James Mill
James Mill (1773 – 1836 ) var en skotsk økonom og filosof, der befandt sig i kredsen omkring utilitarismens fader Jeremy Bentham. Han regnes blandt de allerførste utilitarister, dog regnes hans bidrag til systemet for at være begrænset. Hans berømmelse skyldes nok i højere grad, at han var fader til filosoffen John Stuart Mill som viste sig at få enorm betydning for utilitarismen.