Carl Fredric Dahlgren
Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (april 2015) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Carl Fredric Dahlgren (20. juni 1791 - 2. maj 1844) var en svensk præst og digter
Dahlgren blev Student i
Upsala 1809 og kom her ind i Fosforisternes
Kreds. Efter at han var præsteviet, blev han
Kapellan i en stockholmsk Menighed, men naaede aldrig
videre paa Embedsbanen, og »Fattigdommen, hans Ungdomsven«
skulde følge ham til Graven. Som Digter har han
udfoldet en ikke ringe Virksomhed; han begyndte som
Bidragyder til Romantikernes Kalendere,
men udviklede sig efterhaanden til en humoristisk
Forf. af Rang. Han tog Del i Kampen
mod den akademiske Retning, idet han er den
ene Hovedforfatter til »Andra natten« af det
satiriske Heltedigt »Markall’s sömnlösa nätter«.
Samtidig viste han sig fra en ny Side: under
Indtrykket af den nyvakte Forstaaelse af Bellman
skrev han paa blandet Vers og Prosa
»Mollberg’s Epistlar« (1819-20). Allerede Titlen
viser, at han betragtede sig som Bellman’s Efterfølger,
og han kan være nok saa kaad og
overgiven som sin store Mester. Men han er en
selvstændig Digter, ingen blot Efterligner. Ligesom
Bellman elsker og besynger han Egnen om
Sthlm, men over sine Skildringer af den lægger
han et Skær af Naturromantik, som var fremmed
for Bellman. I 2. Del af Mollberg’s Epistlar
viser han, i Skildringen af 1. Maj i Djurgården,
en øjensynlig Paavirkning af Oehlenschläger’s
St Hansaften-Spil. I øvrigt skrev han en overordentlig
stor Mængde paa næsten alle Litt.’s
Omraader; de fleste af hans Arbejder offentliggjorde
han i forsk. af ham i Forening med andre
udgivne Kalendere, saaledes »Opoetisk kalender
för poetiskt folk« o. fl. Desværre viste
han større og større Ligegyldighed for Formen;
han manglede i høj Grad Sansen for den kunstneriske
Fuldendthed. Af hans Skr kan særlig
nævnes en humoristisk Roman, »Nahum Fredrik
Bergströms krönika«, som indeholder en hel Del
selvbiografisk Stof. Højest staar D. som Lyriker;
han er Vaarens Sanger i den sv. Digtning (»Våren«,
»Vårbäcken«, »Flyttningstiden«, »Zefyr och
den gungande flickan« o. fl.). D. var en vindende
Personlighed og en elskværdig Selskabsmand;
han har stiftet fl. af de i sv. Litt. kendte Foreninger,
saaledes »Vitterhetens vänner« (1809),
»Manhemsförbundet« (1815), »Bellman’ska sällskapet«
(1824) o. fl.; som ældre var han Midtpunktet
i en af Hovedstadens litterære Kredse.
Ogsaa bl. sine Embedsbrødre var han afholdt
og anset, og repræsenterede dem paa Rigsdagen.
Hans Værker er udgivne af Arwidsson
med en Levnedsskildring (Sthlm 1847).
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Dahlgren, Carl Fredrik i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)