Kormáks saga

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sagaen er blevet sammenlignet med kærlighedshistorien om Tristan og Isolde, som blev oversat til norrønt i 1226 som "Tristrams saga"; Kormak adskiller sig imidlertid fra Tristan ved, at han ikke bare elsker, men også digter om det[1].
Illustration til Tristan og Isolde af Herbert James Draper, 1901.

Kormáks saga (norrønt Kormáks saga) er en islandsk saga fra 1200-tallet. Historien foregår i Norge, på Island og i Irland omkring år 950-970 og handler om skjalden Kormak (Kormákr Ogmundarson) og hans ulykkelige kærlighed til Steingerd Torkelsdatter.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Kormak er efter alt at dømme en historisk person, og et af hans kvad gengives også i Den yngre Edda, men kærlighedshistorien i sagaen er skabt efter samme mønster som fransk høvisk kærlighedspoesi[2]; "the more widely held view is that the verses are genuinely old, that their attribution to Kormákr is correct, and that the saga narrative was created from the substance of these verse"[3] og "consensus holds that the prose connecting the verses in Kormáks saga represents not a 'deep' tradition but merely a perfunctory attempt to link the verses"[4].

Moderne skulptur af langskib i Largs, Skotland. Kormak skal angivelig være død i Skotland under en vikingfærd.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Kormák elsker Steingerd, men forholdet bliver misbilliget af hendes forældre. Kormak bliver opsøgt af to mænd som Steingerds far har betalt for at dræbe ham. Kormak slår dem ihjel, og Steingerds mor, som er troldkyndig, udsteder en forbandelse over ham, sådan at han går glip af sit eget bryllup. Steingerd gifter sig med enkemanden Berse. Kormák rejser med kong Harald Gråfell i viking til Irland. På en senere rejse til Skotland dør han i strid med et trold.

Tolkning[redigér | redigér wikikode]

Den største dele af sagaen består af Kormaks digt til Steingerd, og handlingen er lagt i kvadene. Forholdet mellem Steingerd og Kormak udspiller sig gennem sagaen i en blanding af tiltrækning og afvisning; "Sagaen handler om helten der elsker voldsomt, med viger tilbage foran besiddelsen."[1] I modsætning til mange andre sagaer har kærlighed og ære få sociale konsekvenser i denne saga. Drab eller vanære bliver ikke hævnet, og "konflikten i sagaen sætter med andre ord ingen lavine i gang […] Dramaet koncentreres helt og holdent i Kormak»[1].

Sagaen regnes sammen med Gunnlaug Ormstunges saga, Hallfred Vandrådeskalds saga og Bjørn Hitdølakjempes saga til en gruppe sagaer som kaldet "skaldesagaer": de har en skjald som hovedperson, og har en kærlighedsintrige.[5] Det er enighed om at den episke sagaramme omkring kvadene må dateres til 1200-tallet, men det er uenighed om dateringen af kvadene. Peter Hallberg erklærede at "Kormárks poesi er en unikt indblik i skandinavisk kærlighed i 900-tallet"[6], mens Bjarni Einarsson mener at "kærlighedsversenes gennemgående tema – en mands elskovsklage – tyder på at de ikke kan være ældre end og uafhængige af den franske kærlighedsdigtning, som omkr. 1200 var herskende mode"[7]. Einarsson mener også at digtene og prosateksten danner en kunstnerisk enhed af høj kvalitet.

Sagaen findes i håndskriftet Möðruvallabók. Den har været en særlig inspirationskilde for den noget yngre Sagaen om Hallfred Vandrådeskald[7]. Sagaen er oversat til bokmål af Sigrid Undset i 1923, og til nynorsk af Eigil Lehmann i 1984, begge med titlen Kormaks saga. Undsets oversættelse er genudgivet flere gange.[8]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Thomas Bredsdorff. Kaos og kærlighed, en studie i islændingesagaers livsbillede. København: Gyldendal, 1995. 2. utgave. ISBN 87-00-20978-3. Om Kormaks saga s 57-62
  2. ^ Kormáks saga i Store norske leksikon
  3. ^ Fornrit 2011 Arkiveret januar 24, 2013 fra Internet Archives Wayback Machine, forlagspresentasjon av samleutgave av sagaene (pdf)
  4. ^ Russell Poole. «Composition Transmission Performance: The First Ten lausavísur in Kormáks saga» I: Alvíssmál; nr 7 (1997) ISSN 0942-4555
  5. ^ Daniel Sävborg «Erotik, kärlek och känslor i Bjarnar saga Hítdoelakappa» I Maal og Minne; nr 2, 2006
  6. ^ Peter Hallberg. Den fornisländska poesien. Bonniers förlag, 1962; her sitert etter Poole.
  7. ^ a b Bjarni Einarsson. "Kormáks saga" i KLNM. Gyldendal, 1956-78
  8. ^ skandinaviske-oversaettelser.net

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]