Kategoridiskussion:FCK spillere

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kategorien bør vel hedde FCK-spillere. Og så selvfølgelig have nogle overkategorier. --Heelgrasper 28. aug 2006 kl. 14:07 (CEST)

Jeg mener denne kategori bør slettes, hvis den omhandler alle spillere som engang har spillet i FCK. Hver enkelt fodboldspiller på Wikipedia vil - når encyklopædien vokser sig større - indgå i kategorier for samtlige tidligere klubber, hvilket er uheldigt. Denne kategori bør højst indeholde nuværende FCK-spillere. --C.thure 28. aug 2006 kl. 14:33 (CEST)

Jeg synes kategorien som sådan er helt i orden. Men jeg mener, at kategorien bør flyttes til Kategori:Fodboldspillere fra FC København. Og nej, alle spillere vil da ikke have spillet i alle klubber. enwiki organiserer sig på den måde og har en:Category:F.C. Copenhagen players. Dog er deres navn heller ikke for heldigt. FCK er jo mere end en fodboldklub. :) --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 28. aug 2006 kl. 15:33 (CEST)
Jeg sagde ikke, at alle spillere har spillet i alle klubber, men at alle spillere vil optræde i kategorier for samtlige af deres tidligere klubber. Tag f.eks. danske Allan Nielsen, som er i denne kategori på nuværende tidspunkt. Han vil - når Wikipedia vokser - optræde i følgende kategorier (hvis kategorierne FCK-spillere osv. skal indeholde samtlige tidligere spillere i klubberne): Danske fodboldspillere | Danske fodboldtrænere | Årets Fodboldspiller i Danmark | Fodboldspillere fra Sædding-Guldager Idrætsforening | Fodboldspillere fra Esbjerg fB| Fodboldspillere fra Bayern München | Fodboldspillere fra FC Sion | Fodboldspillere fra OB | Fodboldspillere fra FC København | Fodboldspillere fra Brøndby IF | Fodboldspillere fra Tottenham Hotspur | Fodboldspillere fra Wolverhampton Wanderers | Fodboldspillere fra Watford FC | Fodboldspillere fra Herfølge Boldklub. Dette mener jeg er for voldsomt, da han overhovedet ikke spiller i nogle af de klubber. --C.thure 28. aug 2006 kl. 17:15 (CEST)
Det er jo et større spørgsmål om, hvad vi helt overordnet vil med kategorierne. Men se lige en:Allan Nielsen. Her har han faktisk 13 kategorier (plus stubkategorien). Og jeg finder det helt i orden. Det er i orden ud fra en helt nøgtern vurdering af formålet med kategorisering, som efter min mening er (hentet fra min egen oversigt her):
  1. Hvis man vil vide mere om et emne, kan man finde kategorien hørende til emnet og følge alle links til artikler og underkategorier.
  2. Hvis man læser en artikel om et emne, og vil finde beslægtede emner, kan man kigge i en af artiklens kategorier, og derigennem finde ligestillede emner.
Og der finder jeg det ganske praktisk, at man fra artiklen om Allan Nielsen kan finde artikler om alle andre spillere i de klubber, hvor han har spillet. Der er ingen eksisterende eller uudtalt politik om, at antallet af kategorier skal holdes nede. Se desuden kategorierne på politikere, hvor en politiker som Erik Ninn Hansen har været minister for mange ting - og derfor har mange kategorier. Okay, nu er han også med sine 14 kategorier den artikel, med flest kategorier tilknyttet, men jeg finder det ikke forkert.
På enwiki vinder Hank Aaron med 47 kategorier. Det er mange kategorier ja, men de er alle berettigede.
--Morten Barklund [ disk / bidrag ] 29. aug 2006 kl. 09:26 (CEST)
Jeg har nu erstattet kategorien med Kategori:Fodboldspillere fra FC København. --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 29. aug 2006 kl. 21:18 (CEST)