Københavns byvåben

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Københavns byvåben fik sit nuværende udseende 24. juni 1661,[1] da kong Frederik 3. udstedte et privilegiebrev til byens borgere, som tak for deres modstand mod svenskernes belejring af byen. Privilegierne gav borgerne i byen lov til at eje jord på samme vilkår som adelen.

De to kanoner og krigsudrustningen i bunden af billedet skal symbolisere københavnernes vellykkede modstand mod den svenske belejring af byen i 165859.

Frederik 3. tilføjede også porten med ridderen og sit monogram til våbenet, der oprindeligt bestod af de tre tårne og bølgerne. Våbenet indgik i Københavns segl fra 1296. I nyere tid gengives våbenet ofte stærkt stilliseret med kun de tre tårne og bølgerne. Københavns Kommune anvender fortsat det store våben til ceremonielle formål og visse kommunale formularer.

Citat Wii hafuer ocsaa denne kongelige residentz och frii riigs stad med saadan waben naadigst anseet och begafuet, som sig wed slige privilegier best kand skicke och herhos er at see, huilchet waaben de udi alle deris forretninger skall och maa bruge, huor och naar de det fornøden erachter Citat
Frederik 3.s privilegiebrev til København, 24. juni 1661



Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Anders Thiset (1894). "Om danske By- og Herredsvaaben". Tidsskrift for Kunstindustri (10. årgang): side 71. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Egil Skall, "Københavns byvåben", s. 7-17 i: Historiske Meddelelser om København, 1990. ISBN 87-89457-01-3.