Län

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Len.
Sveriges län og kommuner

Den statslige forvaltning i Sverige er inddelt i län (på dansk provinser eller len) og kommuner.

I länet varetages de politiske opgaver dels af landstinget og regionerne, hvis beslutningstagere vælges direkte af länets indbyggere, dels af länsstyrelsen, som er statens repræsentant i länet. Hvert län har en residensby.

Landsting[redigér | redigér wikikode]

Landstingets politiske beslutninger træffes af en folkevalgt forsamling kaldet landstingsfullmäktige (landstingsfuldmægtige). Medlemmerne af landstingsfullmäktige vælger en landstingsstyrelse, der leder og koordinerer arbejdet i landstinget. De vigtigste ansvarsområder er sundheds- og sygehusvæsenet. Andre vigtige ansvarsområder er folketandpleje, uddannelse, kultur (især musik, teater og museer i länet) og støtte til erhvervslivet. Ansvaret for den offentlige transport er delt mellem kommunerne og landstinget. Landstingets arbejde finansieres af statsbidrag, landstingsskatter og -afgifter, og er beskrevet i blandt andet den svenske kommunallov.

I tre af Sveriges län adskiller den politiske ledelse sig fra de øvrige. Gotlands län har ikke et landsting, hvis opgaver i stedet varetages af Gotlands kommune. I landstingene i Skåne hhv. Västra Götalands län, er der forsøg i gang med øget regionalt selvstyre, hvilket blandt andet indebærer at landstinget i disse län, har fået større ansvar for den regionale udvikling.

Efter valget i 2006, var der ifølge val.se 1.656 pladser i de 20 landsting, samt 130 pladser i Gotlands kommunalbestyrelse, der varetager opgaverne i Gotlands län.

Länsstyrelse[redigér | redigér wikikode]

Länsstyrelsen er statens regionale repræsentant i et län, og fungerer som bindeled mellem länet og staten. Länsstyrelsens leder, landshøvdingen, udnævnes af regeringen. Länsstyrelsen har blandt andet ansvaret for visse sociale spørgsmål og for regional samfundsplanlægning.

Länsarbetsnämnd (länsarbejdsnævn) og skogsvårdsstyrelse (skovbrugsstyrelse) er eksempler på andre statslige organer i et län. De hører under, og arbejder med samme opgaver, som staten, men på regionalt plan.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I 1200-tallet etablerede Birger Jarl og Magnus Ladulås såkaldte slotslän, på det tidspunkt hvor man ændrede ledingen til en fast skat. Desuden var der underholdslän for medlemmerne af kongefamilien, pantlän når kronen lånte penge af privatpersoner, samt tjenestelän fra hvilket man fik udbytte mod militære tjenesteydelser.

Ved regeringsreformen i 1634, blev der gennemført en länsomorganisering. Den oprindelige länsindeling genfinder man i de såkaldte landskap (landskaber).

Sveriges nuværende läninddeling, har i princippet været gældende siden 1810. I de seneste årtier, er der dog gennemført tre større ændringer. I 1968 blev Stockholms stad (överståthållardömet) og Stockholms län lagt sammen til et nyt län kaldet Stockholms län. Den 1. januar 1997 blev Kristianstads og Malmöhus län lagt sammen som Skåne län. Den 1. januar 1998 blev Göteborgs och Bohus län, Älvsborgs län og Skaraborgs län, med undtagelse af Habo og Mullsjö kommuner, lagt sammen som Västra Götalands län. Habo og Mullsjö kommuner kom ind under Jönköpings län, efter lokale folkeafstemninger om hvorvidt man ville tilhøre Västra Götalands län eller Jönköpings län efter sammenlægningen.

Län i Sverige[redigér | redigér wikikode]

Svenske län - se oversigt til venstre
Län Länsbogstav Areal
(km²)
Befolkning
(31-12-06)
Residensby Fra
Blekinge läns våben Blekinge län K 2.941 151.436 Karlskrona 1683
Dalarnas läns våben Dalarnas län W 28.194 275.711 Falun 1634
Gotlands läns våben Gotlands län I 3.140 57.297 Visby 1678 (?)
Gävleborgs läns våben Gävleborgs län X 18.191 275.653 Gävle 1762
Hallands läns våben Hallands län N 5.454 288.859 Halmstad 1719
Jämtlands läns våben Jämtlands län Z 49.443 127.020 Östersund 1810
Jönköpings läns våben Jönköpings län F 10.475 331.539 Jönköping 1687
Kalmar läns våben Kalmar län H 11.171 233.776 Kalmar 1634
Kronobergs läns våben Kronobergs län G 8.458 179.635 Växjö 1674
Norrbottens läns våben Norrbottens län BD 98.911 251.886 Luleå 1810
Skåne läns våben Skåne län M 11.027 1.184.500 Malmö 1997
Stockholms läns våben Stockholms län A B 6.490 1.918.104 Stockholm 1968
Södermanlands läns våben Södermanlands län D 6.060 263.099 Nyköping 1683
Uppsala läns våben Uppsala län C 6.989 319.925 Uppsala 1634
Värmlands läns våben Värmlands län S 17.583 273.489 Karlstad 1779
Västerbottens läns våben Västerbottens län AC 55.432 257.581 Umeå 1638
Västernorrlands läns våben Västernorrlands län Y 21.678 243.978 Härnösand 1762
Västmanlands läns våben Västmanlands län U 6.302 248.489 Västerås 1634
Västra Götalands våben Västra Götalands län O 23.942 1.538 284 Göteborg 1998
Örebro läns våben Örebro län T 8.517 275.030 Örebro 1634
Östergötlands läns våben Östergötlands län E 10.562 417.966 Linköping 1634

Storlän[redigér | redigér wikikode]

Et storlän er en ofte anvendt uformel betegnelse for et svensk län, der er opstået som en sammenlægning af flere tidligere, mindre län.

Nedlagte län[redigér | redigér wikikode]