Johan Hansen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Johan Hansen

Johan Hansen94.jpg

Personlig information
Født 14. november 1861Rediger på Wikidata
Død 27. juni 1943 (81 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse KunstsamlerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Generalkonsul Johan Frederik Christian Hansen (født 14. november 1861 i København, død 27. juni 1943 sammesteds) var en dansk skibsreder, politiker og minister.

Hansen var handelsmand og tredje generation i rederiet C.K. Hansen. Hans farfar, Christian Kjellerup Hansen, var oprindeligt bonde, men havde grundlagt handelsfirmaet C.K. Hansen. Under Johan Hansens far, der også hed Johan, etablerede firmaet et rederi, og i 1897 var Johan indtrådt som kompagnon.

Han blev den første danske handelsminister, da han indtrådte i Ministeriet Neergaard I 1908-1909. Siden var han handelsminister i Ministeriet Holstein-Ledreborg 1909. Han opnåede ikke valg til Folketinget i 1909 og forlod politik. Inden da var han i årene 1903-08 medlem af Borgerrepræsentationen.

Han blev en stor kunstsamler og bidrog i 1922 til oprettelsen af Teatermuseet. Han boede om vinteren i en nu nedrevet villa tegnet af Martin NyropKastelsvej 16 i København. I 1920 lod han Einar Madvig bygge en museumsbygning, der stadig findes, og som efter en periode, hvor Statens Museum for Kunst brugte den som magasin, rummede Museumsbygningen Kunstauktioner, som efter salg til Lauritz Kunsthal Aps lukkede i 2001. Fortegnelse over Generalkonsul Johan Hansens Samling af dansk Kunst udkom i København i 1917, 1921 (med to tillæg), 1927 og 1931.[1] Fra 1932-34 blev samlingen solgt over 13 auktioner.[2]

Som "sommerhus" havde han den kolossale villa Bondicar, som han lod Frederik L. Levy opføre i Skodsborg 1899.

Johan Hansen var tillige generalkonsul for Østrig-Ungarn i årene 1910-1915. Han blev Kommandør af 2. grad af Dannebrog 1912, Dannebrogsmand 1926 og Kommandør af 1. grad 1931. Han modtog Fortjenstmedaljen i guld 1924

Han sad også i direktionen for Bombebøssen og for Handels- og Kontoristforeningen; i bestyrelserne for Kjøbenhavns Handelsbank, Dansk Eksportforening, Dansk Selskab for International Søret, Burmeister & Wains Skibsværft og Dansk Koncertforening. Medlem af Overskatterådet; medlem af Grosserersocietetets komité. Han var også medlem af bestyrelserne for Musikhistorisk Museum, Det almindelige Handelskompagni, Nordisk Skibsrederforening, Danske Lloyd, Nordisk Gjenforsikrings Selskab, A/S Københavns Bunkerkul Depot, Revisions- og Forvaltningsinstituttet, Foreningen Dansk Samvirke. Han var formand for Fanø Vesterhavsbad og Danske Rederes Retsværn, medlem af Københavns Havnebestyrelse, af bestyrelsen for Dansk-Hollandsk Forening, Musikforeningen, Dansk Koncertforening, Skuespillerforeningen l'Association Franco-Scandinave, formand for Selskabet for Dansk Teaterhistorie, for Kunstforeningen og for Dansk Kunstmuseums Forening. Tilige formand for Det Kongelige Teaters Venner 1920, 1. vicepræsident i Det Kongelige Danske Geografiske Selskab 1922, bestyrelsesmedlem i Ensomme Gamles Værn, for Handels- og SøfartsmuseetKronborg og Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

Han var gift med Margrethe f. Døcker, f. 8. juni i København, datter af bankdirektør G.J. Døcker. Han er begravet på Vestre Kirkegård.

Der findes buster af Rudolph Tegner fra 1921 og Carl Locher fra 1929. Tegninger af Gerda Ploug Sarp og Herluf Jensenius. Træsnit af Th. A. 1903.

Han var gift første gang med Wilhelmina Hall (England) med hvem han fik tre børn: Willie C. K. Hansen, Norman Hall Hansen og Nellie Hansen. Sønnerne indtrådte begge i familiefirmaet.

Kilder[redigér | redigér wikikode]