Keramisk resonator

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
En fjernbetjenings printplade med en gul liggende tobenet keramisk resonator, i venstre side.
En trebenet keramisk resonator på 16 MHz. Den keramiske resonator er forbundet til de to yderste ben - og fra hver af de yderste ben er forbundet kondensatorer til det midterste ben.

En keramisk resonator er en elektronisk komponent, som indeholder keramik med en piezoelektrisk effekt formet som en plade eller skive. Herefter forsynes den med to elektroder, eksterne tilledninger/terminaler og indbygges i en beskyttende indpakning (hus).

Når en keramisk resonator anvendes i et elektronisk oscillatorkredsløb, vil mekaniske vibrationer i resonatoren genererer et oscillerende signal, med en præcis frekvens. Ligesom en kvartskrystal resonator, anvendes de i oscillatorer, med formålet at generere taktgiversignaler i computere, digitalure og andre digitale kredsløb.

Keramiske resonator bliver lavet af højstabil piezoelektriske keramikker, typisk lead zirconium titanate (PZT), som fungerer som en mekanisk resonator.

Indpakninger[redigér | redigér wikikode]

En typisk keramisk resonator indpakning har enten to eller tre ben. En keramisk resonator produceres både i SMT og til printplader med huller og i forskellige størrelser.[1][2]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]