Se kilde til Kolesterol

{{kemiboks ny
| BilledFil = Cholesterol.svg
| Section1 = {{Kemiboks Generelt
| IUPACNavn = 10,13-dimethyl-17-<br />(6-methylheptan-2-yl)-<br />2,3,4,7,8,9,11,12,14,15,16,17-<br />dodecahydro-1H-<br />cyclopenta[a]phenanthren-3-ol
| AndreNavne = 
| Forkortelser = 
| Formel = C<sub>27</sub>H<sub>46</sub>O
| Molmasse = 386.65 g/mol
| Fremtræden = 
| CASNr = 57-88-5
| EINECS = 
| PubChem = 
| SMILES = C[C@H]3C4[C@](CC[C@@H]4<br />[C@H](C)CCCC(C)C)([H])[C@]2<br />([H])CC=C1C[C@@H](O)CC[C@]1<br />(C)[C@@]2([H])C3
| InChI = }}
| Section2 = {{Kemiboks Egenskaber
| Massefylde = 
| Opløselighed = 
| OpløseligAndre = 
| Opløsningsmiddel = 
| Smeltepunkt = 146-147&nbsp;°C
| Kogepunkt = 
| pKa = 
| pKb = 
| IsoelektriskPt = 
| SpecRotation = 
| Refraktionsindeks = 
| Viskositet = 
| Dipolmoment = }}
<!--| Section3 = {{Kemiboks Struktur
| Krystalstruktur = 
| Koordinationstal = 
| MolShape = 
| Dipolmoment = }}
| Section4 = {{Kemiboks Termokemi
| DeltaHf = 
| DeltaHc = 
| Entropi = 
| Varmekapacitet = }}
| Section5 = {{Kemiboks Farmakologi
| ATCKode = 
| DrugBank = 
| Biotilgæng = 
| Metabolisme = 
| Biohalvtid = 
| Udskil = 
| PregCat = 
| AdminMåde = }}
| Section6 = {{Kemiboks Eksplosivt
| SlagFøls = 
| FriktionsFøls = 
| ExplosivHast = 
| REFaktor = }}
| Section7 = {{Kemiboks Sikkerhed
| MSDS = 
| EUKlasse = 
| Hovedfarer = 
| NFPA-H = 4
| NFPA-F = 4 ox
| NFPA-R = 4
| Rsætninger = {{R1}}, {{R2}}
| Ssætninger = {{S1}}, {{S2}}
| RSsætninger = R:{{R1}}, {{R2}}<br/>S:{{S1}}, {{S2}}
| Flammepunkt = 
| Selvantændelse = 
| Explosionsgrænser = 
| PEL = 
| RTECS = }}
| Section8 = {{Kemiboks Supplement}}
| Section9 = {{Kemiboks Relateret
| AndreAnioner = 
| AndreKationer = 
| AndreAnvendelser = 
| Anvendelse = 
| AndreStoffer = }}-->
}}
'''Kolesterol''' er en [[organisk kemi|organisk]] [[kemisk forbindelse]], som findes i [[cellemembran]]er i alle slags [[væv (biologi)|væv]] hos [[dyr]]. Kolesterol findes også i meget små mængder i [[plante]]r. Kolesterol er en [[sterol]] og et [[lipid]]. Navnet stammer fra [[græsk]] ''chole-'' ([[galde]]) og ''stereos'' (fast stof), samt den kemiske endelse ''-ol'' for en [[alkohol (stofklasse)|alkohol]]. Navnet kommer af, at kolesterol første gang blev identificeret på fast form i [[galdesten]] i 1784.

Kolesterol kommer ikke kun fra kosten: det [[anabolisme|syntetiseres]] i kroppen fra ubrugte [[metabolit]]ter. Mængden af kolesterol i [[blod]]et kan overstige naturlige værdier, og så bør  kostens indhold af mættet fedt, som får LDL-kolesterol til at stige,  ombyttes med mættet fedt fra  animalske fødevarer  umættede fedtstoffer fra  fisk og grøntsager ol.<ref>[https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/sygdomme/kostraad/kostraad-ved-forhoejet-kolesterolniveau/ Kostråd ved forhøjet kolesterol] Lotte Juul, 28. februar 2022 på sundhed.dk </ref>   Der findes store mængder af kolesterol i [[lever]]en, [[rygmarv]]en og [[hjerne]]n. Det spiller en vigtig rolle i mange [[biokemi]]ske processer, men er bedst kendt i forbindelse med hjerte-karsygdomme. Kolesterol er uopløseligt i blodet, men transporteres rundt i kroppen bundet til forskellige slags [[lipoprotein]].

I helbredssammenhænge opdeles kolesterol i det "gode" kolesterol HDL (høj-densitet lipoprotein) og "dårligt" kolesterol LDL (lav-densitet lipoprotein). HDL-kolesterolet kan hæves ved at dyrke motion og spise sundt, mens LDL-kolesteroltallet skal sænkes, da det er den form for kolesterol, der anføres som en af de væsentligste årsager til åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme, som hvert år medfører 23.000 dødsfald<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/muligt-gennembrud-i-behandling-af-areforkalkning Muligt gennembrud i behandling af åreforkalkning. Videnskab.dk]</ref><ref>Weekendavisen Ideer, 10. september 2010</ref>.

Det, der påvirker kolesteroltallet, er arv og miljø. Men kolesterolniveauet i blodet stiger også med alderen. Forhøjet kolesteroltal ses også ved sukkersyge,  lavt stofskifte eller alkoholmisbrug. Kvinder har et højere HDL-kolesterolniveau end mænd. 

== Fysiologi ==
=== Funktion ===
Kolesterol er nødvendigt for opbygning og vedligeholdelse af [[cellemembran]]er; det regulerer membranernes fluiditet over et stort temperaturområde. [[Hydroxylgruppe]]n interagerer med lipidernes [[fosfat]]-hovedgrupper, mens den store kulbrintedel er indlejret i membranens hydrofobe del. Kolesterol bidrager til produktionen af galde (som lagres i [[galdeblære]]n og bruges ved [[katabolisme|nedbrydning]] af fedt) og er vigtig for [[metabolisme]]n af de fedtopløselige [[vitamin]]er, som f.eks. vitamin A, D, E og K. Kolesterol er et af hovedreagenserne i [[Biosyntese|syntesen]] af vitamin D og forskellige [[steroidhormon]]er, bl.a. [[kortisol]] og [[aldosteron]] samt kønshormonerne [[progesteron]], [[østrogen]] og [[testosteron]].

=== Syntese og optagelse ===
Mammale cellemembraner kan ikke fungere normalt uden kolesterol, og det må enten syntetiseres i det [[endoplasmatiske reticulum]] eller indtages med kosten. I det sidste tilfælde transporteres det med blodet i [[LDL|lipoproteiner]]. De optages i cellen via [[receptor]]-medieret [[endocytose]] og [[hydrolyse]]res i [[lysosom]]er.

Kolesterol syntetiseres fra [[acetyl-CoA]] i mange [[celle (biologi)|celler]] og [[væv (biologi)|væv]]. Ca. 20–25% af den daglige produktion (~1 [[gram (enhed)|g]]/[[dag]]) foregår i leveren. Der syntetiseres også kolesterol i [[tarm (anatomi)|tarmene]], [[binyre]]rne og [[kønsorgan]]erne. En person der vejer 68 kg har typisk 35 g kolesterol i kroppen, den typiske daglige produktion er 1 g og et typisk indtag via kosten er 200-300 mg.

[[Konrad Bloch]] og [[Feodor Lynen]] delte [[Nobelprisen i fysiologi eller medicin]] i [[1964]] for deres opdagelser af kolesterol- og fedtsyremetabolismens mekanisme og regulering.

== Fødekilder ==
De største mængder kolesterol findes i [[æg]], [[ko|oksekød]] og [[fjerkræ]]. <ref>{{Cite web |url=http://www.health.gov/dietaryguidelines/dga2005/report/HTML/table_e18.htm |title=Nutrition and Your Health: Dietary Guidelines for Americans. Table E-18. Dietary Sources of Cholesterol Listed in Decreasing Order. |access-date=28. marts 2007 |archive-date=15. april 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070415143720/http://www.health.gov/dietaryguidelines/dga2005/report/HTML/table_e18.htm |url-status=dead }}</ref> 

Planter indeholder små mængder kolesterol, så selv [[vegan]]erkost, som ikke indeholder animalske produkter, indeholder små mængder kolesterol. Det er dog så små mængder, at man skal indtage 9,6 liter ren [[jordnød]]deolie for at få samme mængde kolesterol, som der er i ét æg. <ref name=AHA>[http://www.americanheart.org/cholesterol/about.jsp "About cholesterol"] – American Heart Association</ref> <ref name=behrman2005>Behrman EJ, Gopalan V. Cholesterol and plants. ''J Chem Educ'' 2005;82:1791-1793. [http://jchemed.chem.wisc.edu/HS/Journal/Issues/2005/Dec/clicSubscriber/V82N12/p1791.pdf PDF]</ref>
Vegetabilske produkter indeholder andre kolesterollignende forbindelser, [[fytosterol]]er, som menes at kunne sænke mængden af kolesterol i blodet. <ref name=ostlund2003>{{cite journal | author=Ostlund RE, Racette, SB, and Stenson WF | title=Inhibition of cholesterol absorption by phytosterol-replete wheat germ compared with phytosterol-depleted wheat germ | url=https://archive.org/details/sim_american-journal-of-clinical-nutrition_2003-06_77_6/page/1385 | journal=Am J Clin Nutr | year=2003 | pages=1385-1589 | volume=77 | issue=6 |pmid=12791614}}</ref>

== "Grusomt" kolesterol ==
[[Fil:Semillas de Chía.jpg|thumb|[[Salvia hispanica]] frø er rige på [[Omega-3-fedtsyre|omega 3]]]]
I tilgift til blodets indhold af  'det gode' HDL-kolesterol og 'det onde' LDL-kolesterol har danske forskere fundet endnu en komponent, nemlig restpartikel kolesterol, som er forhøjet i blodet hos overvægtige og [[fedme|svært overvægtige]]. Restpartikel kolesterol har også fået betegnelsen det "grusomme" kolesterol. Det skyldes, at det er direkte årsag til [[åreforkalkning]] og tredobler risikoen for  [[iskæmisk hjertesygdom]], hvor [[hjerte (organ)|hjerte]]t mangler [[ilt]] på grund af af forsnævrede eller blokerede [[blodåre|kranspulsårer]]. Det viser sig at hver femte dansker har forhøjet "grusomt" kolesterol.<ref>[http://www.dagensmedicin.dk/videnskab/hjerte-kar/grusomt-kolesterol-tredobler-risiko-for-hjertesygdom/ 'Grusomt' kolesterol tredobler risiko for hjertesygdom. Dagens Medicin]</ref>

Ifølge international forskning er proteinet PCSK9 med til at sænke kroppens evne til at komme af med LDL-kolesterol i blodet<ref>[http://www.nytimes.com/2013/07/10/health/rare-mutation-prompts-race-for-cholesterol-drug.html?pagewanted=1&_r=1& Rare Mutation Ignites Race for Cholesterol Drug - The New York Times<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. I 2014 fandt danske forskere fra Aarhus Universitet ud af, at receptoren sortilin øger aktiviteten af PCSK9. Hvis man dermed hæmmer sortilin, har det samme effekt, som hvis man alene hæmmer PCSK9. Dermed har man fundet en ny måde, som kan forebygge åreforsnævring.<ref>http://www.cell.com/cell-metabolism/abstract/S1550-4131%2813%2900501-9</ref>

== Kilder ==

{{Reflist}}

{{Commonscat|Cholesterol}}

{{Autoritetsdata}}

[[Kategori:Ernæring]]
[[Kategori:Metabolisme]]
[[Kategori:Steroider]]