigér wikikode]

Indkøbene fortsatte, og i løbet af det 19. århundrede blev der næsten udelukkende indkøbt værker af danske kunstnere, og Statens Museum har en meget rig samling af malerier fra den danske guldalder. Det var nyt, at landet kunne skabe billeder af høj kunstnerisk kvalitet. Det var en direkte konsekvens af etableringen af Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1754. I 1825 blev Kunstkammeret nedlagt, og samlingerne af kunst blev under navnet Den Kongelige Malerisamling åbnet for offentligheden i 1827. Ved enevældens afskaffelse i 1849 blev kunstskattene Statens ejendom.

Christiansborgs anden brand[redigér | redigér wikikode]

Ved den anden slotsbrand i 1884 overlevede stort set hele malerisamlingen. Samlingen blev dog atter hjemløs, og der blev derfor i 1888 udskrevet en arkitektkonkurrence, som førte til opførelsen af den nuværende bygnings gamle del.

Rumps samling[redigér | redigér wikikode]

Nu blev samlingerne udvidet med generøse donationer og langfristede lån. I 1928 donerede politikeren Johannes Rump sin store samling af tidlige franske modernistiske malerier til museet. Rumps samling omfatter værker af André Derain, Georges Braque og Henri Matisse af ekceptionel kvalitet og med verdensry. Donationen blev fulgt op af yderligere indkøb af malerier og skulpturer af franske kunstnere.

Arkitektur[redigér | redigér wikikode]

Museet er bygget i flere etaper. Den Kongelige Malerisamling hang oprindeligt på Christiansborg Slot, hvorfra malerierne blev reddet ved slotsbranden i 1884. Samlingen blev hjemløs, så behovet for en ny bygning var presserende. En arkitektkonkurrence blev udskrevet i 1888 og vundet af arkitekterne Vilhelm Dahlerup og Georg E.W. Møller. Møller stod særligt for de tekniske løsninger herunder de betondæk, som findes bag facaderne.

Den historicistiske museumsbygning blev opført fra 1889-1896 på resterne af Peucklers Bastion og møder gadehjørnet i en skrå vinkel og monumentalt orienteret mod både Sølvgade og Øster Voldgade. Den symmetriske facades midtparti ligner en romersk triumfbue, mens resten er inspireret af italiensk renæssance. Modsat Dahlerups tidligere værker er museet udført i "ægte" materialer – mursten, granit og faksekalksten. Vestibulen var præget af en monumentaltrappe i marmor, smykket med skulpturer. Oprindeligt var stueetagen beregnet til afstøbningssamlingen og 1. salen til malerisamlingen. Det varede ikke længe, før afstøbningerne blev forvist fra bygningen på grund af pladsmangel.

Allerede i 1920'erne fremkom de første udvidelsesplaner, men først i 1969-1970 stod kgl. bygningsinspektør Nils Koppel for en drastisk ombygning af det indre, der skaffede ti nye lokaler og mere plads ved at sløjfe den monumentale hovedtrappe. I stedet placerede han en moderne, pladsbesparende trappe i forhallen og gennembrød væggen til festsalen mod parken. Samtidig blev dekorationsmalerierne og forgyldningen i vestibulens loft malet over, og de to lysgårde blev inddraget til lokaler.

Bagsiden af museet set fra Østre Anlæg. Viser en del af den seneste udvidelse fra 1998.

Den seneste store tilbygning til museet blev opført efter en arkitektkonkurrence i 1992-1998 og blev tegnet af arkitekt Anna Maria Indrio fra C.F. Møllers Tegnestue. Den hvide, modernistiske fløj er ikke sammenbygget direkte med den ældre bygning, men er placeret således, at et langt, højt rum, kaldet skulpturgaden, er skudt ind mellem de to forskellige tiders arkitektur. Ved samme lejlighed blev også Koppels trappe og andre detaljer forandret. Den nye tilbygning rummer en koncertsal, hvis akustik viste sig at være så ringe, at den senere blev genstand for et erstatningskrav.

Oprindeligt var der en åben forplads foran museumsbygningen, så man kunne køre op til hovedtrappen, og det eneste grønne element var en rund plæne, hvor Danmarksmonumentet tronede i bygningens midtakse. Det udskældte monument er udført i 1897 af Louis Hasselriis til minde om Christian IX og Dronning Louises guldbryllup i 1892. I 1919 blev det trekantede område mellem museet, Sølvgade og Øster Voldgade omdannet til en park med roser i formel fransk stil, Museumshaven, tegnet af stadsgarter Valdemar Fabricius Hansen. Samtidig blev Danmarksmonumentet fjernet og er i dag gemt væk i Østre Anlæg. Museumshaven blev restaureret i 1999.[10]

Den 27. januar 2010 offentliggjorde museets direktør Karsten Ohrt, at institutionen havde modtaget en donation fra Annie og Otto Johs. Detlefs' Fonde på 27,5 mio. kr., der er blevet investeret i en fuldstændig omlægning af det 7.500 m2 store område foran museet.[11] Den nyrenoverede museumshave blev indviet i september 2014.

SMK digital[redigér | redigér wikikode]

Statens Museum for Kunst påbegyndte i 2008 det femårige projekt SMK digital med støtte fra Nordea-fonden. Statens Museum for Kunst ville med den digitale satsning at udbygge den digitale museumsoplevelse både på selve museet og på nettet. Projektets sigte var at udvikle digital museumspraksis på Statens Museum for Kunst, og opbygge viden og kompetencer indenfor området. SMK digital-projektet blev formelt afsluttet i 2013, men den digitale museumspraksis står fortsat centralt i museets virke.

Direktører for SMK[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Statens Museum for Kunst, Den Kongelige Kobberstiksamling
  2. Holm, Henrik; Fridriksdottir, Ayoe. "Afstøbningssamlingens historie" SMK. Statens Museum for Kunst. Last accessed 3.12.2015
  3. Pedersen, Eva de la Fluente; Rung, Mette Houlberg; Bernhardt, Nana. Europæisk kunst 1300-1800 - Om præsentationen
  4. Holm, Henrik; Monrad, Kasper. Dansk og Nordisk Kunst 1750-1800, SMK, Statens Museum for Kunst, last accessed 3.12.2015
  5. Fransk Kunst 1900-1930, SMK. Statens Museum for Kunst. Last accessed 3.12.2015
  6. Aagesen, Dorthe, Houlberg, Mette, Historien om den franske samling, SMK, Statens Museum for Kunst, last accessed 3.12.2015
  7. Torp, Marianne; Dorthe, Aagesen; Larsen, Berit Anne. Om Dansk og International Kunst efter 1900, SMK, Statens Museum for Kunst. Last accessed 3.12.2015
  8. Holm, Henrik. "Om Kobberstiksamlingen". SMK. Statens Museum for Kunst
  9. Dürers Æresport har været genstand for et større forsknings- og konserveringsarbejde, der mundede ud i udstillingen ”Magt og ære” i 2015 [1]
  10. Vej & Parks folder om Østre Anlæg (PDF)
  11. Pressemeddelelse fra Statens Museum for Kunst

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 41′ 19″ N, 12° 34′ 42″ Ø