Knud Karl Krogh-Tonning

Knud Karl Krogh-Tonning (31. december 1842 i Stathelle – 19. februar 1911) var en norsk præst og teologisk forfatter.

Krogh-Tonning blev student 1861, cand. theol. 1867, var derefter Bestyrer af Læreskolen i Balestrand til 1873, da han blev Sognepræst til Aardal i Sogn. En bl.a. ved Overanstrengelse fremkaldt Sygdom tvang ham til 1876 at søge Fritagelse for sin Embedsgerning nogen Tid. 1877 traadte han paa ny i gejstlig Virksomhed som Kateket i Porsgrund til 1882, da han blev Præst ved Fattighusene i Kria, hvorhos han 1883—86 var Lærer ved det praktisk-teol. Seminarium. 1886—1900 var han Sognepræst til gl. Aker i Kria. Fra hans tidligste Universitetsaar af havde videnskabelige Studier, navnlig af Dogmatik og Apologetik, sysselsat ham, og disse Studier udvidede han under fl. Ophold, til Dels med offentligt Stipendium, i Leipzig, Erlangen og Paris. Den betydelige Række af Bøger og Afh., han offentliggjorde siden 1870, vidner om hans Lærdom og hans Studiers dybtgaaende Karakter. »Den kristelige Troslære i dens Grundtræk« (1870, 3. Udg. 1879), hans første Skrift, var opr. holdt som Foredrag for Lærere, men vakte ogsaa Opmærksomhed i teol. dannede Kredse, som snart kom paa det rene med, at Forf. var en Dogmatiker af Rang, som raadede baade over teol. Lærdom, skarpsindig Tænkning og en klar Fremstilling. Foreløbig var det i »Teologisk Tidsskrift«, man maatte søge denne Forf.’s Arbejder; det første, han der offentliggjorde, var en Afh. »Om Pascal’s Pensées« (Ny Rk., I, 1871), som havde haft en stor Bet. for hans eget apologetiske Standpunkt; snart fulgte (1872 og 1873) Studier over »de gammellutherske Dogmatikeres Apologi for Skriftens guddommelige Oprindelse« og nogle Aar senere — for ikke at nævne flere populære og praktisk-teol. Arbejder — »Ord og Sakrament« (1878), »Kristelige Vidnesbyrd om Absolutionen« (1881). »Det kirkelige Embede og dets Funktioner« (1881) samt »Om den ældste kirkelige Apologi over for det gr.-rom. Hedenskabs Tænkning« (1882); det sidstnævnte Arbejde forsvarede han 1883 for den teol. Doktorgrad, som tildeltes ham med stor Anerkendelse. To Arbejder af ham med praktiske Formaal, hvilke har vundet stor Udbredelse, er »Troslære til Brug ved højere Religionsundervisning« (1880, 5. Udg. 1893) og »Guds Ord og Bøn« (1884), en Frugt af hans praktiske Sjælesørgervirksomhed; til denne Gruppe af hans Skr kan ogsaa henregnes »Kristelig Opdragelseslære« (1887). Uagtet han sad i en omfattende praktisk Embedsgerning, hvis forsk. Sider han erkendtes at varetage med baade Dygtighed og Omhu, fandt K., takket være sin store Arbejdsførhed og sin strengt systematiske Udnyttelse af Tiden, Lejlighed til at fortsætte sin videnskabelige Forskning og Forfattervirksomhed i betydelig Omfang. Foruden at han har givet Stødet til og forestaaet saavel Udvalg som Udgivelse af den i norsk Overs. udkomne Samling »Vidnesbyrd af Kirkefædrene« (Bd 1—17, 1880—91), har han i Tiaaret 1885—94 skrevet og udg. sit Hovedværk »Den christelige Dogmatik« (Bd 1—4), det første Forsøg paa en saadan videnskabelig Fremstilling i den norske Litt. Under Forf.’s Studier havde der efterhaanden for hans Bevidsthed rejst sig Problemer af stor Bet. for hans egen kirkelige Stilling, en Række Spørgsmaal af konfessionel Art, hvis Løsning til sidst blev en saadan Samvittighedssag for ham, at han Efteraaret 1899 søgte Afsked med Pension fra sit Embede, hvortil han iflg. sin egen Erklæring aldrig agtede at vende tilbage, uanset det Resultat, hvortil hans fortsatte Forskning maatte føre m. H. t. hine dogmatiske og kirkelige Spørgsmaal. Det første offentlige Vidnesbyrd om disse Forf.’s Tvivl over for sin egen Kirke var en »Epilog«, han skrev i »Morgenbladet« 1890 til den kat. Pater Scheer’s Foredrag i Kria s. A. Hans Dragning mod Romerkirken har senere fundet Udtryk i hans Skr: »Kirken og Reformationen« (1892), »Die Gnadenlehre und die stille Reformation« (1894), »Den kirkelige Opløsningsproces« (1896) og hans Undersøgelse (i »Kria Vid. Selsk.’s Skr« 1892) af Thomas fra Aquino’s Lære De gratin Christi et de libero arbitrio. 1900 traadte han helt over til Katolicismen og udgav nu »Kirkeaaret« (1904), »Essay« [I. Platon als Vorläufer des Christenthums«, II. »Leibniz als Theolog«] (1906) og de selvbiografiske »En Konvertits Erindringer« (1906).

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.