Karel van Manders Gård
- For alternative betydninger, se Karel van Mander. (Se også artikler, som begynder med Karel van Mander)
Karel van Manders Gård er en historisk bygning i Indre By i København. Den ligger ved Strøget med forhuset ud mod Østergade 15 og baghuse ud mod Lille Kongensgade.
Navn og historie
[redigér | rediger kildetekst]Bygningen har sit navn, da den tjente som bolig for den nederlandske historie- og portrætmaler Karel van Mander III (1609-1670).
Gottlieb Schreck købte i 1775 Karel van Manders Gård og indrettede gården med en række klub- og koncertlokaler, hvor bl.a. Kongens Klub (oprindeligt Fichs Klub eller Selskabet i Mad. Schrecks Gaard) lejede sig ind. Selskabet fik navnet Kongens Klub ved kgl. resolution af 16. november 1782. Dette navn hang ved huset, der i lang tid beholdt navnet Kongens Klub, selv efter at klubben var flyttet omkring 1850.
Fra 1910 til 1942 husede Karel van Manders Gård antikvitets-, møbel- og kunstforretningen Ole Haslunds Hus, som var grundlagt af kunsthandleren Ole Haslund og hans kompagnon Svend Heyman.[1][2]
Arkitektur
[redigér | rediger kildetekst]Forhuset blev opført i midten af 1600-tallet og forhøjet med en etage i 1918. Baghusene blev dels opført i midten af 1600-tallet, dels 1877-79. Hele bygningen blev fredet i 1918.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Om Ole Haslunds Hus. Ole Haslunds Kunstnerfond. Besøgt 20. juni 2020.
- ^ Ole Georg Haslund på Gravsted.dk. Besøgt 20. juni 2020.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Karel van Mander III - nederlandsk historie- og portrætmaler
- Karel van Mander - natklub beliggende i Karel van Manders Gård fra 2008 til 2012
Spire Denne artikel om geografi i Københavns Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |