Ian Khama

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ian Khama

Ian Khama (2014).jpg

Personlig information
Født 27. februar 1953Rediger på Wikidata
ChertseyRediger på Wikidata
Politisk parti Botswana Democratic PartyRediger på Wikidata
Far Seretse KhamaRediger på Wikidata
Mor Ruth Williams KhamaRediger på Wikidata
Søskende Tshekedi Khama 2.Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Royal Military Academy SandhurstRediger på Wikidata
Beskæftigelse PolitikerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Serêtsê Khama Ian Khama (født 27. februar 1953) er en pensioneret officer og politiker fra Botswana. Han sad som landets fjerde præsident i perioden 1. april 2008 – 1. april 2018. Efter at have fungeret som officer i Botswanas Forsvarsstyrker gik han ind i politik, og han var vicepræsident i perioden 1998-2008, hvorpå han efterfulgte Festus Mogae på præsidentposten. Ved valgene i 2009 og 2014 genvandt han posten.

Baggrund og opvækst[redigér | redigér wikikode]

Ian Khama er næstældste barn af Seretse Khama (1921-1980), Botswanas mest markante forkæmper for uafhængighed og landets præsident 1966-1980, samt Ruth Khama.[1] Han blev født i Chertsey, Surrey,[2] mens faderen var i eksil i England som følge af modstand fra koloniregeringen samt det spirende apartheidstyre i nabolandet Sydafrika mod, at han giftede sig med en hvid kvinde.[1]

Han er sønnesøn af Sekgoma 2. (1869-1925), en markant høvding i bamangwatostammen (også kaldet ngwatostammen), samt oldebarn af Khama 3. (1837-1923), konge i området,[1] samt tipoldebarn af Kgosikgolo Sekgoma 1. (1815-1885), ligeledes høvding over bamangwatostammen. Navnet "Seretse" betyder "det ler, der binder sammen"[3] og blev givet til hans far for at fejre den nylige genforening mellem Ian Khamas farfar og hans oldefar; denne genforening betød, at Seretse Khama kunne bestige tronen ved hans fars død i 1925. Seretse Khama Ian Khama er navngivet efter sin far for at føre denne historiske arv videre. Han, der som regel omtales som Ian Khama for at undgå forveksling med faderen, er arving til høvdingesædet i banmangwatostammen, der er dominerende i landet.[1] Ian Khamas bror, Tshekedi Khama 2., er opkaldt efter grandonklen Tshekedi Khama, der var regerende konge for Seretse Khama, der ved dennes fars død blot var et barn, samt støtte for Seretse Khama under frihedskampen.[4]

Ian Khama er uddannet på Waterford Kamhlaba, et United World College i Swaziland. Han er uddannet pilot og gik på Royal Military Academy Sandhurst,[1] hvor officerer i British Army uddannes.

Militærkarriere[redigér | redigér wikikode]

I 1977 blev Khama udnævnt til brigadegeneral i det netop oprettede botswanske militær, Botswanas Forsvarsstyrker, som blot 24-årig, mens hans far var præsident,[1] derpå adjudant for vicepræsident og generalløjtnant Mompati Merafhe, hvorpå han blev kommandør, inden han i 1998 blev vicepræsident.

Politisk karriere[redigér | redigér wikikode]

16. december 1997 bekendtgjorde Khama, at han ville trække sig tilbage fra sin post som kommandør i Botswanas Forsvarsstyrker pr. 31. marts 1998. Da vicepræsident Festus Mogae 1. april 1998 blev udpeget som ny præsident efter Quett Masire, blev Khama samtidig udpeget som ny vicepræsident.[1] Imidlertid havde Khama ikke sæde i nationalforsamlingen, og han kunne derfor ikke indtræde på posten med det samme. I begyndelsen af juli samme år vandt Khama en stor sejr ved et suppleringsvalg i Serowe Nord, idet han som repræsentant for Botswanas Demokratiske Parti (BDP) opnåede 2.986 stemmer mod 86 til kandidaten fra Botswanas Nationale Front.[5] Som nyvalgt medlem af nationalforsamlingen kunne han herefter indsværges som vicepræsident 13. juli.[6] Med denne manøvre gav han reelt afkald på sin nedarvede ret til at blive høvding, idet en konstituionel monark i det moderne Botswana ikke lovligt kan gå ind i partipolitik.

Efter sejren ved parlamentsvalget i oktober 1999 til BDP fortsatte Khama som vicepræsident og blev samtidig minister for præsidentielle affærer og offentlig administration.[7] Et år senere gik han på orlov med præsident Mogaes godkendelse,[1] hvilket blev skarpt kritiseret af Botswanas Kongresparti og Botswanas NGO-råd.[8] Hans orlov trådte i kraft 1. januar 2000, og han vendte tilbage igen 1. september samme år, idet hans ministerpost i mellemtiden var overgået til anden.[9]

Khama, der var medlem af BDP's centralkomité,[10] blev valgt til formand for partiet 22. juli 2003 på partikongressen; her vandt han over den siddende formand, Ponatshego Kedikilwe, med 512 stemmer mod 219.[11] Khama havde opbakning fra præsident Mogae,[10] og resultatet blev anset for at være afgørende for Khamas muligheder for at efterfølge Mogae som præsident.[10]

Mogae trådte tilbage som præsident 1. marts 2008, hvorpå Khama overtog embedet. Ved indsættelsesceremonien i Gaborone sagde Khama, at ville stå for kontinuitet i politikken og at der ikke ville komme radikale ændringer; han sagde dog også, at "ændringer i stil og særligt fokus på flere spørgsmål" ville være oplagt, og han understregede sin forpligtelse over for demokratiet.[12] Han organiserede straks en større omrokering af regeringen og udpegede Mompati Merafhe, den hidtidige udenrigsminister, som ny vicepræsident.[13] Samtidig med, at han blev præsident, trådte han tilbage som formand for BDP; Daniel Kwelagobe afløste ham på denne post.[14]

1. april 2018 trak Khama sig tilbage fra præsidentposten og overlod den til Mokgweetsi Masisi. Han havde da siddet på posten i to perioder (ti år), hvilket er det maksimale, der er tilladt ifølge forfatningen.[15]

Andre gøremål[redigér | redigér wikikode]

Ian Khama ved en konference om illegal storvildtshandel i London, februar 2014.

Khama er medlem af bestyrelsen i den amerikansk-baserede organisation Conservation International, som også er aktiv i Botswana.[16] I 2007 medvirkede Khama i BBC-motorprogrammet Top Gear, hvor han mødte værterne, da de forberedte sig på at køre i bil gennem Makgadikgadi Pan i det nordlige Botswana.[17] I 2009 medvirkede han i CNN's African Voices.[18]

Khama har gennem mange år været en markant forkæmper for naturen og bevaringen af den. Det er hovedsageligt hans fortjeneste, at Botswanas Forsvarsstyrker gennem flere år har været aktiv i beskyttelsen af naturen, herunder i bekæmpelsen af krybskytteri.[1]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f g h i Henk, D. (2007), The Botswana Defense Force in the Struggle for an African Environment, Springer, s. 23ff, ISBN 9780230610446, hentet 17. juni 2019. 
  2. ^ Akyeampong 2012, s. 352.
  3. ^ Van Gorder, Vivian Ezeife (2018), Heroes of Africa, AuthorHouse, ISBN 9781546260646, hentet 17. juni 2019. 
  4. ^ Akyeampong 2012, s. 360.
  5. ^ Botswana: Ian Khama wins by-election and can therefore be vice-president, SAPA news agency (nl.newsbank.com), 6. juli 1998. 
  6. ^ Botswana: Ian Khama takes parliamentary seat, sworn in as vice-president, SAPA news agency (nl.newsbank.com), 13. juli 1998. 
  7. ^ Botswana: President Mogae appoints new cabinet, Radio Botswana (nl.newsbank.com), 21. oktober 1999. 
  8. ^ Botswana: Vice-president's year-long sabbatical leave criticized, PANA news agency (nl.newsbank.com), 3. januar 2000. 
  9. ^ Botswana: Vice-president "resumes duty"; cabinet reshuffle reported, Radio Botswana (nl.newsbank.com), 30. august 2000. 
  10. ^ a b c Feature - leadership contest may test stability, The New Humanitarian, 19. juni 2003, hentet 14. juni 2019. 
  11. ^ Khama win eases Mogae's concerns, The New Humanitarian, 23. juli 2003, hentet 14. juni 2019. 
  12. ^ Botswana Pres. Khama's Inauguration Speech & the 4Ds, diamonds.net, 1. april 2008, hentet 14. juni 2019. 
  13. ^ Nkala, Gideon (2. april 2008), Khama fires five ministers, mmegi.bw, hentet 14. juni 2019. 
  14. ^ Gabathuse, Ryder (8. april 2008), DK is BDP Chairman, mmegi.bw, hentet 14. juni 2019. 
  15. ^ "Who is Botswana's new president Mokgweetsi Masisi?", Botswana Guardian, 3. april 2018, hentet 17. juni 2019. 
  16. ^ Botswana sets the pace for development in Africa, conservation.org, hentet 17. juni 2019. 
  17. ^ Buckland, Damien (2015), Top Gear: 1977-2015, Lulu Press, hentet 17. juni 2019. 
  18. ^ Thomas, Roie (2016), Bushmen in the Tourist Imaginary, Cambridge Scholars Publishing, s. 112, ISBN 9781443848800, hentet 17. juni 2019. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]