Kamisarder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Maleri af Jean Cavalier, leder af kamisarderne (Pierre Antoine Labouchère, 1864).

Kamisarder (fransk Camisards) var franske protestanter[1] (de såkaldte hugenotter, som selv kaldte sig reformés) med rødder i valdensere.

Kamisarderne levede som bønder i Cevennerne og i Languedoc i landets sydlige del[2]. Begrebet camisard er hentet fra deres skjorter (fransk chemise dialektal camise).

De begyndte i 1685 en opstand mod Ludvig 14. på grund af ophævelsen af Ediktet fra Nantes[3] (der ellers var indført i 1598). Efter ophævelsen af Ediktet fra Nantes, begyndte en undertrykkelse af de franske protestanter[4].

I 1702 kom det til en samlet bondeopstand, Cevennerkrigen, som gik over i en grusom guerillakrig. Selvom kamisardernes leder Jean Cavalier[5] sluttede fred i 1704, og selv om mange af kamisardernes ledere blev henrettet i 1705, forsatte mindre kampe helt til 1710. Jean Cavlier fortsatte dog kampen mod Frankrig. Han gik i tjeneste først for Savoyen og senere for England[6]. Han bosatte sig i Irland - og skrev sine erindringer om Cevennerkrigen. En endelig fredsaftale blev først underskrevet i 1715. Formelt opnåede hugenotterne først ligeberettigelse med udstedelsen af lovbogen Code civil i 1804.

Op mod en halv million hugenotter flygtede - nogle få hundrede heraf kom i 1720-1723 til Fredericia i Danmark. En del kamisarder flygtede til Tyskland, hvor de stiftede den radikal-pietistiske bevægelse af inspirerede. Andre flygtede til bl.a. Schweiz, Nederlandene, England og Brandenborg.

Cevennerkrigen svækkede Frankrigs politiske position i den spanske arvefølgekrig, fordi nogle af hærens bedste tropper blev sat ind mod kamisarderne.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ calvinister
  2. ^ Anne-Marie Krog Kristensen: camisarder i Den Store Danske, Gyldendal 2018.
  3. ^ Nantes-ediktet stadsfæstede katolicismen som Frankrigs statsreligion og samtidig fik huguenotterne samme borgerlige rettigheder som andre og trosfrihed (om end deres religionsudøvelse blev begrænset til bestemte byer og adelsgodser. Hugenotterne fik desuden overladt ca. 100 sikkerhedsbyer med garnisioner.
  4. ^ Leon Jespersen, Rose-Marie Frost-Christensen: Hugenotter, Den Store Danske, Gyldendal 2018.
  5. ^ Anne-Marie Krog Kristensen: Jean Cavalier, Den Store Danske, Gyldendal 2018.
  6. ^ Anne-Marie Krog Kristensen: Jean Cavlier, Den Store Danske, Gyldendal 2018.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]