Károly Levitzky
Károly Levitzky | |
---|---|
Født | 1. maj 1885 Dorgoș, Rumænien |
Død | 23. august 1978 (93 år) Budapest, Ungarn |
Gravsted | Farkasréti kirkegård |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer, sportsudøver |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1908 - mændenes singlesculler, roning ved sommer-OL 1912 - mændenes singlesculler |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Deltager for Storbritannien | ||
Roning | ||
Olympiske Lege | ||
Bronze | 1908 i London | singelsculler |
Károly Sándor Levitzky (født 1. maj 1885 i Dorgos, død 23. august 1978 i Budapest) var en ungarsk roer, som deltog i to olympiske lege inden første verdenskrig.
Idrætskarriere
[redigér | rediger kildetekst]Levitzky indledte sin rokarriere i 1903 i klubben Nemzeti Hajós Egylet (NHE). Han blev ungarsk mester fem gange i singlesculler, lige som han vandt flere løb i andre lande.[1] Ved OL 1908 i London vandt han sit indledende heat i singlesculler, men tabte derpå semifinalen til britiske Alexander McCulloch, der i finalen tabte til sin landsmand Harry Blackstaffe. Ved legene blev der tilsyneladende kun uddelt guldmedaljer, men i OL-statistisk sammenhæng regnes taberne af semifinalerne som bronzemedaljevindere.[2] Levitzky deltog også i en ungarsk otter ved legene; denne båd tabte sit indledende heat.[3]
Ved OL 1912 i Stockholm stillede Levitzky også op i singlesculler, hvor han tabte i kvartfinalen. Han fortsatte med at deltage i konkurrencer frem til 1926, hvor han vandt sin 50. sejr.[1]
Ud over roning dyrkede Levitzky også hurtigløb på skøjter og blev i 1907 den første ungarske studentermester på 1000 m i denne sportsgren.[1]
Øvrige karriere
[redigér | rediger kildetekst]I 1909 fik han eksamen i medicin, og fra 1916 arbejdede han som læge for Ungarns Kongelige Statspoliti i Budapest. Senere, i 1942, blev han politidirektør ved det nationale sociale forsikringsinstitut.[1]
Efter at have indstillet sin aktive rokarriere blev han 1927-1929 direktør for sin gamle klub, NHE, lige som han i en periode var bestyrelsesmedlem samt arbejdede som træner.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e Károly Levitzky, olympedia.org, hentet 30. oktober 2024
- ^ Single Sculls, Men, olympedia.org, hentet 30. oktober 2024
- ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 30. oktober 2024
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Károly Levitzkys profil på Olympics.com (engelsk)
- Károly Levitzkys profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Károly Levitzkys profil hos databaseOlympics.com (arkiveret) (engelsk)
- Károly Levitzkys profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Károly Levitzkys profil på Olympedia (engelsk)
- Károly Levitzkys profil på FISA (engelsk)