Koblingen af menneskerettighederne på den danske udviklingsbistand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

I 1987 besluttede et næsten enstemmig folketing at koble menneskerettighederne og udviklingsbistandspolitikken sammen, sådan at den danske udviklingsbistand blev politiseret, en ting som politikkerne fra starten havde prøvet at undgå.

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Som baggrund for folketingsbeslutningen ligger en række bistandspolitiske debatter, som var med til at sætte spørgsmålstegn ved den danske idé om at udviklingsbistand og politik ikke skal blandes sammen. Debatterne omhandlede forskellige emner som berørte koblingen. Uffe Ellemann-Jensen holdt i 1983 en tale hvor ham omtaler en ændring i den danske bistandspolitik. Han fremførte at den danske strategi ikke virkede og derfor burde laves om, sådan at der kom større fokus på at styrke de fattiges sociale kår[1]. Efter det kom der de følgende par år nogle debatter om hvordan pengene til udviklingsbistanden bedst kunne bruges. Blandt andre ting blev der sat spørgsmål ved om Danmark fik nok ud af pengene, og at udviklingsbistandspengene skulle bruges sådan at Danmark fik en fordel ved det[2]. Dertil kom der i 1985 debatten om hvorvidt Sydafrikas apartheidstyrer skulle udsættes for sanktioner fra dansk side. Det ville også medføre at udviklingshjælpen til landet ville stoppe[3]. De grove krænkelser, som fandt sted i Sydafrika, tvang de danske politikere til at tage politisk stilling. Det kan ses i lyset af den internationale debat omkring Sydafrika. FN’s sikkerhedsråd havde besluttet at sanktionere Sydafrika og opfordrede sine medlemslande til det samme. EF havde også valgt at øge presset[4].

Folketingsbeslutningen[redigér | rediger kildetekst]

Folketingsbeslutningen blev vedtaget den 21 Maj 1987, med et stort flertal, og det var kun Fremskridtspartiet som stemte imod[5].

De partier som stemte for og som talte for koblingen, blev påvirket af forskellige indflydelser udefra. Partierne blev influerende af blandt andet den danske befolknings holdning til udviklingsbistand, hvor der var en vilje til at man skal bruge bistanden ikke kun for at hjælpe økonomisk, men også en måde hvorpå man kan ændre på menneskerettigheds situationen i det pågældende modtagerland. Tiden spillede en stor rolle, da den øgede mediebevågenhed og de store katastrofer i hovedsageligt Afrika, har betydet at politikerne har været tvunget at til at tage emner op som berører menneskerettighederne.

Det er muligt at se et pres fra USA som en påvirkning på at Danmark endte med at tage beslutningen om at koble menneskerettighederne på udviklingsbistanden. De prøvede internationalt at presse de vestlige lande til at bruge menneskerettighederne i udviklingsbistanden til at presse donorlandene. Det skete som et led i propagandakrigen under den kolde krig[4].

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Arts, K. Integrating Human Rights into development cooperation: The Case of the Lome Convention. The Hague, London, Boston: Kluwer Law International 2000.
  • Bach, Christian Friis. Olesen, Thorsten Borring. Kaur-Pedersen, Sune. Pedersen, Jan. Idealer og Realiteter: Dansk Udviklingspolitisk historie 1945-2005. 2008, Gyldendal, Nordisk forlag A/S, København.
  • Martha Nussbaum (1999, ”Religion and Women’s Rights” in G. E. Kessler (ed.): Philosophy of Religion. Toward a Global Perspective, London, Wadsworth.
  • Midtgaard, Kristine. Human Rights in Danish Development Aid, 1975-2010. 2012
  • Midtgaard, Kristine. Menneskerettigheder og demokrati, (Red:) Thomas Wegener Friis og Kristine Midtgaard fra Diktatur og demokrati: Festskrift til Kay Lundgreen-Nielsen, side 215-235,. Udgivet 2010, Syddansk Universitetsforlag
  • OECD, The Development Dimension - Integrating Human Rights into Development – Donor Approches, Experiences and Challenges, 2006.
  • Selbervik, H. Aid as a tool for promotion of human rights and democracy: what can Norway do?, Oslo: the Royal Ministry of Foreign Affairs, 1997.
  • Selbervik, H. Power of the purse? Norway as a donor in the conditionality epoch 1980-2000. Oslo: The Royal Ministry of Foreign Affairs, 1997
  • Stokke, O. Aid and Political Conditionality: The case of Norway, side 162-200 i: O. Stokke (red), Aid and Political Conditionality. London: Frank Cass 1995.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Folketingstidende, Forhandlingerne i folketingsåret 1982-83 (134. Årgang) IV (Sp. 4449-5984) J. H. Schultz A/S København 1984. (10/2 83: Redegørelsen om regeringens bistandspolitik) 5517
  2. ^ Folketingstidende, Forhandlingerne i folketingsåret 1984-85 (136. Årgang) V (Sp. 6145-7680) J. H. Schultz A/S København 1986. ”14/3 85: Forhandling om redegørelse ved. Kapitaloverførelser til udviklingslandene” side 7461
  3. ^ Folketingstidende, Forhandlingerne i folketingsåret 1985-86. (137. Årgang) II (Sp. 1505-3040) J.H. Schultz A/S København 1987. ”27/11 85: 1. beh. Af forslag vedr. yderligere foranstaltninger mod Sydafrika m.m” side 2919
  4. ^ a b Midtgaard, Kristine. Menneskerettigheder og demokrati, (Red:) Thomas Wegener Friis og Kristine Midtgaard fra Diktatur og demokrati: Festskrift til Kay Lundgreen-Nielsen, side 215-235,. Udgivet 2010, Syddansk universitetsforlag. Side 217
  5. ^ Folketingstidende, Forhandlingerne i folketingsåret 1986.87. (138 Årgang) VIII (Sp. 10721-12416) J000000.H. Schultz Grafisk A/S København 1988. 21/5 87: Forhandling om redegør. Vedr. Verdenskommissionen om Miljø og Udvikling, 12220-12230