Kolk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
En kolk / høl efter et digebrud
Dannelse af en kolk eller en høl i en å

Kolk eller høl betegner et vandhul eller en vandfyldt fordybning, som blev skabt i følge af oversvømmelser. Hvis f.eks. en stormflod bryder igennem et dige eller en klit forbliver ofte fordybninger i den inddigede marsk eller på den beskyttede mark, som er fyldt med vand. En kolk kan også omskrives som dige-sø. Kolksøer / Høller indeholder ofte brakvand. Kolk eller høl kan også anvendes om et dybt sted i en flod eller en å, som er ofte dannet ved vandets hvirvelbevægelser.

Ordet kolk kan være lånt fra nordfrisisk, nedertysk eller nederlandsk (sml. nordfrisisk kölk for grube eller kule[1], nederlandsk kolk, oldengelsk colc). Kolk forekommer i flere danske stednavne, f.eks. i LakolkRømø. I Småland forekommer naturnavnet kulkan for (vandfyldt) fordybning, sænkning. Ordet høl er fællesnordisk og en afledning af hul.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Peter Skautrup: Navnegivningen i Vadehavet, i: Sønderjydske Aarbøger 1939, sider 149-151.

Weblinks[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Wurdenbuk för Feer an Oomram, Nordtorp/Amrum 1986, side 146