Joel Embiid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Joel Embiid
Personlige data
Fulde navn Joel Hans Embiid
Kælenavne The Process Rediger på Wikidata
Fødsels­dato 16. marts 1994 (30 år)
Fødested Yaoundé, Cameroun
Statsborger Cameroun Cameroun
Frankrig Frankrig
USA USA
Sprog Fransk, Basaa, Engelsk
Klub information
Højde 213 cm
Positioner Center
Nuværende­klub Philadelphia 76ers
Trøjenummer 21
College
University of Kansas (2013-2014)
NBA draft
Placering i draft
3
Årgang
2014
Draftet af
Philadelphia 76ers
Seniorhold 1)
Årrække
2014–
Klub
Philadelphia 76ers
Kampe

Noter:
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer.

Wikidata:
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Joel Hans Embiid (født 16. marts 1994) er en camerounsk professionel basketballspiller som spiller som center for NBA-holdet Philadelphia 76ers.

Embiid begyndte først at spille basketball i en alder af 15, og drømte oprindeligt om at spille professionelt volleyball. Embiid havde vokset markant i de første teenageår, og var næsten 210 cm som kun 16 årig. Han havde kun spillet basketball i få måneder, da han blev inviteret til en basketball camp i Cameroun, som blev holdt af NBA-spilleren Luc Mbah a Moute, som på tidspunktet var den eneste spiller fra Cameroun i NBA, og kun den anden spiller fra landet til at nogensinde spille i ligaen.[1]

Embiid har sagt, at kærligheden til basketball blev født, da han så Kobe Bryant spille på TV'et, og at det nok have været mere sikkert at fortsætte med volleyball, som er mere populær i Cameroun end basketball.[2]

Spillerkarriere[redigér | rediger kildetekst]

Philadelphia 76ers[redigér | rediger kildetekst]

Draft, skader og debut[redigér | rediger kildetekst]

Efter kun et enkelt år i college, hvor Embiid spillede for University of Kansas, så erklærede Embiid sig til 2014 NBA draften. Der var snak om at han kunne blive valgt med det første pick, men det skete ikke da han havde en skade i foden, som kort efter draften skulle opereres. Han blev i stedet valgt med det tredje valg af Philadelphia 76ers.[3]

Skaden holdt Embiid fra banen i hele 2014-15 sæsonen, og kort før 2015-16 sæsonen fandt man ud af at skaden ikke havde helet som ønsket, og Embiid var nødt til at blive opereret igen. Embiid missede hermed også hele 2015-16 sæsonen.[4]

Embiid fik sin NBA debut den 26. oktober 2016, mere end 2 år efter han var blevet draftet. Embiid spillede en god sæson, og vandt Eastern Conference Rookie of the Month to gange i løbet af sæsonen. Han blev dog igen skadet i februar 2017, denne gang var det til knæet, og efter en måned besluttede 76ers, at Embiid ikke ville spille resten af 2016-17 sæsonen.[5] Trods at han missede en god del af sæsonen, så blev Embiid stadig valgt til All-Rookie First Team, hvilke består af den top 5 bedste rookies fra den foregående sæson.[6]

All-Star[redigér | rediger kildetekst]

Embiid vendte tilbage kort inde i 2017-18 sæsonen. Han scorede den 16. november 46 i en kamp imod Los Angeles Lakers, og blev hermed den første 76ers spiller til at score 40+ point i en kamp i 11 år.[7] Han kom i sæsonen med på All-Star holdet for første gang i sin karriere.[8] Embiid gjorde sin slutspilsdebut imod Miami Heat i sæsonen. 76ers endte med at vinde over Heat, og rykkede videre til den anden runde, men her tabte de til Boston Celtics.[9]

Embiid fortsatte de god takter i den næste sæson. Igen blev Embiid valgt til All-Star holdet, og 76ers nåede til slutspillet igen. Sixers slog Brooklyn Nets i den første runde af slutspillet, men tabte til Toronto Raptors i den anden runde i en utrolig tæt serie, som endte med at Kawhi Leonard scorede et kampvindene skud i det sidste sekund af den syvende kamp.[10]

Embiid scorede den 24. februar 2020 49 point i en kamp imod Atlanta Hawks.[11] I sæsonen, som blev afbrudt af COVID-19 pandemien, skuffede Sixers efter at sæsonen genoptog. En skade til Ben Simmons og et dårligt spillede hold resulteret i at Sixers blev tæsket af Celtics i slutspillet.

MVP[redigér | rediger kildetekst]

Embiid havde i 2021-22 sæsonen sin bedste sæson til dato da han vandt scoringstitlen, da han med 30,6 point per kamp var ligaens mest scorende spiller. Han blev nomineret til NBA Most Valuable Player som en af de 3 finalister sammen med Stephen Curry og Nikola Jokić.[12] Embiid sluttede på andenpladsen for MVP, da prisen endte med at gå til serbiske Jokić.[13] 76ers nåede til den anden runde af slutspillet, men tabte til Atalanta Hawks.

Embiid fortsatte sit gode spil i 2022-23, da han for anden sæson i streg vandt scoringstitlen. Han blev igen nomineret til MVP, og denne gang lykkedes det Embiid at vinde titlen foran Jokić.[14] Trods dette, så blev slutspillet igen en skuffelse for Embiid og Sixers, som tabte i den anden runde til Boston Celtics.[15]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ MacMullan, Jackie. (8. maj 2017) "Cameroun Calling" ESPN. Hentet 29. juli 2021.
  2. ^ Burke, Garett. (10. februar 2020) "Joel Embiid’s Life Would’ve Been Much Different If It Weren’t for Kobe Bryant" Arkiveret 29. juli 2021 hos Wayback Machine Sportscasting. Hentet 29. juli 2021.
  3. ^ Medley, Dennis. (21. juli 2014) "No. 1 question: How far will Joel Embiid fall?" FOX Sports. Hentet 29. juli 2021.
  4. ^ Doshi, Sohil. (18. august 2015) "Road to Recovery Again, Joel Embiid Undergoes Second Surgery" Liberty Ballers. Hentet 29. juli 2021.
  5. ^ "Joel Embiid | Medical Update" NBA.com. 1. marts 2017. Hentet 29. juli 2021.
  6. ^ "Philadelphia 76ers' Joel Embiid makes All-Rookie First Team" ESPN. 26. juni 2017. Hentet 21. maj 2023.
  7. ^ "Embiid's career-high 46 leads 76ers past Lakers 115-109" ESPN. 16. november 2017. Hentet 21. maj 2023.
  8. ^ Nathan, Alex. (24. januar 2018) "NBA All-Star Rosters 2018: Starters, Reserves and Reaction" Bleacher Report. Hentet 29. juni 2021.
  9. ^ "2018 NBA Eastern Conference Semifinals 76ers vs. Celtics" Basketball Reference. Hentet 21. maj 2023.
  10. ^ "2019 NBA Eastern Conference Semifinals 76ers vs. Raptors" Basketball Reference. Hentet 21. maj 2023.
  11. ^ "Embiid scores career-high 49, 76ers beat Hawks 129-112" ESPN. 24. februar 2020. Hentet 21. maj 2023.
  12. ^ Grasso, Justin. (20. maj 2021) "76ers Star Joel Embiid Named NBA MVP Finalist" Sports Illustrated. Hentet 29. juni 2021.
  13. ^ "Nikola Jokic wins 2020-21 Kia NBA Most Valuable Player Award" NBA.com. 9. juni 2021. Hentet 21. maj 2023.
  14. ^ "76ers center Joel Embiid wins 2022-23 Kia NBA Most Valuable Player award" NBA.com. 3. maj 2023. Hentet 21. maj 2023.
  15. ^ "Sixers eliminated from playoffs in brutal Game 7 loss to Celtics" CBS News. 14. maj 2023. Hentet 21. maj 2023.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]