K. C. Douglas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
K. C. Douglas
Født 21. november 1913 Rediger på Wikidata
Sharon Rediger på Wikidata
Død 18. oktober 1975 (61 år) Rediger på Wikidata
Berkeley Rediger på Wikidata
Dødsmåde Naturlige årsager Rediger på Wikidata
Dødsårsag Hjerteanfald Rediger på Wikidata
Statsborger USA Rediger på Wikidata
Sprog Engelsk Rediger på Wikidata
Genre Blues Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Sanger, sangskriver Rediger på Wikidata
Instrumenter
Vokal, guitar Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

K. C. Douglas (født 21. november 1913 – død 18. Oktober 1975) var en amerikansk countryblues-sanger og -guitarist. Hans fornavne var udelukkende initialer.[1]

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Douglas blev født i det kommunefri område Sharon i Mississippi, flyttede efter nogle år til Vallejo i Californien (1945) for at arbejde på flådeværfterne og begyndte i 1947 at optræde på San Francisco/Oakland's blues-scener. Douglas var musikalsk påvirket af Tommy Johnson,[2] med hvem han havde arbejdet sammen i Jackson-området I de tidlige 1940'ere,[3], og hvis "Canned Heat Blues"han lod sig inspirere af på sine egne albummer A Dead Beat Guitar and the Mississippi Blues og Big Road Blues.

K. C. Douglas-kvartettens første studieoptagelse blev "Mercury Boogie" (senere ændret til "Mercury Blues"), i 1948.[4] De andre musikere i bandet var Sidney Maiden (mundharmonika), Ford Chaney (andenguitar) og Otis Cherry (trommer).[5] Sangen er siden blevet indspillet I coverversioner af Steve Miller, David Lindley, Ry Cooder samt Dwight Yoakam, og en 1992-version skabt af Alan Jackson, gik hen og blev et andenplads-hit på USAs hitliste Hot Country Songs.[2] Meat Loaf genindspillede desuden sangen som et skjult bonusnummer, der kan høres på 2003-albummet Couldn't Have Said It Better.[6] Ford Motor Company købte siden rettighederne til sangen for at bruge den i tv-reklamer.[2]

Douglas benyttede Chris Strachwitz-pladeselskab i begyndelsen af 1960'erne, og de fleste af hans sange er udgivet på Strachwitz's Arhoolie Records og Prestige Bluesville. Douglas spillede guitar på Sidney Maiden's album, Trouble An' Blues i 1961, og reetablerede hermed det partnerskab, der var begyndt i 1940'erne.[7]

I 1973-74 optrådte han på San Francisco Blues Festival og formede en kvartet, der turnérede i East Bay/Modesto/Stockton-området.[2]

K. C. Douglas døde af et hjerteanfald i Berkeley i oktober 1975 og blev begravet på Pleasant Green Cemetery in Sharon, Mississippi.[2]

Inspireret af Douglas[redigér | rediger kildetekst]

Mens han var i trediverne og arbejdede i en garage, lærte Douglas sin arbejdsgivers barnebarn Seasick Steve at spille bluesguitar, og Steve er siden blevet en berømt bluesmusiker i USA.[8][9]

Udvalgt diskografi[redigér | rediger kildetekst]

Singler[redigér | rediger kildetekst]

Bemærk: bagsiden af "Mercury Boogie" er lavet af Sidney Maiden.

Studiealbum[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ https://tims.blackcat.nl/messages/kc_douglas.htm
  2. ^ a b c d e Craig Harris. "K. C. Douglas : Artist Biography". AllMusic. Hentet 11. november 2014.
  3. ^ Harris, Sheldon (1989). Blues Who's Who (5th paperback udgave). New York: Da Capo Press. s. 160-161. ASIN B00071WNY8.
  4. ^ Leadbitter, M; Slaven, N (1987). Blues Records 1943–1970: A Selective Discography Volume 1 A-K (2nd udgave). London: Record Information Services. s. 362. ISBN 978-0907872078.
  5. ^ K. C. Douglas Discography, Wirz.de. Retrieved February 21, 2017
  6. ^ "Couldn't Have Said It Better". AllMusic. Hentet 14. juli 2014.
  7. ^ Al Campbell. "Sidney Maiden". AllMusic. Hentet 24. november 2011.
  8. ^ Interview with Seasick Steve on The Paul O'Grady ShowYouTube; October 2008
  9. ^ Op de Beeck, Geert (16. februar 2007), "Humo's Pop Poll de Luxe: goed gerief van Seasick Steve", HUMO NR 3467, s. 158

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]