Frederiksdal (Sydslesvig)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kastrup (Sydslesvig))
For alternative betydninger, se Frederiksdal. (Se også artikler, som begynder med Frederiksdal)

Frederiksdal, Kastrup (dansk) eller Friedrichstal (tysk) er navnet på en lille landsby og gård i det nordlige Tyskland, beliggende i nærheden af Kværn og Stenbjergkirke i det østlige Angel (Sydslesvig).

I 1618 erhvervede hertug Hans den Yngre, som var søn af kong Christian 3., store landområder ved Flensborg Fjord i det østlige Angel, for at danne en konkurrencehavn mod Flensborg. Til dette formål lod han Nykirke by bygge. I området fandtes dengang også en lille gård og landsby med navn Kastrup. Kastrup var en lille mejerigård til Nybøl gods. I 1628 byggede hertug Filip af Lyksborg på stedet en gård med brede voldgrave og vindebro, som han opkaldte efter sin kone Sophie Hedwig Sophiegård. Men i 1750 lod hertug Frederik af Lyksborg bygningerne nedrive og byggede i stedet på samme sted et jagtslot, som han kaldte Frederiksdal. I 1900-tallet blev Frederiksdal Jagtslot flere gange ombygget og udvidet. Frem til 1850 fandtes der også en vandmølle. Jagtslottet fungerer i dag som cafe og restaurant. Kælderhvælvingerne fra den ældste bygning samt dele af slotsgravene er endnu bevaret.

I nærheden ligger landsbyerne Kalleby og Nykirke, herregården Filipsdal (Pinningsand) og den tidligere langdysse Pinninghøj.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 54°47′28.46″N 9°43′22.18″Ø / 54.7912389°N 9.7228278°Ø / 54.7912389; 9.7228278