Johannes Christensen Meller

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Johannes Christensen Meller, --1724, Stadshauptmand, Magistratspræsident, var oprindelig Brygger paa Christianshavn som maaske hans Fader (d. 1698) før ham. 1682 blev han en af Kjøbenhavns 32 Mænd, 1692 Raadmand, 1700 adjungeret og 1701 virkelig Stadshauptmand med Oberstlieutenants Rang, 1709 Justitsraad, 1710 Borgmester, 1713 Præsident og Etatsraad, 1722 Konferensraad. Ogsaa uden for sin egentlige Embedsgjerning blev M. stærkt benyttet til offentlige Hverv. 1682 blev han Værge for den endnu ufuldførte Frelsers Kirke, 1697 fik han Tilsyn med Garnisonskirkens Bygning og var desuden Medlem af en Mængde Kommissioner baade kommunale, saasom for Vand-, Brand- og Fattigvæsenet, og kongelige, navnlig de bekjendte vigtige Kommissioner i Raadstuen foran Slottet; 1724 blev han ogsaa Kommitteret i Politi- og Kommercekollegiet. End videre havde han det brydsomme og uhyggelige Hverv at være Medlem af den i Anledning af Pesten 1711 nedsatte overordentlige Sundhedskommission og omtales ved denne Lejlighed af en af sine Kolleger i Kommissionen, Professor medicinæ Hans Mule, som «en meget smuk Mand», d. e. en Hædersmand.

Især er M.s Navn dog knyttet til Kjøbenhavns Borgeres mandige og patriotiske Holdning, da Carl XII i Avg. 1700 havde gjort Landgang tæt uden for Hovedstaden. Som bekjendt vare Borgerne meget utilfredse med, at det i Kongens Fraværelse nedsatte Regeringskollegium, «Slotsloven», og navnlig dettes militære Medlem, Kommandanten Schack, efter deres Mening ikke optraadte med tilbørlig Energi, og de gave deres Følelser Luft i den ene Memorial efter den anden, hvori de tilkjendegave deres Villighed til at gjøre deres yderste for Stadens Forsvar. M. har formodentlig været en af Lederne af Bevægelsen, og da Stadshauptmanden Niels Enevoldsen var gammel og svag, blev M. efter Borgerskabets Forlangende adjungeret denne. Han satte strax Borgerne i Gang med at øve sig i Vaabenbrug og arbejde paa at forstærke Fæstningsværkerne. Faren drev dog over den Gang og ligeledes senere under den store nordiske Krig, men Forholdene vare dog gjentagende ret truende, og M. maatte da atter træde til, skjønt han 1713, da han blev Præsident, var afgaaet som Stadshauptmand. Saaledes traadte han i Begyndelsen af 1716, da Carl XII atter paatænkte en Landgang paa Sjælland, med forskjellige høje Land- og Søofficerer sammen i en Kommission for at overveje, hvorledes Forsvaret bedst skulde ordnes.

M. havde en stor Ejendom paa Christianshavn og kjøbte 1714 den nuværende Postgaard. Han døde 10. Okt. 1724 og begravedes i Frelsers Kirke ved Siden af sin Hustru, Anna f. Hojer, der var gaaet forud i de sidste Dage af 1721.

O. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskr. VI.

H. W. Harbou.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.