Spring til indhold

Höljes

Koordinater: 60°54′13″N 12°35′23″Ø / 60.903559°N 12.589861°Ø / 60.903559; 12.589861
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Höljes
Overblik
Land Sverige
LandskabVärmland
LänVärmlands län
KommuneTorsby kommun
Demografi
Indbyggere79[1] (2015)
 - Areal43 hektar (2015)[1]
 - Befolknings­tæthed1,8372 indb. pr. hektar
Andet
TidszoneUTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid) Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Höljes ligger i Värmlands län
Höljes
Höljes
Höljes' beliggenhed i Värmlands län 60°54′13″N 12°35′23″Ø / 60.903559°N 12.589861°Ø / 60.903559; 12.589861

Höljes er en småort i Torsby kommun i det nordlige Värmland i Sverige og kyrkby i Norra Finnskoga socken.

Byen ligger ved riksväg 62, omkring 100 kilometer nord for Torsby og knap 30 kilometer fra grænsen til Norge. Norra Finnskoga kyrka ligger i byen.

Den tidligste gård i området som senere blev Norra Finnskoga socken er uden tvivl Höljes. Erik Fernows beskrivelse af Värmland, Beskrifning öfwer Wermeland (1773 - 79), fortæller at der kun var én indbygger i det nordlige Värmland i 1300-tallet, og han boede i Höljes. Hans nærmeste nabo boede 150 kilometer fra ham i Gräs i Sunnemo socken. Gården som Fernow refererede til er formentlig Gammalgården.

En anden nedskriver mener at der et godt stykke ind i 1500-tallet kun fandtes én by i Norra Finnskoga, og der var Höljes, beliggende hvor Klarälven gør en udmunding som kaldes Höljessjön.

I 1918 åbnede både Sydsvenska kreditaktiebolaget og Värmlands folkbank filialer i Finnskoga-Höljes, hvoraf sidstnævnte blev tvunget til at nedlægge filialen.[2][3] I 1936 overlod Skånska banken filialen til Wermlandsbanken,[4][5] og den blev nedlagt senere i 1900-tallet.

Den første weekend i juli måned hvert år arrangeres den svenske delkonkurrence i rallycross-VM i Höljes,[6] med et stort antal deltagere. Höljes med sine cirka 80 indbyggere (i 2015 var antallet 79[7]), vokser lige denne weekend til Värmlands næstmest befolkede by. Over 35.000 personer plejer denne weekend at besøge Höljes og følge VM-arrangementet på stedet.

Ved konkurrencen i 2015 sattes en ny publikumsrekord med 39.800 besøgende.[8] I 2017 var der ny rekord med 45.000 besøgende, og igen i 2018 med 51.600 besøgende.[7]

  1. ^ a b "Småorter 2015" (svensk). Statistiska centralbyrån. 19. december 2016. Hentet 26. december 2021.
  2. ^ "Bankernas avdelningskontor" (svensk). Svenska Dagbladet. 30. oktober 1918. Hentet 26. december 2021.
  3. ^ "Wermlands Enskilda Banks, huvudkontoret, arkiv" (svensk). Riksarkivet. Hentet 26. december 2021.
  4. ^ "Kontorsbyten mellan bankerna" (svensk). Svenska Dagbladet. 28. december 1935. Hentet 26. december 2021.
  5. ^ "Wermlands Enskilda Bank (Höljes) (1936 – )" (svensk). Riksarkivet. Hentet 26. december 2021.
  6. ^ Marijan Malcevic (27. juni 2018). "Höljes Motorstadion or Höljesbanan – Home of Swedish Rallycross". snaplap.net (engelsk). Hentet 26. december 2021.
  7. ^ a b Mattias Rabe (2. juli 2018). "Johan Kristoffersson vann inför rekordpublik i Höljes" (svensk). Teknikens Värld. Hentet 26. december 2021.
  8. ^ "Motorvrål och etanol (Dokumentärfilm)". Arkiveret fra originalen 13. februar 2015. Hentet 26. december 2021.