Spring til indhold

Jenis av Rana

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jenis av Rana
Udenrigs- og kulturminister
Embedsperiode
16. september 2019 – 8. november 2022
ForegåendePoul Michelsen (udenrigsminister) / Høgni Hoydal (kultur) / Hanna Jensen (skolesager)
Miðflokkurins leder
Nuværende
Overtaget embede
2001
ForegåendeÁlvur Kirke
Personlige detaljer
Født7. januar 1953 i Trongisvágur, Færøerne
Trongisvágur, Færøerne
Politisk partiMiðflokkurin, Kristiligi Fólkaflokkurin (tidligere)
FarDánjal av Rana
Beskæftigelselæge
Links
jenisavrana.fo
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Jenis Kristjan av Rana (født 7. januar 1953 i Trongisvágur) er en færøsk læge og politiker fra det kristne parti Miðflokkurin. Efter lagtingsvalget 2019 blev han udenrigs- og kulturminister i Bárður á Steig Nielsens regering[1] indtil den 8. november 2022, hvor en fyring kom et mistillidsvotum i forkøbet og lagmanden overtog hans områder.[2][3]

Han er søn af Dánjal av Rana. Han arbejdede som lærervikar i Tvøroyri og Froðba i årene 19721974, men tog derefter lægeuddannelsen og blev uddannet cand.med. i 1983. Han har arbejdet som komunallæge i Tórshavn siden 1995. Han var formand for Hjálparlæknaráð Føroya (Færøernes assistentlægeråd) 1989–1995 og var i samme periode også bestyrelsesmedlem i Læknafelag Føroya (Færøerne lægeforening). Han er medlem av World Christian Doctors Network (WCDN). Jenis av Rana er dertil praktiserende prædikant.[4]

Jenis av Rana var byrådsmedlem i Tórshavn 19931996. I Lagtinget har han repræsenteret Miðflokkurin siden 1994, indvalgt fra Suðurstreymoy frem til 2008 (hvor de hidtidige valgkredse blev afskaffet). I egenskab af lagtingsmedlem var han medlem af Nordisk Råd for Færøerene 20022004. Før stiftelsen af Miðflokkurin i 1992 var Jenis av Rana medlem af Kristiligi Fólkaflokkurin.

Hans politiske retorik er velkendt, idet den minder mest om den, som udøves i kirker eller missionshuse.[5] Han er en af Færøernes mest socialkonservative politikere og er en ihærdig modstander af bl.a. fri abort og registreret partnerskab til homoseksuelle, idet han mener, at det er imod Guds vilje.[4] Eksempelvis vakte det stor opsigt, da Jenis av Rana i sensommeren 2010 nægtede at deltage i en officiel middag med Islands statsminister, Jóhanna Sigurðardóttir, fordi hun lever i et homoseksuelt forhold, idet han mente, at en sådan deltagelse ville vise, at han støttede "en forening, som strider imod naturen og er fordømt af Biblen".[6]

I 2022 udtalte han i den danske valgkamp til Folketinget, at han ikke kunne støtte en homoseksuel statsminister, hvor mange mente at han henviste til Det Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen. Dette førte til, at fik et mistillidsvotum og blev fyret.[7]

  1. ^ "Nýggja landsstýrið havt sín fyrsta fund". Løgmansskrivstovan. 18. september 2019. Hentet 9. oktober 2019.
  2. ^ Maach, Maja Lærke (8. november 2022). "Færøsk toppolitiker er blevet fyret". dr.dk. Hentet 8. november 2022.
  3. ^ Joensen, Kaj (8. november 2022). "Lagmanden fyrer omstridt landsstyremand". fonyhedsbureau.dk. Hentet 8. november 2022.
  4. ^ a b "Jenis av Rana". Den Store Danske Encyklopædi.
  5. ^ "Myndafrásøgn: Prædikumaðurin" (færøsk). Dimmalætting.
  6. ^ "Afviser middag med lesbisk statsminister". Information. 8. september 2010.
  7. ^ Mistillidsvotum mod færøsk politiker, der ikke ville pege på homoseksuel statsminister 30. oktober 2022 på dr.dk

Litteratur

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]