Humanitær folkeret
Humanitær folkeret, også kaldet krigsret, er det område indenfor folkeretten, der beskæftiger sig med Geneve Konventionerne og Haag Konventionerne, såvel som hertil efterfølgende traktater, sager og sædvaner i folkeretten. Således beskrives de rettigheder og pligter som krigsførende og neutrale stater har, ligesåvel som også personers rettigheder behandles[1][2].
NATO-intervention i Kosovo
[redigér | rediger kildetekst]I forbindelse med NATO-interventionen i Kosovo – og efterfølgende interventioner – har man diskuteret begrebet humanitær intervention, og det daværende Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI, udarbejdede en redegørelse herom, der dannede grundlag for en redegørelse af udenrigsministeren og for en drøftelse i Folketinget.[3][4]
Spørgsmålet er hvad internationale organisationer, enkeltstater og stater i forening kan og må gøre i situationer, hvor de finder at en stat, f.eks. det daværende Jugoslavien, herunder enkeltstaten Serbien – under ledelse af Slobodan Milosevic, begår uacceptable overgreb på civilbefolkningen.
Der var i Folketinget politisk tilslutning til interventionen i Kosovo,[5] men der blev fra visse sider udtrykt stor skepsis både ved hensigtsmæssigheden og legaliteten.
Fodnoter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ De fire Genève-konventioner
- ^ "Den Humanitære Folkeret i Danmark" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 18. april 2016. Hentet 15. maj 2017.
- ^ Humanitær Intervention, Danmarks Udenrigspolitiske Institut
- ^ Udenrigsministerens redegørelse af 14. marts 2000 om humanitær intervention til Folketinget
- ^ Albanske Studier, 2002, Bjørn Andersen
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Exploring Humanitarian Law Virtual Campus Arkiveret 18. maj 2014 hos Wayback Machine – Web-based resource center for teachers